Det Kgl. Biblioteks strategi for accession af digital kulturarv

Resume

Strategien udmønter Det Kgl. Biblioteks Politik for accession på nationalbiblioteksområdet og fastsætter den nærmere ramme for arbejdet gennem visioner og konkrete målsætninger for området. Strategien er desuden nært forbundet med Det Kgl. Biblioteks strategi for digital bevaring og Det Kgl. Biblioteks strategi for adgang til digitale samlinger.

Det Kgl. Biblioteks strategi for accession af digital kulturarv omfatter alle bibliotekets anskaffelser af digitalt fødte materialer i forbindelse med samlingsopbygning. Anskaffelserne sker gennem pligtaflevering, donationer og indkøb. Pligtaflevering indebærer, at udgivere af dansk materiale skal sende eller på anden måde tilgængeliggøre materialet til indsamling for biblioteket. Donationer er aftalebestemt aflevering af kulturarvsmateriale gennem enten passiv indsamling, hvor fagspecialister vurderer tilbud fra borgere, eller aktiv indsamling, der foregår som del af afgrænsede projekter eller inden for udpegede satsningsområder. Indkøb benyttes for at sikre indlemmelsen af væsentlig kulturarv, der ikke kan anskaffes på anden måde. Indsamling af udvalgte digitaliserede materialer, der ikke findes i bibliotekets fysiske samlinger, er også omfattet denne strategi for accession af digitalt materiale.

Strategiens baggrund er den stigende mængde digital kulturarv og dets kompleksitet. Det er ikke muligt at indsamle alt. Derfor skal biblioteket prioritere med blik for et repræsentativt udsnit af den digitale kulturarv. Strategien udmønter en vision om, at biblioteket gennem sin samlingsopbygning sikrer, at bibliotekets digitale samlinger er repræsentative og tilgodeser aktuelle udviklinger i medie- og kulturlandskabet samt sikrer nutidens digitale kulturarv som kildegrundlag til både forskning og almene formål nu og i fremtiden. De strategiske indsatser og mål for perioden er opdelt i otte afsnit:

1. Digitalt materiale udgivet i eksemplarform på fysiske lagringsmedier
2. Radio- og fjernsynsprogrammer
3. Materiale, som offentliggøres i elektroniske kommunikationsnetværk
4. Materiale, som offentliggøres i elektroniske kommunikationsnet, der med fordel kan indsamles struktureret
5. Digitalt materiale, der ikke er udgivet
6. Digitaliserede materialer, som ikke findes i fysisk form i bibliotekets fysiske samlinger
7. Infrastruktur og teknik til indsamlingen
8. Organiseringen af arbejdet med indsamling af digital kulturarv

Indledning

Det Kgl. Biblioteks strategi for accession af digital kulturarv omfatter alle bibliotekets anskaffelser af digitalt fødte materialer i forbindelse med samlingsopbygning. Anskaffelserne sker gennem pligtaflevering, donationer og indkøb. Pligtaflevering indebærer, at udgivere af dansk materiale skal sende eller på anden måde tilgængeliggøre materialet til indsamling for biblioteket. Donationer er aftalebestemt aflevering af kulturarvsmateriale gennem enten passiv indsamling, hvor fagspecialister vurderer tilbud fra borgere, eller aktiv indsamling, der foregår som del af afgrænsede projekter eller inden for udpegede satsningsområder. Indkøb benyttes for at sikre indlemmelsen af væsentlig kulturarv, der ikke kan anskaffes på anden måde.

Det Kgl. Bibliotek udfører også digital samlingsopbygning i forbindelse med indlemmelse af digitaliserede samlinger. Indsamling af udvalgt digitaliseret indhold, der ikke findes i bibliotekets fysiske samlinger, er omfattet af denne strategi for accession af digitalt materiale. Imidlertid er strategiske valg i forbindelse med selektion af bibliotekets fysiske samlingsmaterialer til digitalisering og valg af digitaliseringssystemer og udstyr omfattet af Det Kgl. Biblioteks strategi for digitalisering.

Det Kgl. Biblioteks strategi for accession af digital kulturarv erstatter tidligere ældre og lokalt afgrænsede accessionsstrategier. Strategien opstiller en række visioner og mål, som gælder 2021-2025, og som udmøntes i aktiviteter og projekter i organisationen.

Formål og vision

Det Kgl. Biblioteks overordnede strategi opstiller bibliotekets mission om at være Danmarks nationale bibliotek, der virker for viden og kulturarv nu og i fremtiden. Den tilhørende vision for dette virke ser Det Kgl. Bibliotek som værende for alle, for alvor, forundring. Det Kgl. Bibliotek vil være et særligt bibliotek, der fremmer nysgerrighed, viden og levende demokrati.

Indsamlingen af digital kulturarv er en grundlæggende forudsætning for at Det Kgl. Bibliotek kan udføre sin mission og opfylde sin vision. Strategien for accession af digital kulturarv er udarbejdet for at omsætte principperne fra Politik for accession på nationalbiblioteksområdet til konkrete målsætninger. Strategien skaber et fælles grundlag for digital indsamling på biblioteket og synliggør og tydeliggør bibliotekets prioriteringer for indsamling af digitalt materiale. Strategien udmønter en vision om, at biblioteket gennem sin samlingsopbygning sikrer, at bibliotekets digitale samlinger er repræsentative og tilgodeser aktuelle udviklinger i medie- og kulturlandskabet samt sikrer nutidens digitale kulturarv som kildegrundlag til både forskning og almene formål nu og i fremtiden.

Baggrund

Det Kgl. Biblioteks forudgående analyser af indsamling af digitalt materiale påpeger tilsammen to hovedtendenser:

a) Relevansen og mængden af digital kulturarv er stigende til et omfang og en kompleksitet, hvor intet bibliotek eller arkiv skal eller kan sikre en 100 % dækkende indsamling. Pligtafleveringsloven bestemmer, at fysiske udgivelser bliver afleveret til Det Kgl. Bibliotek, mens biblioteket selv har ansvaret for at finde og indsamle den digitale kulturarv, der offentliggøres online. Det er derfor nødvendigt at gennemtænke indsatsområderne på det digitale område, så biblioteket vedvarende indsamler et repræsentativt udsnit af den digitale kulturarv

b) Den teknologiske udvikling foregår i så højt et tempo, at ikke blot indsamlingen hæmmes. Den ”digitale livscyklus”, der forbinder indsamling med bevaring og formidling hæmmes også. Det skyldes, at nye formater, datastrukturer og formidlingskanaler opstår i så hastigt et tempo, at det er vanskeligt for kulturarvsinstitutionerne at følge med. Det er derfor nødvendigt, at der tages højde for muligheder og begrænsninger i den efterfølgende forvaltning i forbindelse med indsamlingen

Relevansen og mængden af digital kulturarv

I løbet af de seneste årtier er den digitale kulturproduktion vokset eksplosivt, både hvad angår dataformater og materialer, mængde og samfundsmæssig udbredelse. Hver eneste dag produceres enorme mængder af digitalt materiale, der dokumenterer stort set alle aspekter af vores nutidige livsførelse, fra kreative værker (som for eksempel musik, litteratur, film og computerspil) til dagliglivet og den immaterielle kulturarv (den aktuelle samfundsdebat, forenings- liv, fællesskaber osv.). Stadig flere materialer offentliggøres først online og stadig oftere offentliggøres materialer udelukkede online uden en fysisk pendant trykt på papir eller lageret på fysiske medier som CD og DVD.

I denne sammenhæng er det væsentligt at påpege nødvendigheden af at udføre opsøgende arbejde i forbindelse med indsamling af kulturarv. Det gælder både for materiale, der hjemfalder til pligtaflevering, og i forbindelse med den øvrige samlingsopbygning. Den digitale kulturarv kendetegnes bl.a. ved en primær vægtning af en umiddelbar formidling, af nye platformes fremkomst og også af materialets flygtighed. Det Kgl. Bibliotek kan ikke forvente, at hverken udgivere eller privatpersoner har overvejet eller vil overveje materialets tilgængelighed i et længere tidsperspektiv. Derfor må biblioteket sikre indsamling af kulturarven med proaktiv kuratering og en løbende kontakt til udgivere o.a.

Digital livscyklus

Alle processer i den digitale livscyklus skal understøttes, så det indsamlede materiale på forsvarlig vis kan bevares og siden tilgængeliggøres. Derfor er det vigtigt, at biblioteket indsamler kulturarv i forhold til de totale omkostninger ved forvaltning. Den vigtigste tekniske forudsætning for, at indsamlingen er en succes, er, at Det Kgl. Bibliotek har workflows på plads til at sikre, at materialer ikke ender ubehandlet på midlertidige digitale lagre. Bevaring og tilgængeliggørelse kræver tillige, at Det Kgl. Bibliotek i indsamlingsøjeblikket og senere kan producere metadata om sine samlinger.

I Analyse af indsamlingen af digital kulturarv konkluderes det, at den nuværende pligtafleveringslov ikke direkte begrænser indsamlingen af det materiale biblioteket ønsker at indsamle. Pligtafleveringsloven er rettet mod udgivere (i bredeste forstand) og lægger ikke konkrete målsætninger eller forpligtelser ind på bibliotekets side. På samme måde er bibliotekets indsamlinger til de øvrige kulturarvssamlinger heller ikke underlagt lovbestemte mål- sætninger. Med andre ord er Det Kgl. Bibliotek i udstrakt grad selv ansvarlig for til- og fravalg og dermed for samlingsopbygningen. Til- og fravalg sker løbende på baggrund af bl.a. tekniske og økonomiske begrænsninger og betragtninger om materialets repræsentativitet i forhold til nutidens og fortidens kulturproduktion.

Strategiske indsatser og mål for perioden 2021-2025

I det følgende kommer bibliotekets strategiske indsatser og mål til udtryk. Hvert afsnit indledes med det strategi- ske grundlag for målene og følger pligtafleveringslovens kapitler: Digitalt materiale udgivet i eksemplarform på fysiske lagringsmedier; Radio- og fjernsynsprogrammer; Materiale, som offentliggøres i elektroniske kommunikationsnetværk. I de enkelte afsnit redegøres for, hvordan indsamlingen af offentliggjorte materialer bliver udmøntet i strategiperioden, samt hvilke særlige indsatser biblioteket forventer at udføre. Der, hvor det er relevant, redegøres der også for, hvordan biblioteket supplerer indsamling via pligtafleveringsloven, som specifikt er afgrænset til alene at omfatte, hvad der er udgivet i Danmark, eller hvad der særligt er fremstillet med henblik på spredning i Danmark. Herefter følger bibliotekets strategiske mål i forhold til at indsamle materiale, der ikke er udgivet. Desuden forholder strategien sig i et afsnit til indsamling af udvalgte digitaliserede materialer i forbindelse med samlingsopbygning. Så følger et afsnit, der behandler infrastruktur og teknik til indsamlingen. Endelig afsluttes med et afsnit om organiseringen af arbejdet med indsamling af digital kulturarv.

Digitalt materiale udgivet i eksemplarform på fysiske lagringsmedier

Digitale værker udgivet på fysiske lagringsmedier er omfattet af pligtaflevering. For udgivelser af digitale materialer på fysiske medier påhviler afleveringspligten den, der fremstiller det færdige eksemplarer til udgivelse. Værkerne afleveres i den form, hvori de udgives. Omfattet af afleveringspligten er værker på dansk, eller hvor dansk sprog kan vælges enten som tale, menu, tekst, hjælpetekst eller undertekst. Der indsamles retromateriale fra før pligtafleveringen trådte i kraft, i 2005, efter samme kriterier (note 1.)

Biblioteket indkøber efter en vurdering af relevans, kvalitet, pris og tilgængelighed undtagelsesvis værker, som har særlig tilknytning til Danmark, men som falder uden for pligtafleveringsloven, for eksempel et udenlandsk værk med særlig betydning for dansk kultur. Biblioteket indkøber også i meget begrænset omfang computerspil, som er udgivet før 1998, som derfor ikke på udgivelsestidspunktet var omfattet af pligtaflevering.

Biblioteket er i gang med at sikre indlemmelsen af udgivet digitalt materiale på optiske lagringsmedier. Optiske medier har en begrænset levetid (få årtier), og særligt de ældste dele af samlingen er truede af nedbrydning. Der er tale om materialer udgivet på fortrinsvis CD, DVD og Blu-ray, og det er væsentligt at få overført data, inden medierne forgår. Bagkataloget af musikudgivelser på CD er allerede indlemmet, og den årlige tilvækst sikres løbende. I strategiperioden 2021-2022 vil indlemmelsen af bagkataloget omfattende video på DVD og Blu-ray også blive færdiggjort, således at kun sikringen af den årlige tilvækst udestår. Det samme gælder lydbøger på CD. I strategiperioden vil biblioteket desuden opbygge og implementere et driftsworkflow til indlemmelse af optiske datamedier (spil og andre interaktive produktioner).

Der afleveres også udgivne digitale materialer på andre typer af fysiske lagringsmedier, for eksempel USB eller digitale kassetter. Udgivelser efter 2017 er allerede sikrede gennem en procedure for sikring i forbindelse med modtagelse af fysiske udgivne materialer. Det Kgl. Bibliotek vil i strategiperioden 2021-2022 afklare omfanget af fysiske lagringsmedier med digitalt indhold før 2017, der endnu ikke er indlemmet digitalt. Denne afklaring sker parallelt med den systematiske sikring af optiske datamedier, og de fysiske lagringsmedier vil blive indlemmet løbende efter den allerede etablerede procedure.

Med udgangen af strategiperioden forventer biblioteket, at den fysiske udgivelse af især musik, film og computerspil vil blive næsten fuldstændigt erstattet af rent digitalt fødte udgaver. Biblioteket vil løbende monitorere udviklingen og nedlægge sikringsaktiviteten af disse medier, når tilvæksten ophører, eller når opgaven ikke længere kan forsvares i forhold til gevinsten ved indlemmelse.

Note 1. Det fremgår af notat til Folketingets Kulturudvalg i forbindelse med behandling af L58 i folketingsåret 2007-2008 bilag 3, at reglerne om pligtaflevering skal gælde for pågældende materialetype, uanset hvornår det er modtaget eller optaget: ”Ved lovændringen i 2004 var det lovgivers hen-sigt, at reglerne om pligtaflevering m.v., herunder reglerne om tilgængeliggørelse af pligtafleverede materialer, skulle gælde uanset tidspunktet for materialets frembringelse. Det afgørende er karakteren af materialerne, og der må derfor efter ministeriets opfattelse lægges vægt på, om materialerne falder inden for pligtafleveringslovens anvendelsesområde.

Målsætninger for perioden 2021-2022:

• Vi vil færdiggøre overførslen af udgivet video-materiale afleveret på DVD og Blu-ray før 2021 og sikre indlemmelsen i bibliotekets forvaltningssystemer
• Vi vil færdiggøre overførslen af udgivne lydbøger afleveret på CD før 2021 og sikre indlemmelsen i bibliotekets forvaltningssystemer
• Vi vil opbygge og implementere et driftsworkflow til sikring af optiske datamedier
• Vi vil afklare omfanget af bagkataloget før 2017 af fysiske lagringsmedier med digitalt indhold, der endnu ikke er indlemmet digitalt og lægge en plan for overførsel og indlemmelse til udførsel i strategiperioden 2023-2025

Det fremgår af notat til Folketingets Kulturudvalg i forbindelse med behandling af L58 i folketingsåret 2007-2008 bilag 3, at reglerne om pligtaflevering skal gælde for pågældende materialetype, uanset hvornår det er modtaget eller optaget: ”Ved lovændringen i 2004 var det lovgivers hensigt, at reglerne om pligtaflevering m.v., herunder reglerne om tilgængeliggørelse af pligtafleverede materialer, skulle gælde uanset tidspunktet for materialets frembringelse. Det afgørende er karakteren af materialerne, og der må derfor efter ministeriets opfattelse lægges vægt på, om materialerne falder inden for pligtafleveringslovens anvendelsesområde.

Målsætninger for perioden 2023-2025:

• Vi vil sikre indlemmelsen af bagkataloget af udgivelser på fysiske lagringsmedier før 2017, der endnu ikke er indlemmet digitalt
• Vi vil løbende monitorere udviklingen og nedlægge sikringsaktiviteten af indhold på fysiske lagringsmedier, når tilvæksten af disse ophører, eller når opgaven ikke længere kan forsvares i forhold til gevinsten ved indlemmelse

Radio- og fjernsynsprogrammer

Det Kgl. Bibliotek indsamler sendefladen fra landsdækkende radio- og fjernsynsstationer med en væsentlig egenproduktion og med en vis udbredelse i Danmark, hvad angår seer- og lyttertal. Med landsdækkende radio- og fjernsynsstationer menes radio- og fjernsynsstationer, hvis målgruppe er befolkningen i hele landet. Kun radio- og fjernsynsstationer med en væsentlig egenproduktion indsamles fuldt. Landsdækkende radio- og fjernsynsstationer, der i overvejende grad udsender allerede udgivet musik og programindhold af udenlandsk oprindelse, indsamles selektivt. I den selektive indsamling tilstræber biblioteket at indsamle alle danskproducerede programmer. For at minimere manuel overvågning indsamles typisk sendeflader omkring primetime, for eksempel kl. 19-00 (Kanal 4) eller kl. 18-23 (TV3). Biblioteket gennemgår 1-2 gange årligt alle landsdækkende radio- og fjernsynsstationers programlægning med henblik på at justere indsamlingsprofil og optimere relevant indsamling. Desuden opdateres indsamlingsprofilerne ved centrale ændringer i programlægning og ved tilføjelse eller nedlukning af kanaler. Nyopståede landsdækkende radio- og fjernsynsstationer indsamles så vidt muligt fuldt ud i stationens premiereuge. Herefter foretages en nærmere analyse af, i hvilket omfang stationen fortsat skal indsamles. Indsamlingen af landsdækkende radio- og fjernsynsstationer foregår via aggregator.

Regionale radio- og fjernsynsstationers sendeflade indsamles selektivt. Regionale radio- og fjernsynsstationer indsamles på en sådan måde, at der kun fuldt ud indsamles tre regionale radio- og tv-kanaler – fra henholdsvis hovedstadsområdet (TV2 Lorry), en større provinsby (TV2 Østjylland) og en landregion (TV Syd). De øvrige regionale radio- og fjernsynsstationer indsamles desuden fuldt ud én gang årligt. Denne indsamling foretages i uge 46, via aggregator. Der indsamles i øvrigt dagligt udvalgte udsendelser, for eksempel nyhedsudsendelser.

Lokale radio- og fjernsynsstationers indhold indsamles også fuldt ud en gang årligt, i uge 46. Lokal-tv indsamles via aggregator, mens lokalradio indsamles via optagelse af livestreamet sendeflade og via henvendelse til stationerne om at aflevere/uploade til biblioteket. Stationer, som ikke kan aflevere elektronisk, afleverer på fysiske lagringsmedier. Biblioteket ønsker i 2021-2022 at lave en sammenfatning af den digitale indsamling af lokal radio og tv frem til 2020 med henblik på at identificere indsatser til en bedre og bredere indsamling i strategiperioden 2023- 2025. I strategiperioden 2023-2025 ønsker biblioteket desuden at sikre indlemmelsen i bibliotekets radio/tv-systemer af uge 46 lokal radio/tv afleveret via ftp (indholdsår 2004-2020). Opgaven er finansieret med tilskud fra retrokonverteringspuljen.

Der indsamles på nuværende tidspunkt ikke streaming-kanaler ud over lokalradio. Biblioteket ønsker i strategiperioden at etablere automatiseret ny-indsamling af video on-demand (VOD) fra de store public servicestationers streamingkanaler som første led i indsamling af danske tv- og videomaterialer, der udelukkende streames via internettet. For eksempel er der for DR tale om kanalerne DR2+, DR Ultra og DR3, Minisjang, der distribueres via DRTV. Indsamling af øvrige selvstændige radio- og tv-kanaler på internettet (VOD) behandles i øvrigt i strategiens næste afsnit (materiale som offentliggøres i elektroniske kommunikationsnetværk). I strategiperioden 2023-2025 ønsker biblioteket at sikre indlemmelsen i bibliotekets radio/tv-systemer af uge 46 lokal radio hentet som streaming (indholdsår 2011-2022) i det omfang en ansøgning til retrokonverteringspuljen bliver imødekommet.

Der indsamles materiale fra før pligtafleveringen trådte i kraft, i 2005. Indsamlingen omfatter primært landsdækkende radio/tv-materiale, som biblioteket ikke i forvejen har, for eksempel DR-radio før 1980 og DR-tv før 1987 og radio/tv- materiale, som biblioteket kun har på fysiske medier. Lokal radio og tv indsamles udelukkende i udvalg. Lokalstationer med en særlig tematisk profil kan have interesse.

Metadata i form af programinformation indsamles så vidt muligt for alle radio- og tv-stationer, der indsamles fuldt eller selektivt. Programinformation for den fulde sendeflade indsamles for alle landsdækkende radio- og tv-stationer. Metadata udgøres først og fremmest af købte resurser, pt. fra Gallup og Inflow Media Danmark. Biblioteket vil med udgangen af 2021 tegne en aftale med en ny leverandør. De købte resurser indeholder ikke metadata fra visse regionale og lokale radio/tv-stationer. Programinformation for disse stationer indsamles så vidt muligt via webhøstning eller ved, at stationerne selv indsender metadata. Biblioteket har modtaget programinformation fra den nedlagte kanal Radio 24/7. Programinformationen kan berige bibliotekets eksisterende poster med indholds- information. Biblioteket vil i strategiperioden indlemme data fra Radio 24/7 i det omfang en ansøgning til retrokonverteringspuljen bliver imødekommet.

Biblioteket er i gang med at sikre indlemmelsen af digitalt radio- og tv-materiale afleveret på fysiske lagringsmedier. Der er tale om materialer lagret på CD-R, DVD-R, DV120/180, DVCam, MiniDV og fysiske harddiske. Materialet er i vidt omfang overført fra de fysiske lagringsmedier, men mangler kobling til programdata og indlemmelse i bibliotekets radio/tv-systemer. I strategiperioden 2021-2022 ønsker biblioteket at færdiggøre overførslen af materiale afleveret på fysiske lagringsmedier før 2021 og at sikre indlemmelsen i bibliotekets radio/tv-systemer. Opgaven er finansieret med tilskud fra retrokonverteringspuljen.

Målsætninger for perioden 2021-2022:

• Vi vil lave en sammenfattende analyse af indsamlingen af lokal radio og tv frem til 2020 med henblik på at beslutte indsatser til en bedre og bredere indsamling i strategiperioden 2023-2025
• Vi vil tegne aftale med ny leverandør af metadata (landsdækkende tv)
• Vi vil indlemme programinformation fra den nedlagte kanal Radio 24/7 med henblik på at berige bibliotekets eksisterende poster med indholdsinformation i det omfang en ansøgning til retrokonverteringspuljen bliver imødekommet
• Vi vil færdiggøre overførslen af materiale afleveret på fysiske lagringsmedier før 2021 og sikre indlemmelsen i bibliotekets radio/tv-systemer
• Vi vil ansøge om eksterne midler som tilskud til at udføre opgaven med at sikre indlemmelsen i bibliotekets radio/tv-systemer af uge 46 lokal radio hentet som streaming (indholdsår 2011-2021)

Målsætninger for perioden 2023-2025:

• Vi vil udføre de indsatser til en bedre og bredere indsamling af lokal radio og tv, der følger af sammenfatningen i den forudgående strategiperiode 2021-2022
• Vi vil sikre indlemmelsen i bibliotekets radio/tv-systemer af uge 46 lokal radio/tv afleveret 2004-2020 via ftp
• Vi vil etablere automatiseret ny-indsamling af de store public servicestationers streamingkanaler (VOD).
• Vi vil udføre opgaven med at sikre indlemmelsen i bibliotekets radio/tv-systemer af uge 46 lokal radio hentet som streaming (indholdsår 2011-2021) i det omfang en ansøgning til retrokonverteringspuljen bliver imødekommet

Materiale, som offentliggøres i elektroniske kommunikationsnetværk (ustruktureret)

Det Kgl. Bibliotek indsamler dansk materiale offentliggjort i elektroniske kommunikationsnetværk. Materialet anses som dansk, hvis det offentliggøres fra internetdomæner, der særligt er tildelt Danmark, dvs. alle .dk-domæner. For domæner uden for .dk gælder det, at webstedet anses som dansk, hvis indholdet er rettet mod et publikum i Dan- mark. Indsamlingen omfatter statiske og dynamiske websteder og deres indlejrede materialer, som anvender mange forskellige filtyper og strukturer med stor variation. Indsamlingen resulterer derfor i en ustruktureret samling af materialer, som dog er søgbare.

Der indsamles både åbent og lukket offentliggjort materiale. Åbent materiale er alt materiale, der er frit tilgængeligt for enhver bruger uden nogen form for modydelser. Lukket offentliggjort materiale er materiale, hvortil der er knyttet krav om modydelser til brugeren, for eksempel betaling eller at man skal identificere sig. Der indsamles kun lukket offentliggjort materiale, hvis der er tale om en modydelse, der i princippet kan leveres af enhver. Hvis det lukkede materiale kun er tilgængeligt for modtagere, der opfylder særlige vilkår, anses materialet ikke for offentliggjort. Det gælder for eksempel materiale i intranet eller lukkede ekstranet, beregnet for en begrænset personkreds, som for eksempel en virksomheds medarbejdere eller en forskergruppe, eller e-mails og lignende, som er beregnet for en afgrænset personkreds.

Det Kgl. Bibliotek anvender i henhold til bekendtgørelsen af pligtafleveringsloven tre grundlæggende høstningsstrategier, der komplementerer hinanden til indsamling af offentliggjort dansk relevant internetmateriale: Tværsnitshøstning, Selektiv høstning, Begivenhedshøstning. I tilfælde hvor de tre høstningsstrategier ikke sikrer materialet, foretager det Kgl. Bibliotek specialhøstninger af enkelte websteder eller delwebsteder. Indsamlingen tilstræber en repræsentativitet, der er forsvarlig ud fra et forsknings- og bevaringssynspunkt.

Det Kgl. Bibliotek foretager tværsnitshøstning af alt offentliggjort dansk internetmateriale op til 4 gange årligt. En tværsnitshøstning går ud fra en opdateret liste over domæner inden for topdomænet .dk, listen hentes fra DK-Hostmaster. Denne liste suppleres med manuelt og semiautomatisk fremfundne url’er uden for .dk-domænet, som indeholder dansk relevant offentliggjort internetmateriale. I perioden er der særligt fokus på tværsnitshøstning af nogle typer websteder, der udfordrer de anvendte høstningsværktøjer. Det gælder følgende typer websteder, som alle høstes op til 4 gange årligt: Meget store websteder, ministeriers og styrelsers websteder samt kommuners og regioners websteder.

De selektive høstninger omfatter en dynamisk liste på op til 150-200 websteder. Formålet med selektiv høstning er at indsamle websteder, hvis sider hyppigt opdateres, med relevant indhold, som falder uden for tværsnitshøstningerne. Da den selektive høstning supplerer tværsnitshøstningen, begrænser den sig til websteder eller dele af websteder, der opdateres eller forandres væsentligt og ikke-kumulativt (dvs. at tidligere indhold ikke bevares) mellem to tværsnitshøstninger. Webstederne høstes efter deres opdateringshyppighed, fra 12 gange dagligt til 1 gang månedligt. Dvs. hyppig indsamling af materiale, som offentliggøres på 150-200 udvalgte websteder, dækkende nyhedsmedier, et repræsentativt udsnit af typiske og meget besøgte websteder, samt websteder, der er særligt karakteristiske, eksperimentelle eller unikke. Det Kgl. Biblioteks kuratorer analyserer og reviderer mindst én gang årligt hver af de 150-200 udvalgte websteder med særligt henblik på kvalitet i høstningen og sammensætningen af de forskellige typer af websteder.

Begivenhedshøstninger er centreret om begivenheder, der dokumenteres på tværs af forskellige typer af websteder. En begivenhed indsamles, hvis den skaber debat i befolkningen og menes at have en betydning for Danmarks historie eller udvikling, og hvis den udløser nye websteder, og desuden behandles i stort omfang på eksisterende websteder. Nogle begivenheder er forudsigelige, for eksempel folketings- og kommunalvalg, men andre begivenheder vil ikke kunne forudsiges. For at indsamle uforudsigelige begivenheder så tidligt som muligt kan det være nødvendigt at sætte høstninger i gang af de websteder, der ser ud til at blive en begivenhed. Denne høstning bliver stoppet, hvis der alligevel ikke sker noget, der ikke bliver indsamlet i forbindelse med de to andre høstningsstrategier. Det Kgl. Bibliotek høster op til 2-3 gange om året større og mindre begivenheder i Danmark.

Det Kgl. Bibliotek foretager derudover også specialhøstninger af enkelte websteder eller websteder med ens indhold/tema med følgende formål: afprøvning af teknologier, for eksempel indsamling af videoer (som ikke kan klares ved tværsnits- eller selektive indsamlinger), hændelser, der genererer for lidt aktivitet på nettet til en egentlig begivenhedsindsamling, indsamling af enkelte relevante sites, der skal nedlægges, og hvor væsentligt indhold vil gå tabt.

Det Kgl. Bibliotek indsamler også ustruktureret materiale som offentliggøres i elektroniske kommunikationsnetværk som supplement og kontekst til øvrige indsamlinger. For eksempel indsamles radio/tv-stationers websteder med ekstrainformation som supplement til stationers indhold, samt andre udvalgte websteder, der er kontekst for værker, der indsamles som værker.

Der er særlige udfordringer med at indsamle materiale via offentligt tilgængelige profiler på sociale medier. Derfor udvælges materiale på følgende tjenester i prioriteret rækkefølge: Twitter, Facebook, YouTube, Reddit, Instagram, TikTok, Tumblr samt andre medier, der dukker op. Det Kgl. Biblioteks webkuratorer vedligeholder et repræsentativt udvalg af SoMe-profiler og sider i sparring med bibliotekets øvrige kuratorer. Det Kgl. Bibliotek vil indsamle profiler og sider relateret til danske nyheder, samfundsforhold, politik og kultur, såsom politikere, meningsdannere og hyppige udgivere på de udvalgte sociale medier, der har høje antal følgere, mange kommentarer på indholdet eller abonnenter. I perioden vil biblioteket også arbejde med at kvalificere det repræsentative udvalg af profiler og sider, så det ikke kun er de mest populære profiler, der høstes.

I perioden tester Det Kgl. Bibliotek måder at dokumentere og høste følgende interaktive værker i uge 46: danske mobile apps, chatbots og virtuelle assistenter.

Biblioteket har et efterslæb af høstede materialer, som endnu ikke er færdigbehandlede. I perioden skal disse websamlinger på midlertidige digitale lagre klargøres til bevaring.

Der kan på forespørgsel og efter en konkret vurdering af repræsentativ værdi høstes websteder, der er aktuel forskningsmæssig interesse for. I løbet af strategiperioden vil biblioteket etablere og udbrede on demand høstninger som en service for forskere.

Det Kgl. Bibliotek bliver af og til tilbudt arkiveret internetmateriale indsamlet af eksempelvis forskere og andre biblioteker. Donationerne vurderes og indlemmes, hvis de supplerer, og er relevante for, biblioteket egne samlinger, og hvis det er teknisk muligt.

Dansk offentliggjort materiale, der distribueres via e-mail og sms indsamles ikke, for eksempel nyhedsbreve og pressemeddelelser.

Målsætninger for perioden 2021-2022:

• Vi vil forbedre høstning af følgende typer websteder, der udfordrer de anvendte høstningsværktøjer og bør høstes op til fire gange årligt:

1. Meget store websteder, såsom dr.dk og de danske universiteters websteder
2. Ministeriers og styrelsers websteder
3. Kommuners og regioners websteder

• Vi vil evaluere og kvalificere det repræsentative udvalg af profiler og sider, der indsamles fra offentligt tilgængelige profiler på sociale medier

Målsætninger for perioden 2023-2025:

• Vi vil færdigbehandle de web-samlinger, der skal klargøres til indlemmelse i bevaring
• Vi vil etablere webhøstning on demand som en service for forskere i Danmark
• Vi vil teste dokumentation og høstning af udvalgte typer af interaktive værker online: danske mobile apps, chatbots og virtuelle assistenter i regi af uge 46-indsamlingen

Materiale i eksemplarform, som offentliggøres i elektroniske kommunikationsnetværk (struktureret)

I dag udgives mange digitalt fødte online versioner af materialer, der oprindeligt blev udgivet fysisk i eksemplarform, for eksempel aviser og musikudgivelser. Det Kgl. Bibliotek indsamler denne type materialer, uafhængigt af de websteder, hvor de er blevet udgivet og på en sådan måde, at det fører til strukturerede samlinger.

Det Kgl. Bibliotek indsamler danske dagblade i pdf-format samt metadata via aftale med en aggregator. Der leveres dagligt 55 titler, som dækker de store nationale dagblade og regionale dagblade og folkeblade. I strategiperioden er det et indsatsområde at supplere indsamlingen med indlemmelse af distriktsaviser, svarende til ca. 250 titler.

Det Kgl. Bibliotek indsamler danske e-bøger og e-lydbøger via en aggregatoraftale. Desuden indsamles metadata for publikationerne. Det Kgl. Bibliotek anslår, at denne indsats dækker omkring 85% af de danske e-bogs- og e-lydbogsudgivelser. Enkelte publikationer indsamles gennem brugerupload fra udgivere og producenter. Det Kgl. Bibliotek indsamler desuden SMS-noveller og vurderer, at denne indsats dækker nær 100% af denne type udgivelser.

Det har gennem en del år været klart, at der var behov for at øge indsatsen på pligtaflevering af indspillet musik. Antallet at indspilninger udgivet i eksemplarform på fysiske lagringsmedier har været stærkt nedadgående, og store mængder af musikindspilninger offentliggøres udelukkende i elektroniske kommunikationsnet. I dag indsamler Det Kgl. Bibliotek kun under 10% af den danske musik, der reelt udgives i Danmark. Med en aggregatoraftale, indgået i 2020, vil Det Kgl. Bibliotek etablere indsamling af dansk digitalt født musik og tilhørende metadata. Det anslås, at en aggregatoraftale vil sikre en bagkatalogslevering bestående af cirka 500.000 musiknumre, og at en årlig tilvækst vil udgøre ca. 10.000-50.000 musiknumre. Der indsamles herudover enkelte publikationer gennem brugerupload, typisk selvudgivelser og mindre musikselskabers udgivelser.

Det Kgl. Bibliotek modtager et meget lille antal digital fødte noder, som ikke i forvejen indsamles i webhøstninger eller aftalebestemte leveringer. Det Kgl. Bibliotek iværksætter ikke en systematisk indsamling af udgivne e-noder i perioden. Dog indlemmes de få e-noder, som kuratorer i forvejen modtager. Det Kgl. Bibliotek genovervejer indsamling af e-noder ved næste revision af strategien.

Et stort antal tidsskrifter og magasiner udkommer i dag i fysisk og digital form eller udelukkende i digital form on- demand med betalingsmure, for eksempel via Pling, Flipp og Wype. Det Kgl. Bibliotek indsamler ikke onlinedistribuerede magasiner (fra Egmont, Aller, osv.). I perioden vil Det Kgl. Bibliotek undersøge mulighederne for aggregatoraftaler for e-magasiner bag betalingsmure. Det Kgl. Bibliotek driver tjenesten tidsskrift.dk, hvor en række faglige, videnskabelige og kulturelle tidsskrifter stilles til rådighed for brugerne. Tidsskrifter på denne tjeneste har backup og relevant metadata og er midlertidigt sikret, men er endnu ikke indlemmet til bevaring.

Det Kgl. Bibliotek udfører løbende identifikation, indsamling og registrering af danske computerspil. Det Kgl. Bibliotek indsamler spil, som er udviklet i Danmark og spil, der kan spilles på dansk. Det Kgl. Bibliotek registrerer og indsamler nyudgivne computerspil. Spil til Android og iOS købes ind. Det Kgl. Bibliotek anslår, at denne indsats dækker nær 100% af de danske computerspil. Der er stor spredning på udgivelsesformerne, og det vil ikke være muligt at indgå en aggregatoraftale, der dækker mere end få procent af udgivelserne. Digitalt fødte computerspil offentliggjort online opdateres løbende og meget oftere end fysiske værker og digitalt født udgivet på fysiske lagringsmedier. Nye versioner defineres i praksis som kompatibilitet med nye operativsystemer, ikke tilføjelse af funktioner eller indhold, for eksempel nye baner eller kapitler. Spilapps indsamles typisk på samme måde. Danske computerspils udgaver bliver dermed indsamlet på samme måde som bøger, dvs. nye udgaver er afleveringspligtige, men ikke nye oplag. Ud over computerspil indsamler Det Kgl. Bibliotek ikke danske interaktive programmer offentliggjort i elektroniske kommunikationsnet, med undtagelse af indsamling af relevant sekundær software i forbindelse med logisk bevaring, se afsnittet Infrastruktur og teknik til indsamling.

Det Kgl. Bibliotek vil indsamle danske podcast. Der vil være overlap mellem institutionaliserede podcasts og deres flowbaserede modparter fra radiosendefladen, som Det Kgl. Bibliotek får ind via aggregator. Derfor vil Det Kgl. Bibliotek fremadrettet undersøge om indsamling skal fokusere på uafhængige podcasts, identificeret af forskere, og podcasts fra institutioner og mediehuse, der ikke udgiver radio eller har betalingsmure, for eksempel JP/Politiken og Podimo. Det Kgl. Bibliotek vil lave aftaler om pligtaflevering med podcastudgivere, hvis indhold udgives bag betalingsmure. En andel af danske podcastudgivere anvender RSS-udgivelsesformen til at offentliggøre videoproduktioner, der kan betegnes som vodcast. I perioden vil KB monitorere udviklingen inden for danske podcasts, der også er vodcast.

Målsætninger for perioden 2021-2022:

• Vi vil indsamle distriktsaviser, herunder distriktsavisers publikationer bagud i tid så vidt muligt som det findes
• Vi vil etablere løbende leverance af distriktsaviser udgivet i 2021-2022
• Vi vil modtage bagkatalogleverance fra musikaggregator bestående af udgivelser med metadata udgivet før 2020
• Vi vil etablere løbende leverance fra musikaggregator
• Vi vil etablere indsamling af danske podcast og monitorere udviklingen inden for danske podcasts, der også er vodcast

Målsætninger for perioden 2023-2025:

• Vi vil lave en undersøgelse af mulighederne for aggregatoraftaler med udgivere af e-magasiner bag betalingsmure
• Vi vil undersøge forholdene for udgivelse af e-noder med henblik på at revidere indsamlingen af e-noder i den kommende periode

Arkivmateriale (ikke-udgivet materiale)

Digitalt fødte materialer, som ikke er udgivet, indgår i Det Kgl. Biblioteks digitale samlingsopbygning. Materiale indlemmes, hvis det efter en faglig vurdering skønnes at have repræsentativ værdi i forhold til bibliotekets øvrige indsamlinger, er unika, og/eller hvis det på anden vis kan supplere bibliotekets samlinger.

Biblioteket har etableret en løbende indsamling af udvalgt dramatik, musik og breve (e-mails). Opført upubliceret dramatik i form af teatermanuskripter afleveres til biblioteket en gang årligt på baggrund af kontraktoplæg mellem Danske Dramatikere og de producerende teatre/kompagnier. Tilsvarende er der etableret et samarbejde med Statens Kunstfonds bevillingsmodtagere, således at bevillingshaveres ikke-udgivne produktioner og optagelser afleveres til biblioteket. Dette gælder især digitale trykforlæg til noder og i mindre grad lydoptagelser og instruktionsfiler. I strategiperioden omlægges denne ordning fra, at Statens Kunstfond afleverer materialet, til at det er bevillingshaverne, der kan aflevere. Endelig indsamles breve i form af e-mails i samarbejde med udvalgte danske kulturpersonligheder. Indsamlingen sker ved, at kulturpersonligheder, hvis e-mails skønnes at have eller vil få en historisk kildeværdi, kontaktes og tilbydes adgang til et foreløbigt deponeringsområde. Frem til donationstidspunktet kan kulturpersonligheden i deponeringsområdet skabe et arkiv ved at tilføje, slette og omorganisere e-mails. Deponeringsperioden overskrider ikke 5 år, hvorefter ejendomsretten tilfalder biblioteket. I strategiperioden evalueres ordningen, og indlemmelsen af relevante deponerede e-mails sikres.

Biblioteket indsamler arkivmateriale gennem en aktiv opsøgende indsats, der foregår som del af afgrænsede projekter eller inden for udpegede satsningsområder. Biblioteket vil indsamle interviews, fotografier og øvrig dokumentation fra forskningsprojekter, der omhandler dansk immateriel kultur. Et væsentligt satsningsområde er også bibliotekets nationale fotosamling. Hertil vil blive indkøbt digitalt født fotografi af særlig kunstnerisk eller dokumentarisk værdi, primært af danske fotografer, men også af fotografer med international betydning, eller som har haft en særlig betydning i en dansk sammenhæng. I forhold til arkitekturområdet ønsker danske tegnestuer i stigende grad at donere digitalt fødte materialer, og biblioteket vil derfor styrke dialogen med danske tegnestuer om indsamling af materialer i nye formater, især filtyper til computerassisteret design (CAD). Endelig vil biblioteket gennem deltagelse i og i forlængelse af forskningsprojektet Flygtige scenekunstformer (2019-2021) undersøge mulighederne for løbende digital aflevering af dokumentation for scenekunst, der ikke er manuskriptbaseret, med henblik på en anbefaling af videre indsatser på området.

Biblioteket indsamler arkivalier, der uopfordret tilbydes af privatpersoner eller organisationer. Materialerne vurderes med henblik på udvælgelse ud fra en kvalitetsvurdering af kildeværdi i forhold til allerede indsamlet udgivet eller ikke-udgivet materiale, samt forvaltningsmuligheder. Materialerne vurderes så vidt muligt før modtagelsen. Det kan dog være nødvendigt at modtage materialer før beslutning om indlemmelse. Der indlemmes ikke materiale, hvis der ikke kan foretages en tilstrækkelig bevaringsindsats. Serielle donationer efterbehandles og indlemmes på en ensartet måde.

Biblioteket har blandt andet interesse i at vurdere materialer fra følgende emneområder:

1. Fotografers private arkiver, originaloptagelser såvel som bearbejdede filer samt korrespondance og andet skriftligt materiale omhandlende det fotografiske virke
2. Dokumenter og andre materialer vedrørende betydningsfulde nationale personer og organisationer, i form af for eksempel dagbøger, breve, interviews og manuskripter
3. Materialer som dokumenterer udøvende dansk scenekunst
4. Musik, primært lydoptagelser, digitale trykforlæg, noder og instruktionsfiler. Dette omfatter for eksempel specifikke komponisters produktion og samlinger af koncertoptagelser fra foreninger, undervisningsinstitutioner og spillesteder
5. Materialer som dokumenterer dansk billedkunst og tegninger fra danske arkitekter og tegnestuer med praksis inden for især offentligt og privat byggeri og landskabsarkitektur
6. Dokumentation af dagliglivets ikke-materielle kultur, især den åndelige kulturarv i Danmark, som den kommer til udtryk i historiske og nutidige befolkningsgruppers levevis, forestillingsverden, myter, fortælling, sang og musik

For arkiver, som er sammensat af fysiske og digitale materialer, vurderes de digitale materialers kildeværdi ud fra en helhedsvurdering af det samlede arkiv.

Biblioteket har et betydeligt efterslæb af allerede modtaget digitalt arkivmateriale, der ikke er tilstrækkeligt behandlet i forhold til indlemmelse. Det er en indsats i strategiperioden at foretage frasortering i de modtagne materialer hvor relevant, samt sikre korrekt og komplet indlemmelse af disse arkivmaterialer. Fremadrettet modtages som udgangspunkt kun materiale, der kan verificeres og efterbehandles i forhold til frasortering og indlemmelse i umiddelbar forlængelse af modtagelsen.

Målsætninger for perioden 2021-2022:

• Vi vil etablere en løbende donationsaftale vedr. Statens Kunstfonds bevillingsmodtagere med fokus på helt ny musik inden for forskellige genrer og deres blandinger
• Vi vil dokumentere dagliglivets kultur i Danmark vha. onlinespørgeskemaundersøgelser, der bl.a. vedrører årets skikke og traditioner
• Vi vil indsamle interviews, fotografier og øvrig dokumentation fra forskningsprojekter, der vedrører dansk immateriel kultur
• Vi vil indkøbe fotografi af særlig kunstnerisk eller dokumentarisk værdi, primært af danske fotografer, men også af fotografer med international betydning, eller som har haft en særlig betydning i en dansk sammenhæng
• Vi vil, gennem deltagelse i forskningsprojektet Flygtige scenekunstformer, undersøge mulighederne for løbende digital aflevering af dokumentation for scenekunst, der ikke er manuskriptbaseret, med henblik på en anbefaling af videre indsatser på området

Målsætninger for perioden 2023-2025:

• Vi vil evaluere indsamlingen af e-mails og sikre indlemmelse af relevante bidrag
• Vi vil styrke dialogen med danske billedkunstnere og tegnestuer om indsamling af materialer i nye formater, især filtyper til computer assisteret design (CAD)
• Vi vil gennemgå alle bibliotekets allerede modtagne digitale arkivmaterialer med henblik på frasortering hvor relevant, og komplet indlemmelse af materialet

Digitaliserede materialer

I de foregående afsnit er indsamling af digitalt født materiale blevet behandlet. Det Kgl. Bibliotek udfører også digital samlingsopbygning i forbindelse med indlemmelse af digitaliserede samlinger, der har et fysisk forlæg i bibliotekets fysiske samlinger. Strategiske valg i forbindelse med selektion af fysiske samlingsmaterialer til digitalisering og valg af digitaliseringssystemer og udstyr er omfattet af Det Kgl. Biblioteks strategi for digitalisering. Imidlertid modtager biblioteket også lejlighedsvis tilbud om digitaliseret materiale fra eksempelvis udgivere, privatpersoner og institutioner. Biblioteket vurderer disse tilbud i hvert enkelt tilfælde efter følgende principper:

1. For materialer, der ikke findes i bibliotekets samlinger i forvejen, vurderes emne og indhold på linje med de kuratoriske kriterier for indlemmelse af digitalt født materialer
2. For materialer, der findes som fysisk materiale i bibliotekets fysiske samlinger, er digitaliseringens formater og kvalitet afgørende for beslutning om indlemmelse. Omkostninger ved tilpasning af den eksterne digitaliseringens formater og kvalitet til bibliotekets modtagesystemer afvejes i forhold til en ny af biblioteket initieret digitalisering
3. For materialer, hvor der tilbydes det samme indhold både fysisk og digitalt, vurderes format og kvalitet separat for den fysiske henholdsvis for den digitaliserede del. Som udgangspunkt indlemmer biblioteket ikke indhold dobbelt

Infrastruktur og teknik til indsamling

Det Kgl. Bibliotek ønsker at anvende software og løsninger, der er baseret på teknologier med klar evidens for løsningernes kvalitet, for eksempel i form af dokumentation, test og udbredelse. Den software, der anvendes, skal være gennemskuelig og give mulighed for justeringer og indpasninger af komponenter udviklet af biblioteket selv eller andre. Produkter og teknologier overvejes løbende med henblik på i tide at kunne udbygge porteføljen og udskifte løsningerne, når der opstår behov herfor. I overvejelser omkring udvikling, anskaffelse og implementering af nye softwareløsninger indgår både åbenhed, økonomi, sikkerhed og eksistensen af internationale fællesskaber. Hvis der eksisterer standardiserede systemløsninger i markedet, vil biblioteket som udgangspunkt anvende dem frem for at selv at udvikle software. Biblioteket vil i den aktuelle strategiperiode benytte både open source og proprietær software til at håndtere indsamlingen af den digitale kulturarv.

Det Kgl. Bibliotek vil i perioden opgradere og effektivisere sin infrastruktur til håndtering af den digitale kulturarv med henblik på at bidrage til bibliotekets digitale transformation gennem omkostningseffektive og værdiskabende digitale løsninger. Dette gælder også på indsamlingsområdet, hvor teknisk gæld afvikles ved at en række forældede systemer samt forskelligartede systemer nedlægges og erstattes med en ensartet end-to-end systemunderstøttelse med henblik på indlemmelse, bevaring og adgang. Det Kgl. Bibliotek ønsker samtidig at styrke indsatsen vedrørende indsamling af relevant digital kulturarv via samarbejde med eksterne leverandører (softwareleverandører, aggregatorer, udgivere, producenter, privatpersoner og institutioner) og udvikling af automatiserede eller semiautomatiserede løsninger, hvor det er muligt og relevant.

Det Kgl. Biblioteks nuværende høstningsmetoder til arkivering af online web vil blive suppleret med mere tidssvarende værktøjer for at sikre indsamling af materialer offentliggjort i elektroniske kommunikationsnet. Dette indebærer bl.a. integrering af browserbaseret høstning i bibliotekets nuværende Heritrix-webhøster. Desuden undersøges mulighederne for at indsamle vha. API-adgang til dynamiske websteder med et stort antal websider og meget dansk indhold, bl.a. Twitter.

Indlemmelsesworkflows til forældede systemer erstattes med workflows til et nyere opgraderet system, der i forvejen er i anvendelse. En række ældre individuelt udviklede løsninger til indsamling analyseres med henblik på opgradering eller erstatning. Udvalgte nye workflows til indsamling opbygges for at sikre en mere dækkende og effektiv indsamling samt for at mindske mængden af materialer, der samler sig på midlertidige digitale lagre. Endelig undersøges mulighederne for at indsamle VideoOnDemand, som ikke kan indsamles via eksisterende værktøjer til indsamling af videomateriale. Der vil i perioden fortsat være materialer, der ville skulle indsamles manuelt, primært pga. teknisk diversitet. Tre selvudviklede eksisterende modtagesystemer forventes nedlagt i perioden, da refinansieringsindsatsen ikke vil kunne forsvares i forhold til gevinsten ved at opretholde løbende indlemmelse af indholdet.

Det Kgl. Bibliotek tilstræber at modtage samlinger i så korrekt form som muligt. Som en del af sikringen anvendes bl.a. checksummer til sammenligning af data samt kvalitetskontrol gennem karakterisering og validering af de modtagne filer. Samlinger indlemmes som udgangspunkt i det/de format(er), de er modtaget/indsamlet i. Har Det Kgl. Bibliotek mulighed for at påvirke valg af format, for eksempel gennem aftale med en leverandør, træffes beslutning om bedst egnede format ud fra kriterier som formatets udbredelse, bevaring af signifikante egenskaber og økonomi.

For at understøtte den digitale livscyklus anvender det Kgl. Bibliotek datamigreringsudstyr til indlemmelse af materiale udgivet i eksemplarform på fysiske lagringsmedier. I en samtid (og fremtid) med mange proprietære filformater og et øget antal styresystemer, vil Det Kgl. Bibliotek løbende understøtte muligheden for logisk bevaring med tilhørende valg mellem migrering og emulering, jf. også Det Kgl. Biblioteks strategi for digital bevaring s. 17- 18. Indsamlingsområdet understøtter overvågningen af relevante teknologier, for eksempel sekundært materiale i form af software, licenser og dokumentation til migrering eller etablering af emuleringsmiljøer, som sikrer at indhold i fremtiden kan tilgås.

Målsætninger for perioden 2021-2022:

• Vi omlægger den nuværende automatiserede indsamling af e-aviser og webpublikationer gennem erstatning af eksisterende indlemmelsesworkflows i forældede kørende systemer med nye indlemmelsesworkflows i Kuana med henblik på at fastholde fortsat indsamling og ensarte infrastrukturen
• Vi laver en markedsafdækning af webarkiveringsservices og en analyse af mulige løsninger samt en udfoldet businesscase med henblik på valg af fremtidig løsning til at fastholde fortsat indsamling og kvalitet i indsamlingen af ustruktureret online web
• Vi evaluerer indsamlingsværktøjet MyArchive med henblik på opgradering eller erstatning
• Vi erstatter Cumulus for at effektivisere arbejdet med at skabe, tilføje og redigere metadata om digitalt fødte materialer ifm. indsamling og sikre fortsat kompatibilitet med bevaringssystemer
• Vi undersøger mulighederne for at indsamle video on-demand (VOD) som ikke kan indsamles via eksisterende værktøjer til indsamling af videomateriale
• Vi etablerer automatiseret nyindsamling af digital født musik for så vidt muligt at fuldstændiggøre indsamlingen af digitalt udgivet musik
• Vi opbygger og implementerer et driftsworkflow for rip af data-CD’er for at supplere de tilsvarende workflows til rip af lyd og video med henblik på at fuldstændiggøre indlemmelsen af digitalt født kulturarv på udgivne optiske medier
• Vi ensretter og organiserer de midlertidige digitale lagre med henblik på bedre og mere sikker modtagelse og klargøring af digitale samlingsmaterialer før bitbevaring
• Vi integrerer browserbaseret høstning i vores nuværende Heritrix-webhøster
• Vi undersøger mulighederne for at indsamle vha. API-adgang til dynamiske websteder med et stort antal websider og meget indhold, bl.a. Twitter
• Vi evaluerer vores tekniske metoder til at identificere dansk indhold på udenlandske websteder (webdanica).

Målsætninger for perioden 2023-2025:

• Vi evaluerer indsamlingsværktøjet Uge46streaming med henblik på opgradering eller erstatning
• Vi evaluerer indsamlingsværktøjet levendekultur.kb.dk og sikrer indlemmelse af afleverede bidrag
• Vi etablerer en brugerupload-løsning til aftalebestemt aflevering af sammensatte digitalt fødte arkivmaterialer
• Vi udvikler og idriftsætter et indlemmelsesworkflow via KCPP (Kuana Curator Packaging Processor) til understøttelse af pakning og klargøring af mindre lukkede samlinger til ingest i Kuana

Organisering

Afdeling for Digital Kulturarv (DKU) har det centrale ansvar for indsamling af digital kulturarv og for funktionaliteten af infrastrukturen til indsamling af digital kulturarv og herunder sikre at infrastrukturen understøtter forvaltningen af samlingerne. Dette sker i tæt samarbejde med Afdeling for Data (DAT) og Afdeling for Teknologi og basissystemer (TEK), som har ansvaret for systemernes tekniske performance, og for udvikling og vedligehold. Desuden udføres indsamlingsarbejdet i samarbejde med andre afdelinger og områder, der har viden om og kompetencer i materialernes indhold og karakter, bl.a. Fysisk pligtaflevering og materialeindkøb (PMLA), Specialsamlingerne (SPS), Kunstbiblioteket (KUNST), Avissamlingen (AVIS), Digitalisering (DIGI) og Direktørens stab (DirStab).

Funktionsgruppen for digital indsamling (FDI)

Ansvaret for indsamling af digital kulturarv er forankret i Funktionsgruppen for digital indsamling (FDI). Funktionsgruppen for digital indsamling er bemandet på tværs af de afdelinger, som til dagligt arbejder med digital indsamling, dvs. DKU og DAT. Desuden deltager DIGI i gruppen for at koordinere indlemmelse af digitaliserede materialer. Funktions- gruppen har i øvrigt en repræsentant i Digitaliseringsudvalget og en repræsentant i Digitale arkiver-gruppen.

Hovedopgaven for funktionsgruppen er, at sikre at politik, strategi og retningslinjer på området overholdes og udføres, og at sikre udviklingen af området med henblik på kvalitet og optimal forvaltning. Mere konkret omfatter opgaverne bl.a. datahåndtering, dokumentation, systemvalg, formatvalg, kapacitetshåndtering og statistik. Funktionsgruppens arbejde er nærmere beskrevet i et internt kommissorie. Funktionsgruppen er sjældent alene udførende i forbindelse med aktiviteter vedrørende indlemmelse af digitale materialer, men samarbejder med materialeansvarlige, samlingstilknyttede og projektledere, som har driftsopgaver eller projekter knyttet til digital indsamling, og med funktionsgrupperne for digital bevaring og digital adgang. Det er et mål i strategiperioden at forstærke samarbejdet mellem medarbejdere og sikre klare arbejdsgange og involvering med henblik på bedre kvalitet i indsamlingen ud fra alle relevante hensyn.

Holistisk tilgang til forståelse af indsamlingens og forvaltningens resursebehov

Mængden af relevant digital kulturarv stiger, og det er nødvendigt at sikre tilstrækkelige resurser, og at sikre at de resurser, der er til rådighed, anvendes bedst muligt, ikke bare i forbindelse med modtagelse af digitalt samlingsmateriale, men også i den efterfølgende forvaltning. Det er derfor vigtigt, at prioriteringen af indsatser på indsamlingsområdet foregår på et transparent helhedsorienteret grundlag. Biblioteket vil i strategiperioden anlægge og udbrede en holistisk tilgang til forståelse af de resurser, der er nødvendige for ansvarligt at indsamle og forvalte digitale kulturarvssamlinger.

Det er også væsentligt at udforske og fuldt ud udnytte de potentialer, der er i organisationen for at inkludere kolleger i den digitale indsamling med henblik på medvirken til bibliotekets fortsatte digitale transformation. Gennem en større forståelse for de problemstillinger der arbejdes med, og en større grad af involvering, kan flere bidrage med at udvikle mulighederne for omkostningseffektive og værdiskabende digitale løsninger. Det er så meget desto vigtigere, eftersom de digitale samlinger ikke opbygges ud fra aktuelle brugerbehov, og aktuel brugerefterspørgsel derfor ikke alene kan være retningsgivende for indsamlingen. Forudsætningen for at kunne realisere værdien af indsamlingen både nu og i fremtiden er således at indsamle repræsentativt og bredt, samtidig med at der er øje for det specielle og unikke, som man måske kun kender, fordi man er dybt inde i sit fagområde. Erfaringerne fra specifikke fagfaglige tilgange eller fra kuratorisk indholdsorienterede tilgange fra andre af bibliotekets områder kan således være meget relevante på tværs af en fysisk og en digital kontekst. Biblioteket vil i strategiperioden afsøge, hvilke muligheder der for at engagere bibliotekets fagfaglige kræfter især på indholdssiden i den digitale indsamling med henblik på at sikre høj faglig kvalitet i indsamlingen og at styrke bibliotekets fælles digitale udvikling på den korte og den lange bane.

Videndeling og kompetenceudvikling

Det Kgl. Bibliotek sikrer videndeling og kompetenceudvikling inden for digital indsamling ved blandt andet at deltage aktivt i relevante faglige organisationer og nationale og internationale netværk, konferencer og workshops. Biblioteket samarbejder også med andre nationale og internationale organisationer i den udstrækning det kan hjælpe til at opnå den bedst mulige indsamling. Nationalt tilstræber biblioteket at undgå redundans i forhold til øvrige institutioner, der indsamler samtidsdokumentation, for eksempel Rigsarkivet, Geodatastyrelsen og Det Danske Filminstitut (DFI), og at koordinere indsamlingen der hvor det er relevant. I strategiperioden ønsker biblioteket at styrke samarbejdet med DFI med henblik på at sikre en klar arbejdsdeling i forhold til indsamling af de spil og digitale produktioner, som DFI støtter via tilskudsstøtteordninger og public servicepuljen. Biblioteket vil også i samarbejde med DFI afklare, i hvilket omfang filmmateriale, der distribueres i elektroniske kommunikationsnetværk og ikke pligtafleveres til DFI, bliver indsamlet eller kan indsamles via bibliotekets webhøstning.

Rådgivende redaktionsgruppe

I overensstemmelse med Bekendtgørelse om pligtaflevering af offentliggjort materiale (BEK nr. 646 af 13/06/2005, §8, stk. 3. hhv. §13, stk. 5) udpeger Kulturministeriet i samarbejde med Det Kgl. Bibliotek en redaktionsgruppe til at rådgive institutionen med hensyn til indsamling af digitalt kulturarvsmateriale. Gruppen sammensættes på en sådan måde, at den bredt og dybt kan rådgive omkring bibliotekets samlede virke på indsamlingsområdet. Gruppen udgør repræsentanter fra relevante offentlige og private organisationer samt fagpersoner med en relevant forskningsmæssig baggrund, for eksempel historie eller medievidenskab. Gruppens medlemmer beskikkes for fire år. For første gang efter fusionen skal der sammensættes en ny rådgivende gruppe, og det er en målsætning i strategiperioden at udforske formen og rammerne for den konkrete rådgivning.

Målsætninger for perioden 2021-2022:

• Vi vil styrke samarbejdet om indsamling af digital kulturarv på tværs af afdelinger og områder gennem yderligere udvikling af koordinationen mellem funktionsansvarlige, materialeansvarlige og samlingstilknyttede medarbejdere. Forstærkningen skal sikre klare arbejdsgange og involvering med henblik på bedre kvalitet i indsamlingen ud fra alle relevante hensyn
• Vi vil styrke koordinationen med DFI med henblik på at sikre en klar arbejdsdeling i forhold til indsamling af de spil og digitale produktioner, som DFI støtter via tilskudsstøtteordninger og public service-puljen
• Vi vil i samarbejde med DFI afklare, i hvilket omfang filmmateriale, der distribueres i elektroniske kommunikationsnetværk og ikke pligtafleveres til DFI, bliver indsamlet eller kan indsamles via bibliotekets webhøstning
• Vi vil udforske formen og etablere rammerne for samarbejdet med medlemmerne af den eksterne rådgivningsgruppe, med henblik på at sikre at biblioteket opnår bedst mulig rådgivning inden for bibliotekets samlede indsamlingsvirke

Målsætninger for perioden 2023-2025:

• Vi vil for den samlede organisation synliggøre de valg og begrundelser, som motiverer udvælgelse og prioritering af, hvad der kan indsamles, og hvordan det indsamles, og udbrede en holistisk tilgang til forståelse af de resurser, der er nødvendige for ansvarligt at indsamle og forvalte digitale kulturarvssamlinger
• Vi vil afsøge, hvilke muligheder der for at engagere bibliotekets fagfaglige kræfter især på indholdssiden i den digitale indsamling med henblik på at sikre høj faglig kvalitet i indsamlingen og at styrke bibliotekets fælles digitale udvikling
• Vi vil evaluere strategien for accession og kvalificere indsatser og resultatmål på området i forhold til bibliotekets rammeaftale med Kulturministeriet 2024-2027