Data security

Foto: Colourbox

Opbevaring af personoplysninger til brugerpanel

Sådan behandler vi dine personoplysninger, når du melder dig som deltager i brugerpanelet for vores hjemmeside.

Formål og omfang

Vi foretager i forbindelse med tilmelding til brugerpanelet for bibliotekets hjemmeside elektronisk registrering og behandling af dine personoplysninger.

Oplysningerne omfatter: dit navn, din e-mailadresse, dit telefonnummer, din bopælsregion, din alder og dit køn samt informationer som for eksempel din brug af medier og dit kendskab til og brug af Det Kgl. Bibliotek og dets digitale platforme. 

Yderligere vil de udsagn og eventuelle skærm- og lydoptagelser, der registreres i forbindelse med brugerundersøgelser udført i regi af brugerpanelet, blive gemt og behandlet. Oplysningerne anvendes af biblioteket til det angivne formål.

De indsamlede personoplysninger anvendes ikke til andet end det beskrevne formål.

Personoplysninger indsamlet ved tilmelding til brugerpanelet for bibliotekets hjemmeside opbevares så længe, du er aktivt medlem af brugerpanelet og efterfølgende op til fem år fra udmeldingsdato, hvorefter de slettes. 

Såfremt behandlingen gør brug af en service leveret af en tredjepart, vil denne alene få overladt dine personoplysninger som databehandler for Det Kgl. Bibliotek.

Tilbagekaldelse

Dette samtykke gives frivilligt, og du kan til enhver tid tilbagekalde det. Ønsker du at tilbagekalde samtykket, skal du kontakte os.

Trækker du dit samtykke tilbage, stopper vi behandlingen af dine personoplysninger, medmindre vi er berettigede eller forpligtede til at fortsætte behandlingen eller opbevaringen af dine personoplysninger på andet grundlag, herunder i henhold til lovgivningen. 

Tilbagekaldelse af dit samtykke berører ikke lovligheden af den behandling, som er sket før tilbagekaldelse af samtykket. Trækker du dit samtykke tilbage, har det derfor først virkning fra dette tidspunkt.

Dit samtykke er samtidig afgørende for din deltagelse i brugerpanelet, og trækker du det tilbage, betyder det, at du er udelukket fra at deltage i brugerpanelets undersøgelser.

Tilbagekalder du ikke dit samtykke, beholder vi dine oplysninger, så længe du er medlem af brugerpanelet og efterfølgende op til fem år fra udmeldingsdato, hvorefter vi sletter dem.

Kontakt

Har du spørgsmål til, hvordan vi behandler dine personoplysninger, eller ønsker du at tilbagekalde dit samtykke, skal du kontakte os:

Det Kgl. Bibliotek
Søren Kierkegaards Plads 1
DK-1060 København K
e-mail: persondata@kb.dk

Rettigheder

Du kan til enhver tid anmode om at få indsigt i de personoplysninger, som biblioteket behandler om dig.

Derudover har du ret til at bede om berigtigelse, sletning eller blokering af dine personoplysninger, ligesom du kan gøre indsigelse mod indsamlingen og behandlingen af dine personoplysninger.

Vi efterkommer disse anmodninger, medmindre andet følger af lovgivningen.

Ønsker du at gøre brug af dine rettigheder, kontakt da bibliotekets Data Protection Officer - persondata@kb.dk.

Er du uenig i måden, hvorpå vi behandler dine personoplysninger, kan du indgive en klage til

Datatilsynet
Carl Jacobsens Vej 35
2500 Valby.

Læs mere om, hvordan vi behandler persondata