LGBTI+ materialer på Det Kgl. Bibliotek

Bøger og artikler

I vores bibliotekssystem har du blandt andet adgang til et omfattende udvalg af danske og udenlandske videnskabelige artikler og bøger. Er du for eksempel interesseret i bøger på dansk om LGBTI+ emner, får du nemt et overblik her.
 
Eller hvis du gerne vil have et overblik over, hvilke LGBTI+ emner, der lige nu bliver forsket i, kan du se de seneste tre års internationale artikler og bøger, som der er fri adgang til.

Blade og tidsskrifter

Det første danske medlemsblad og magasin målrettet den danske LGBTI+ bevægelse, “Vennen”, udkom i 1949, og flere er siden fulgt efter. Få et overblik over de vigtigste medlemsblade og magasiner.

I takt med at forskningen i LGBTI+ emner er vokset markant inden for de seneste årtier, har feltet også fået egne internationale videnskabelige tidsskrifter. Få et overblik over nogle af de vigtigste kernetidsskrifter.

Aviser

I avisdatabasen Mediestream, der rummer en stor del af de danske aviser gennem tiden, kan du læse om, hvordan LGBTI+ emner er blevet beskrevet og omtalt i aviserne. Du kan for eksempel læse om overbetjent Carl Hansen, som 22. november 1906 blev anholdt for at have haft sex med mænd. Sagen, der også omfattede anholdelse af flere involverede og strakte sig over det meste af et år, endte med 60 dages fængsel til overbetjenten. 

Du kan også bruge visualiseringsværktøjet SMURF for at se, hvornår og hvor meget et ord eller en vending er blevet brugt i aviserne. 

Fotografier

I Digitale samlinger kan du finde portrætter af Herman Bang, Marie Luplau & Emilie Mundt, Nathalie Zahle, Poul Andræ og mange andre. 

Håndskrifter

I vores håndskriftsamling kan du blandt andet finde breve og andet arkivmateriale efter Axel Axgil og Herman Bang. 

Hvorfor er alle jeres materialer så gamle?

Mange af de billeder og tekster, som vi har digitaliseret, er fra 1800-tallet. Det kan synes paradoksalt, når de er fra perioden, hvor homoseksualitet var ulovligt, og man kan spørge: Hvorfor er der ikke mere fra for eksempel 1970'erne, 1980'erne eller 00'erne, hvor homoseksuelle var langt mere åbne omkring deres seksualitet. Det skyldes flere forskellige forhold, som du kan læse lidt om herunder.

Skaberen har retten til at kopiere og distribuere

Vi har ikke ophavsretten til vores materialer. Ophavsretten varer typisk 70 år fra ophaverens død. Så længe et værk er beskyttet af ophavsret, kan andre, herunder biblioteker, ikke bare bruge værket. Der er dog nogle få undtagelser hertil – for eksempel udlån af bøger og visning af fotos på udstillinger med videre.

Mangler i samlingerne

LGBTI+-miljøet har i lange perioder levet i det skjulte og derfor er vores samlinger fattige på materialer, der viser netop dette miljø. I 2000-årene er vi bedre stillet, fordi biblioteket har indsamlet den danske del af internettet gennem netarkivet, og her er der mange billeder og tekster. De må imidlertid kun stilles til rådighed for forskere.

Beskyttelse af særlig personfølsomme oplysninger

Ophavsretten er ikke den eneste lovgivning, biblioteket er underlagt. Persondataforordningen sikrer, at man ikke uden videre kan dele oplysninger om personlige forhold digitalt. Her er informationer om seksualitet og politisk overbevisning i kategorien ”særlige personoplysninger”. Det er vigtigt at beskytte LGBTI+ personer, og det giver god mening at lade mennesker selv bestemme, om de vil have oplysninger om deres seksualitet på internettet.