Doris Pollas

Som ung flyttede Doris Pollas til København fra Jylland og fik arbejde på Hotel Terminus ved Københavns Hovedbanegård. Hvis hun bestak portneren, kunne hun få lov til at tage piger med på sit værelse, når hun havde været ude og danse på Admiral Kroen. En bekendt i Jylland havde fortalt hende, at kvinder dansede med og kyssede hinanden, når de besøgte kroen.

Kamp for rettigheder

Kredsen af 1948 havde meget at kæmpe for. Det var forbudt for mænd at have sex med hinanden, og andre former for seksualitet end den heteroseksuelle blev undertrykt. I 1950'erne ledede chefen for Sædelighedspolitiet i København Jens Jersild en indsats mod homoseksuelle. Politiet bekæmpede mandlig homoseksuel prostitution, men satte også generelt ind over for mænd, der frekventerede de bøssebarer, der var åbnet i København efter 2. verdenskrig. Lesbiske var ikke i politiets søgelys.

Doris var med til et møde med Jersild og fortalte senere til LGBTI+ magasinet Out & About: “Der opdagede jeg virkelig, at vi lesbiske ikke blev taget højtideligt. Han nærmest grinede af os, og bagefter tænkte jeg, at det kunne jeg godt have undværet." 

Barndom i Vestjylland 

Doris voksede op på en gård i Ringkøbing. Hun havde tre søstre og beskriver sig selv som en drengepige, der ikke ville lege med dukker, men havde værktøjskasse og tinsoldater. Hendes forældre accepterede hende som den, hun var. Hun kan huske, at familien engang havde gæster, og da en af dem spurgte: ”Hr. Aatorp, har De kun piger? Har De ingen drenge?” svarede faren ”Nææ jo, jeg har hende”, svarede hendes far og pegede på Doris. Det var hun meget stolt af. Hun gik på landbrugsskole med en masse drenge, og det generede hende ikke.  

En vigtig bog 

Da hun var 13 år gammel, stødte Doris på "Ensomhedens Brønd". Hun læste ellers ikke bøger, men Radclyffe Halls roman om overklassekvinden Stephen Gordon, der opgiver sin kærlighed til en anden kvinde på grund af omverdenens had, læste hun til ende. Det var hun ikke ene om, for denne meget triste fortælling var noget af det eneste kendte litteratur, der fandtes om lesbiske på det tidspunkt.

Allerede da hun gik på landbrugsskole i Jylland, gjorde hun sine første erfaringer med kvinder, men først da hun kom til København, kunne hun for alvor leve sin seksualitet ud. Det var her, hun tog navneforandring fra  sin fødenavn Aatorp til det mere glamourøse Pollas.

96-årig som rollemodel 

Efter at have levet i et anonymt liv i mange år, besluttede Doris sig i 2018 i 70-året for stiftelsen af Kredsen af 1948 at stå mere offentligt frem med sin historie. I 2020 fik hun en ærespris for sin indsats. Det skete ved Danish Rainbow Awards, hvor kronprinsesse Mary dog måtte overrække den til Doris’ ven Ole Markussen.

Selv er hun i dag med sine 96 år blevet for gammel til at rejse, men ikke til at fortælle sin historie. Det gør hun ofte i håb om, at det kan hjælpe unge til at acceptere deres seksualitet.