Således forandres verden

Med det monumentale værk Kapital og ideologi, der kan sammenlignes med hovedværker af Adam Smith og Karl Marx, hylder den franske stjerneøkonom Thomas Piketty den menneskelige fantasi og frihed og muligheden for at ændre historiens gang. Interview med Piketty i Den Sorte Diamant livestreames til folkebiblioteker og ungdomsuddannelser samt hjem i din stue.

Med Kapitalen i det 21. århundrede (2013, dansk udgave 2016) satte den franske økonom Thomas Piketty gang i en omfattende debat om vor tids stigende økonomiske og sociale ulighed som en potentiel trussel mod de moderne demokratiers stabilitet og sammenhængskraft. Højst usædvanligt for et akademisk og videnskabeligt økonomisk værk blev bogen en international bestseller og sikrede dens forfatter et ’rockstjernery’ som en af vor tids mest originale økonomer og kapitalismekritikere.

I marts 2020 udkommer på dansk Pikettys længe ventede og endnu mere vidtspændende og opfølgende værk, Kapital og ideologi, som blev spået øjeblikkelig klassikerstatus, da den blev udgivet på fransk i efteråret 2019. I den nye over 1200 sider tykke og gennemresearchede bog udfordrer Piketty os til at anlægge radikale nye vinkler på politik, ideologier og på drivkræfterne i skabelsen af historien. I Kapital og ideologi formår forfatteren på en gang at skrive de ulige samfunds verdenshistorie, at udstille de blindgyder, som både venstre- og højreorienteret politik efter hans vurdering er havnet i, to tiår inde i det 21. århundrede, og at fremlægge sine egne ideer til, hvordan et mere socialt retfærdigt system kunne bygges op.

En bog af så betydelige ambitioner er uden sidestykke i dagens intellektuelle landskab, og det er fristende i stedet at drage paralleller til den politiske økonomis største pionerværker, det være sig Adam Smiths Nationernes velstand eller Das Kapital af Karl Marx, men med den forskel, at Piketty kan trække på enorme mængder af forskning, data og akkumuleret viden, som han og hans forskerkollegaer har brugt seks år på at gennempløje.

Som titlen indikerer, er hans nye bog ikke bare et økonomisk og historisk værk, men fremfor alt et ideologikritisk værk, ja, et forsøg på at relancere en ideologikritik, der er bedre og bredere funderet i dokumenterbare kendsgerninger og løsrevet fra marxismens og den hegelianske historicismes rigide tankeskemaer.

Modsætninger mellem ideologi og virkelighed

Vores måde at indrette os økonomisk på er aldrig naturgiven, er Pikettys centrale pointe. Markeder, velstandsfordeling, ejerskabsformer, kapital er alle historiske og historisk foranderlige konstruktioner, som kun har magt over mennesker i det omfang, vi som samfund beslutter os for, at de skal have det.

Med sideblik til skønlitteratur, film, åndsliv og idéhistorie som kilder til indsigt i ideologier udforsker Piketty de konfliktfyldte materielle og ideologiske vekselvirkninger mellem socialgrupper, der resulterede i feudale trældomssamfund, slavesamfund, kolonisamfund, kastesamfund, kommunistiske samfund, socialdemokratiske samfund og vore dages globaliserede hyperkapitalistiske verdensorden, der har formet tilværelsen for milliarder af mennesker gennem historien.

Hans tese er, at alle ideologiske retfærdiggørelser af ulige samfund kun kan fungere, hvis de formår at overbevise gennem en kerne af sandhed. Men han påviser også i detaljerede gennemgange, hvordan de uvægerligt står for fald, når modsætningerne mellem ideologien og virkeligheden forstærkes og bliver uafviselige. Når en ny ideologi fortrænger en eksisterende ved historiens kritiske forgreningspunkter, sker det ifølge Piketty aldrig med historisk nødvendighed. Kapital og ideologi er rig på ’kontrafaktiske’ analyser af, hvordan historien alternativt kunne have udviklet sig, hvis de afgørende forudsætninger, magtforhold og begivenhedernes spil have formet sig marginalt anderledes.

Hans konklusion er, at den væsentligste drivkraft for moralske og menneskelige fremskridt har været kampen for større lighed og uddannelse snarere end respekten for den private ejendomsrets ukrænkelighed og fastholdelse af stabilitet, sådan som forsvarerne af de bestående liberale frimarkedsbaserede demokratier typisk vil hævde.

Opgør med den ekstreme ulighed

Siden den neoliberale revolution fra 1980 og frem har en ny tids ekstreme ulighed afsporet de dramatiske menneskelige fremskridt, som især skete med efterkrigstidens etablering af socialdemokratiske velfærdsstater i en række af verdens højest udviklede lande.

Piketty viser i sin nye bog, hvordan dette tilbageslag til dels kan forstås som en reaktion på verdenskommunismens spektakulære sammenbrud, men også kan opfattes som et resultat af økonomiens teknokratiske specialisering og selvstændiggørelse fra politikken, af neoliberale ideologers bestræbelser på at fastholde hyperkapitalismens ortodoksi og hegemoni, og identitetspolitiske og populistiske strømningers forlokkelser og vildveje.

En bog af så betydelige
ambitioner er uden
sidestykke i dagens
intellektuelle landskab

Når vi har gjort os dette klart, kan vi begynde at formulere alternative visioner om bedre balance mellem økonomi, politik og naturgrundlag. Piketty er fortaler for at udvikle, hvad han kalder en ny deltagersocialisme, som han vil fundere på en redefineret lighedsideologi. Denne skal gøre op med den private ejendoms ukrænkelighed, men vel at mærke gennem nye typer socialt ejerskab, der skal antage helt andre former end de kommunistiske samfunds massive statsliggørelse af ejendommen. Alternativet skal skabes gennem en ny og mere demokratisk inkluderende og tværnational deling af viden og magt mellem mennesker.

I en dyster tid, hvor så mange af verdens veletablerede liberale demokratier forekommer i stigende grad kriseramte og dysfunktionelle, og klimakatastrofer lurer i den umiddelbare fremtid, fremlægger Piketty et optimistisk nybrudsprojekt, der hylder den menneskelige politiske fantasi og frihed. Med Kapital og ideologi har han skrevet et monumentalværk, der ikke bare kan hjælpe os til at forstå verdens og historiens gang bedre, men også til at forandre den.

- Niels Ivar Larsen, journalist på Information og en af fire oversættere af Kapital og ideologi.