Kulturarv og erindringsteknologier

Brevet er en uddøende genre. I dag foregår langt størstedelen af skriftlig privat kommunikation via e-mails eller andre former for digital udveksling.  Skiftet fra breve til beskedtjenester som primær skriftlig kommunikationsform er blot ét eksempel på den digitale udvikling i samfundet, der præger mange former for kulturarv. Tekster bliver ikke kun trykt i fysisk form, musik udgives på nye platforme, og brugerne gendanner billeder som memes i nye versioner. Senest har introduktionen af ChatGPT givet kunstig intelligens en helt ny betydning for produktionen af tekster.

Den digitale udvikling har både skabt nye muligheder og nye udfordringer for de kulturarvsinstitutioner, der indsamler dansk kulturarv. Når breve i stigende grad forsvinder og andre former for udveksling kommer til, påvirker det ikke blot kommunikationens form og de måder, mennesker skriver på. Det har også betydning for, hvordan kommunikationen kan bruges som historisk kilde, og hvilken teknologi der kræves for at den kan gemmes og tilgås i fremtiden (jævnfør Zeitlyn 2012: 473). Flere faktorer spiller en rolle. Teknologier har udviklet sig igennem hele historien, men hastigheden af forandringerne er signifikant øget. Kulturarven er i dag i stigende grad ikke udelukkende fysisk eller digital, men snarere hybrid. Samtidig bliver skellet mellem nationale og globale former for kulturarv mere og mere udflydende. Hvis mennesker skal have mulighed for at undersøge og forstå fortiden i en verden, hvor teknologier og formater er i evig udvikling, stiller det nye krav til indsamling, bevaring og tilgængeliggørelse. Det stiller også høje krav til prioritering og udvælgelse og sætter spotlight på, at hvad der karakteriseres som kulturarv ikke nødvendigvis er givet i sig selv (Smith 2006, Jensen 2008).

På denne baggrund er formålet med forskningsprogrammet Kulturarv og erindringsteknologier at sætte fokus på Det Kgl. Biblioteks rolle som kulturarvsinstitution med ansvar for at indsamle, bevare og tilgængeliggøre materiale, der i fremtiden vil kunne bruges til at skabe og studere erindringer om det danske samfund. Programmet vil specifikt belyse samspillet mellem de teknologiske rammer for at studere erindring og bibliotekets aktive udvælgelse af, hvad der gemmes for eftertiden. Som forskningsbibliotek har Det Kgl. Bibliotek ikke blot ansvar for at stille materialer til rådighed, men også for at sikre, at den nødvendige viden er identificeret, bearbejdet og beskrevet på en måde, der gør det muligt at udnytte den. Ny forskning har påpeget nødvendigheden af refleksion ift. de teknologiske forandringers betydning for forskningens muligheder (Hodder og Beckingham 2022). Udviklingen rejser ikke kun tekniske spørgsmål, men også grundlæggende metodiske og etiske problemstillinger. Der er fx behov for viden om de valg og fravalg, der er truffet, når fysisk materiale digitaliseres, ligesom det faktisk er nødvendigt at forstå, hvordan algoritmer fx påvirker søgeresultater (Schriver og Jensen 2022, Hodder og Beckingham 2022). Den kritiske arkivforsknings perspektiver på arkivarens rolle og magt ift. udvælgelse og kategorisering bliver ikke mindre relevant, når brugerne fx kan have svært ved at gennemskue relationen mellem analogt og digitalt materiale i den samme samling (Schwartz og Cook 2002, jævnfør Schriver og Jensen 2022: 18f). På den måde kan de aktuelle spørgsmål i et vist omfang betragtes som en ny variant af metodiske problemstillinger, man historisk har arbejdet med inden for humaniora, hvor temaer som kildekritik og proveniens er grundlæggende. Rent praktisk er spørgsmål om proveniens, udvælgelse, prioritering og metadata bestemt heller ikke nye. Tværtimod findes der på Det Kgl. Bibliotek en lang erfaring fra tidligere tiders indsamling og samlingsforvaltning, som kan bringes i spil til at belyse de problemstillinger, vi møder i dag. 

Som kulturarvsinstitution er Det Kgl. Bibliotek med til at sætte rammerne for, hvordan fremtidens forskere kan studere fortiden og dermed også, hvilke former for erindring om det danske samfund, der kan skabes. Med udgangspunkt i begrebet ”erindringsteknologier” vil vi sætte fokus på materialer som fx håndsskrifter, lydoptagelser og fotografier i vores samlinger, der fungerer som kilder til erindringsskabelse, og de systemer, der på forskellig vis tilgængeliggør disse materialer. Forskningsprogrammet vil undersøge, hvilke former for kilder, der arkiveres (og hvilke der ikke arkiveres …), blandt andet som resultat af de eksisterende teknologier. Centrale spørgsmål er, hvilken transparens indsamlingsarbejdet og samlingsopbygningen besidder, og hvilke muligheder og konsekvenser den igangværende digitale transformation har for såvel digitalt fødte materialer, materialer med fysisk fremtrædelsesform som hybride samlinger. Overordnet vil programmet belyse, hvad der sker, når en kulturarvsinstitution gemmer på vegne af samfundet. Hvad betyder de materialer, vi gemmer og de metoder, vi benytter, for fremtidens muligheder for at forstå fortiden?

Forskningsprogrammet skal fremme en kritisk refleksion over bibliotekets praksis og med forskningsmæssig indsigt øge bevidstheden om bibliotekets måder at indsamle på. Derved kan programmet potentielt kvalificere fremtidige beslutninger på området, ligesom dets refleksioner kan have interesse for andre kulturarvsinstitutioner og indlejre sig i den generelle samfundsmæssige debat om konsekvensen af den accelererende digitalisering af samfundet.  Mens programmet tager udgangspunkt i en aktuel situation, har metodiske og indsamlingsmæssige problemstillinger eksisteret igennem hele bibliotekets lange levetid. En forståelse af fortiden er således med til at kaste lys på de udfordringer, vi møder i nutiden, og kan give indspil til fremtiden. Samtidig kan digitale samlinger ikke alene forstås i forlængelse af analoge logikker, men må tilgås på egne præmisser. For forskningen i og om samlinger og arkiver bliver grundlæggende spørgsmål om fx metode, transparens og etik relevante på nye måder. I dette hybride felt står forskningen på Det Kgl. Bibliotek i en unik position, idet forskernes dybdekendskab til samlingerne, deres opbygning over tid og processen omkring arkivskabelse giver ekstra god mulighed for kritiske refleksioner om samlingernes proveniens, potentiale og de metodiske udfordringer, der er tilknyttet dem. Det Kgl. Biblioteks forskning har med kombinationen af fagfaglig og samlingsfaglig forskning, sin tætte tilknytning til samlingerne og et bredt netværk blandt brugere og forskningsfelter i både dansk og international sammenhæng en særlig position til at undersøge de ovenstående problemstillinger og komme med svar på en række af de udfordringer, som den digitale udvikling byder på. Programmet bidrager dermed både til et forskningsfelt i hastig udvikling og til Det Kgl. Biblioteks overordnede strategiske mål om at fremme bibliotekets digitale transformation.

Perspektiver på kulturarv, erindring og teknologi ift. Det Kgl. Biblioteks samlinger

Som kulturarvsinstitution har Det Kgl. Bibliotek ansvar for at indsamle væsentlige dele af det, der betragtes som dansk kulturarv. I nogle tilfælde indsamler biblioteket alt offentliggjort materiale i mere eller mindre automatiserede processer. Det gælder fx pligtafleverede publikationer og indsamlingen af dansk radio/tv. I andre tilfælde foregår en aktiv indsamling, hvor bibliotekets fagpersoner udvælger private arkiver, der skal gemmes. Disse arkivalier giver adgang til den ikke-offentliggjorte kulturelle historie og er dermed med til at danne grundlag for hvilken historie, der kan skrives i fremtiden. Håndskrifter, billeder, kort, fortællinger, e-mails, memes osv. fortæller om den tid, de stammer fra, og de mennesker, der udformede dem. Ved at sikre dem for fremtiden giver biblioteket ikke blot forskere og almenheden viden om fortiden, men også mulighed for at genfortolke den. Det er en udbredt erkendelse, at biblioteket ikke kan indsamle alt, men det er nødvendigt løbende at definere, hvordan vi agerer i den situation. Dette gælder også at dokumentere processerne og dermed skabe transparens. Ved at udvælge noget frem for andet er biblioteket også med til at definere, hvad dansk kulturarv er.  Dette peger på et spændingsfelt mellem kulturarv, erindring og teknologi. Hvad, Det Kgl. Bibliotek gemmer, har betydning for fremtidige generationer forståelse af kulturarv og hvordan de husker fortiden, men hvordan, vi gemmer, er helt afgørende for, hvilke udtryk og former for viden (inklusiv metadata) der kan tilgås, og hvilke der forsvinder med os. Muligheden for at bruge arkiverne til at producere erindringer kommer således først, når brugere kan tilgå materialet og aktiverer det (jævnfør Assmann 2010: 103). I forvaltningsmæssig forstand ligger der således også et spændingsfelt mellem indsamling og tilgængeliggørelse.

Forskningsprogrammets hovedspørgsmål er inspireret af forskellige faglige retninger og trækker blandt andet på studier inden for kulturarvsliggørelse, arkivstudier, erindringsstudier (memory studies) samt studier af teknologi og medialisering.  Med udgangspunkt i the archival turn inden for humaniora (Derrida 1995, Manoff 2004) og med et blik på kulturarvsliggørelse (Harrison 2012, Hafstein 2018) bliver det fx relevant at se på institutionens rolle i samlingsopbygning og betydningstilskrivning igennem tiden. Hvilke grundlæggende antagelser ligger bag samlingsopbygningen, hvilke roller spiller bibliotekets politikker og personale, og hvordan kan (nationale) historier skrives og genskrives på baggrund af vores samlinger? Det arkivkritiske blik kombineres også med erindringsstudier (memory studies), der fokuserer på, hvordan fortiden tilskrives betydning i en nutidig sammenhæng (Warring 2011, Misztal 2003, Hoskins 2017). Studier af kollektiv erindring synes dog primært at fokusere på produktionen af erindringer i praksisser såsom ritualer, offentlige begivenheder eller mindesteder og i mindre grad på arkivet som et erindringssted, hvor kollektive erindringer kan formes (jævnfør Blouin og Rosenberg 2011: 165, jævnfør Nora 2001: 7ff). 

Forskningsprogrammet vil undersøge erindringsbegrebets potentiale og afsøge samspillet mellem de individuelle erindringer, der befinder sig i samlingerne, og de kulturelle erindringer, der er dominerende i samfundet. Den digitale udvikling har muliggjort en mangfoldighed af stemmer, men rejser også spørgsmål om, hvilke kilder der kan tilgås, og hvad arkivets rolle bliver ift. fx falske erindringer og troværdighed (jævnfør Manoff 2004: 13). Erindringens modpol – glemsel – er lige så relevant at inddrage, både ift. hvad institutionen (aktivt eller passivt) glemmer eller overser (Assmann 2010) og ift. nye GDPR-reglers implikationer for arkivdannelse og retten til at blive glemt. 

I programmet er det især i samspil med teknologibegrebet, at erindringsperspektivet vil blive sat i spil. ”Teknologi” kræver ligesom begreberne ”arkiv”, ”samling” og ”erindring” kritisk refleksion og definition, men begrebet benyttes i første omgang her til både en konceptualisering af materialerne og til forståelsen af de digitale værktøjer og deres implikationer. Den teknologiske udvikling medfører nye formater og fremtrædelsesformer, men som studier af medialisering har påpeget, er teknologien også afgørende for det indhold, der produceres (Schulz 2004). Bibliotekets tidligere prioritering af skriftkultur frem for mundtlig kultur reproduceres i dag, når indsamlingsteknologier er mest egnede til at indsamle skriftbaserede teknologier og udfordres af andre fremtrædelsesformer. Digitalisering af fysiske materialer og stigningen i antallet af hybride arkiver samt født digitalt materiale rejser desuden forskellige metodiske problemstillinger ift., hvordan samlingerne bruges i forskningen. I hvilket omfang ændrer digitalisering hvilke kilder, vi har adgang til? Hvordan indsamler vi digitalt fødte fremtrædelsesformer? Hvad er deres muligheder, hvor ligger deres begrænsninger, og hvilke informationer er nødvendige for at forskere kan arbejde med dem? Og hvad betyder digitalisering for hele vores forståelse af samlingsbegrebet og samlingernes afgrænsning?

Mål, organisation og aktiviteter

Forskningsprogrammets mål er at bidrage med state of the art-forskning, der vil udvikle begrebet erindringsteknologi og belyse centrale problematikker i krydsfeltet ml. kulturarv, erindring og teknologi. Perspektiverne i den grundlæggende programtekst vil således blive videreudviklede, efterhånden som programmet udvikler sig. Forskningsprogrammet skal derudover fremme forskningsstrategiens mål om øget internt og eksternt samarbejde samt skabe synergi mellem eksisterende projekter og nye tiltag. Ift opbygning af eksterne samarbejder i den kommende periode prioriteres projekter, der kan bidrage til programmet. Ift. det eksisterende forskningsmiljø er et centralt formål at styrke den fælles dialog og videnudveksling på tværs af forskningsfelter. Da forskningsprogrammet er den første af sin slags på Det Kgl. Bibliotek, fungerer det det også som et forsøg ift. på hvilke måder det er muligt at udvikle fælles tiltag. Tilknyttede projekter kan lægge vægt på forskellige elementer af forskningsprogrammets spørgsmål, og det er således i synergien mellem projekter, at programmets formål søges opfyldt. Forskernes deltagelse er frivillig og programmets aktiviteter er dermed ikke en hindring for egen fri forskning. Det er Det Kgl. Biblioteks interne forskningsudvalg, der har ansvaret for at drive programmet og organisere fælles aktiviteter. Undervejs kan nedsættes arbejdsgrupper og studiegrupper med særlige interesse- og indsatsområder. Projekter tilknyttes løbende, efterhånden som de udvikles eller får bevilling.

Kontakt forskningsudvalget@kb.dk for yderligere information omkring programmets aktiviteter.

Referencer 

• Assmann, Aleida (2010) Canon and Archive. I: Erll, Astrid og Ansgar Nünning (red.): Cultural Memory Studies: An International and Interdisciplinary Handbook. Berlin: De Gruyter.  
• Blouin, Francis Xavier og William G. Rosenberg (2011) Archives and Social Memory. I: Blouin, Francis Xavier og William G. Rosenberg (red.): Archives, Documentation, and Institutions of Social Memory. Essays from the Sawyer Seminar. Ann Arbor: University of Michigan Press.
• Derrida, Jacques (1995) Archive Fever: A Freudian Impression. Chicago: University of Chicago Press.
• Jensen, Bernard (2008) Kulturarv – et identitetspolitisk konfliktfelt. København: Gads Forlag.
• Hafstein, Valdimar (2018) Making Intangible Heritage. El Condor Pasa and other Stories from UNESCO. Bloomington: Indiana University Press.
• Harrison, Rodney (2012) Heritage: Critical Approaches. London: Taylor & Francis Group.
• Hodder, Jake og David Beckingham (2022) Digital Archives and Recombinant Historical Geographies. Progress in Human Geography 46(6): 1298-1310. 
• Hoskins, Andrew (red.) (2017) Digital Memory Studies. Media Pasts in Transition. New York: Routledge. 
• Manoff, Marlene (2004). Theories of the Archive from across the Disciplines. Portal: Libraries and the Academy 4(1): 9-25.
• Misztal, Barbara A. (2003) Theories of Social Remembering. McGraw-Hill Education.
• Nora, Pierre (2001) Rethinking France = Les lieux de mémoire. Vol. 1. Chicago: University of Chicago Press.
• Schmith, Laurajane (2006) Uses of Heritage. London: Routledge.
• Schriver, Astrid Ølgaard Christensen og Helle Strandgaard Jensen (2012) Arkivets digitalisering. En ny udfordring til historisk metode? Temp. Tidsskrift for Historie 13 (25): 5-27.
• Schulz, Winfried (2004) Reconstructing Mediatization as an Analytical Concept. European Journal of Communication 19(1): 87-101.
• Schwartz, Joan M og Terry Cook (2002) Archives, Records, and Power: The Making of Modern Memory. Archival Science 2: 1-19. 
• Warring, Anette (2011) Erindring og historiebrug. Introduktion til et forskningsfelt. Temp. Tidsskrift for Historie 1(2): 6-35.
• Zeitlyn, David (2012) Anthropology in and of the Archives: possible Futures and Contingent Pasts. Archives as Anthropological Surrogates. Annual Review of Anthropology 41: 461-80.