Print og kopi

Du kan printe, kopiere og scanne hos os, hvis du er oprettet som bruger, og du logger ind på din printkonto.

Kopimaskine/printer betjenes

Foto: iStock

Du kan printe, kopiere og scanne dokumenter via vores printfaciliteter.

Sådan får du adgang til at printe og kopiere

Log ind i din printkonto med dit otte- til ti-cifrede bruger-ID og din firecifrede pin-kode. Inde i din printkonto kan du uploade filer til print og indbetale penge på kontoen. 
 

For at logge ind i din printkonto, er det et krav, at du er oprettet som bruger på biblioteket. Når du opretter dig som bruger, definerer du samtidig dit bruger-ID og din pin-kode.   

Log ind til print

Priser for print og kopi

  • Sort/Hvid, A4: 0,55 kr. pr. side
  • Sort/Hvid, A3: 0,55 kr. pr. side
  • Farve, A4: 1 kr. pr. side
  • Farve, A3: 1 kr. pr. side

Når du printer på begge sider, er prisen dobbelt.


Sådan indbetaler du til din printkonto

Log ind på din printkonto, og find menupunktet vedrørende betaling.

Derefter kan du overføre penge med kort eller mobil til din printkonto. 


Betalingsmuligheder

For at bruge vores printfaciliteter skal der være penge på din printkonto. Du skal som minimum indsætte 10 kr. ad gangen.

Du har følgende betalingsmuligheder: 

  • Dankort / VISA-Dankort
  • MasterCard
  • Maestro
  • VISA
  • VISA Electron
  • American Express
  • JCB
  • MobilePay

Alle betalinger skal være i kr.
Du betaler ikke transaktionsgebyr.
Indbetal penge til din printkonto


Skal du have penge tilbage? 

Hvis du ikke skal anvende din printkonto længere og har en saldo på mindst 50 kr., kan du få pengene refunderet ved at sende en mail til oekonomi@kb.dk. Du skal oplyse navn, adresse og fødselsdato i mailen.

Brugere uden en dansk konto kan hente beløbet efter nærmere aftale - send en mail til oekonomi@kb.dk. Du skal kontakte os inden afrejse fra Danmark, da vi ikke kan tilbyde at overføre den type beløb til udlandet.

Printkonti uden aktivitet lukkes efter et år. Beløb på 100 kr. og derover udbetales automatisk, hvis brugeren har et CPR-nummer, og en Nemkonto er tilknyttet. 

Log ind i din printkonto, og vælg Web Print i menuen.  

Her kan du overføre filer fra for eksempel din pc eller mobil til din printkonto hos os. 

Vi har printere på alle vores lokationer.

I Den Sorte Diamant i København er der blandt andet printere bag receptionen og lige efter Kirkebybroen i Hansen-bygningen.  

Har du svært ved at finde en printer, som du må bruge, kan du altid henvende dig til biblioteksvejledningen. 
Se hvornår biblioteksvejledningen er åben.

På Victor Albecks Vej i Aarhus kan du henvende dig i Informationen ved hovedindgangen. Så bliver du guidet videre derfra.

Bibliotekets printere fungerer også som kopimaskiner. Prisen for kopier er den samme som ved print.

Du kan også benytte bibliotekets printere som scannere. Du kan sende det, du har scannet, på en mail til dig selv eller gemme det direkte på en usb-nøgle. 

Har du bestilt en artikel til selvprint via bibliotekssystemet, skal den printes via vores printfaciliteter på grund af vores licensaftaler.

Vi opbevarer artikler online i 15 dage, hvorefter vi sletter dem.

Får du på grund af tekniske problemer ikke den udskrift/de kopier, du har betalt for, har du mulighed for få erstattet udskriften/kopien ved at henvende dig til en medarbejder på biblioteket.

Medarbejderen afgør i hvert enkelt tilfælde, om vi kan frigive betalingen for den konkrete udskrift/kopi, så du kan få en ny kopi.