Reglement for ansatte ved Københavns Universitet, Aarhus Universitet, Roskilde Universitet og IT-Universitetet

Særligt reglement for ansatte ved udvalgte universiteter.

§1 Indmeldelse

Oprettelse som bruger sker ved selvbetjening via bibliotekets hjemmeside. Det er en forudsætning for indmeldelse, at brugeren har en gyldig e-mailadresse.

§2 Benyttelse af Det Kgl. Biblioteks og Roskilde Universitetsbiblioteks samlinger

Hjemlånsmaterialer

Den ansatte kan bestille hjemlånsmaterialer til afhentning på ønskede afhentningssted.

Ansatte ved Københavns Universitet (KU) og Aarhus Universitet (AU) kan også vælge at få udbragt hjemlånsmaterialer til deres institut ved Personal Delivery. For KU gælder kun de institutter, der er omfattet af udbringningsaftalen.

Læsesalsklausulerede materialer

Læsesalsklausulerede materialer fra Det Kgl. Bibliotek – København kan bestilles til benyttelse på Forskningslæsesalen i Den Sorte Diamant

Læsesalsklausulerede materialer fra Det Kgl. Bibliotek – Aarhus kan bestilles til benyttelse på Læsesalen på Victor Albecks Vej

Læsesalsklausulerede materialer fra Roskilde Universitetsbibliotek kan bestilles til benyttelse på Læsesalen på Roskilde Universitetsbibliotek

Fjernlån

Fjernlån er uden betaling.

§3 Lånetid

Lånetiden er normalt en måned, medmindre andet oplyses.

Lån fornys automatisk, hvis materialet ikke er reserveret af anden bruger.

Den maksimale lånetid er et år.

§4 Hjemkaldelser og suspension

Der sendes en påmindelse før lånets afleveringsdato og tre hjemkaldelser efter lånets afleveringsdato pr. mail. Der skal ikke betales hjemkaldelsesgebyr. Den ansattes låne-, bestillings- og fornyelsesret suspenderes, hvis materialet ikke afleveres før 3. hjemkaldelse.

Den ansatte blokeres, hvis der er skyldige beløb på 200 kr. og derover.

Gældende takster fremgår af Lånetid og gebyrer:

§5 Erstatningspligt

Den ansatte er personligt ansvarlig for lånet, fra det er udlånt, til det er afleveret i bibliotekets udlånssystem. Erstatningssagen, som omfatter bogens pris samt opkrævningsgebyr på 150 kr., lægges under Gebyrer på den ansattes konto.

Gældende takster for erstatningssager fremgår af Lånetid og gebyrer.