Et åbent øjeblik

I 1973 fødte Sanne Ipsen et barn, men hun blev ikke den eneste mor i familien. I det besatte hus i Åbenrå, hvor hun boede, gik syv kvinder sammen om at passe Pernille, som pigen kom til at hedde.  Fire af kollektivmødrene - Lotte Eriksen, Else Marie Gert Nielsen, Susanne Schreiner og Vibeke Vasbo - var blandt de tidlige feministiske lesbiske, som startede Lesbisk Bevægelse i marts 1974, og de var altså samtidig mødre endnu før regnbuefamilien fødtes.

I bogen "Et åbent øjeblik. Da mine mødre gjorde noget nyt" (2020) giver Pernille Ipsen, der i dag er historiker, en beskrivelse af tiden og dermed også de holdninger, som kvinderne blev mødt med.  

At rumme det allersværeste sammen

Kvinderne var alle sammen mere eller mindre aktive i Rødstrømpebevægelsen, boede sammen i et besat hus i Åbenrå ved siden af det første Kvindehus fra 1971-1973, hvorefter de flyttede til en gammel villa på Rentemestervej i København NV. Da Pernilles biologiske mor, Sanne Ipsen, blev gravid ved et tilfælde i foråret 1972, støttede kollektivet i Åbenrå op om hende. De kunne godt lide børn og ville gerne have et, men det at få barn var også et politisk projekt for dem.

“Sanne blev gravid, det kom bag på alle, også hende selv, det var ikke meningen, og hun ville have abort,” forklarer Vibeke i Pernilles bog, og fortsætter: ”Jeg blev ude af mig selv. For Sanne ville egentlig gerne have barn, hun mente bare, at hun ikke ville være i stand til at have et barn, passe det, tage ansvar for det etc.” Vibeke kunne ikke holde ud at tænke på, at deres nye kollektivliv sammen ikke skulle kunne rumme ”dette det allersværeste,” at tage imod et barn.

”Det betød, at vi bare var på en slags spejderlejr, at vi befandt os i en foreløbig tilstand og livsorganisering, og det gjorde mig vild og gal. Jeg ville, ville, ville, at dette liv af kvinder med kvinder skulle kunne rumme det hele.” Hun ville bevise, at deres kvindeverden magtede at tage sig af et barn. ”De bånd og forpligtelser, vi havde med og overfor hinanden, skulle være så stærke som de ægteskaber, vi havde forladt, helst meget stærkere.”  

Et politisk projekt

Billedet af Vibeke og Pernille som spæd er fra foråret 1973. Det er et pressebillede taget i kollektivet i Åbenrå i forbindelse med et interview, som Maria Marcus lavede med Vibeke til en portrætserie i Information. Serien blev senere udgivet på Lindhardt & Ringhof som bogen "Kvinde i dag".

Vibeke kan huske, at en veninde fra Rødstrømpebevægelsen blev rasende på hende, fordi hun stod frem som lesbisk med et spædbarn. ”Hun gennemheglede mig en nat på Lauritz Betjent,” siger Vibeke. ”Jeg kunne da ikke tillade mig at blive afbildet med et barn og sige, jeg var lesbisk.” Pernilles mødre havde ikke så lidt at gøre op med i 1973. Det er ikke spor mærkeligt, at hun var et politisk projekt.

Vibeke Vasbo skrev senere to danske lesbiske klassikere: en dagbogsroman om arbejdet med at være kranfører i Oslo - "Al den løgn om kvinders svaghed" (1976) - og en digtsamlingen "Måske har jeg haft en anelse" (1980), som fik stor betydning for Lesbisk Bevægelse.

Vibeke mener, at "Al den løgn om kvinders svaghed" er den første roman/erindringsbog på dansk, hvor fortælleren er lesbisk, uden at det problematiseres eller er hovedfokus i historien. I efteråret 2021 udkommer Vibekes erindringer fra tiden i Rødstrømpebevægelsen og Lesbisk Bevægelse under titlen "Denne gang går vi hele vejen" på Forlaget Café Monde.

Et åbent øjeblik

Pernille Ipsen skriver om sine mødre i bogen "Et åbent øjeblik" (2020). Bogen er beretningen om syv rødstrømper, som i sommeren 1971 ad forskellige veje mødtes på den første kvindelejr på Femø. Da lejren var slut, tog de deres nye fællesskab med sig hjem til København, besatte et hus i Åbenrå i centrum af byen og satte sig for at finde ud af, hvad kvinder ville og kunne, hvis de ikke skulle relatere til mænd.

Det handler om Rødstrømpebevægelsen, Lesbisk Bevægelse, køn, seksualitet, feminisme – og om hvor livgivende og svært det er at frigøre sig fra det gamle for at kunne gøre noget nyt. Selv i en tid der var så radikalt åben for social forandring som de tidlige 1970’ere.

"Et åbent øjeblik" modtog Montanas litteraturpris i marts 2021. Prisen uddeles i et samarbejde mellem Information, Det Kgl. Bibliotek og møbelfirmaet Montana. I indstillingen til prisen skrev journalist Lone Nikolajsen fra Information blandt andet:  

”[Et åbent øjeblik] bygger på et suverænt overblik over kildematerialet fra rødstrømpebevægelsens første hektiske år, hvor rettigheder blev tilkæmpet og radikal samfundsforandring betragtet som et spørgsmål om tid og arbejdsindsats.

Endnu mere imponerende er dog forfatterens vilje og evne til at høre efter, hvad der er og var på spil for hendes egne levende – og nærtstående – kilder. "Et åbent øjeblik" bygger på et svimlende antal timers samtale. Gennem de seneste ti år har Pernille Ipsen optaget samtaler med sin mor, de øvrige kollektivmødre og deres kumpaner fra rødstrømpebevægelsen. Nogle af mødrene har mødtes og optaget samtaler om perioden. Alt det har Pernille Ipsen flettet sammen til en lettilgængelig, tankevækkende krønike.

"Et åbent øjeblik" handler om en politisk bevægelse, der har præget samfundet markant, og som en af sine vigtigste strategier havde samtalen og erfaringsudvekslingen. Det er kun passende, at Pernille Ipsens bog er gennemsyret af en særlig stædig lydhørhed.”