I anledning af Copenhagen Pride, tager vi et kig i kulturarven, hvor en række LGBTI+ personer har sat deres aftryk.
Det Kgl. Biblioteks enorme samlinger af bøger, tidsskrifter, breve, billeder og privatarkiver rummer spor af LGBTI+-personers liv gennem historien. Både personer, der som transpioneren Christine Jorgensen levede fuldt åbent, og de mange andre som måtte skjule deres privatliv.
På disse temasider kan du møde en række LGBTI+-personer, som på forskellig vis navigerede mellem synlighed og usynlighed – og høre lidt om, hvad de har efterladt sig, og hvordan vi i dag kan fortælle deres historier. Hvad kan vi sikkert vide om følelser og identiteter, som var så forbudte, at de ofte ikke engang blev betroet i breve til venner og familie?
Du kan også finde et overblik over LGBTI+-kampen i dansk historie, samt dykke ned 1970’ernes nye aktivistiske strømme – der blev synlighed pludselig et krav internt i bevægelsen, og det at springe ud blev brugt som et våben i kampen for ligestilling og rettigheder i samfundet.
Endelig guider vi også til materialer om LGBTI+-emner i vores samling.
Christine Jorgensen skiftede køn i 1952 og blev i de efterfølgende år en stærk rollemodel for transkønnede. Med sin åbenhed forandrede hun omverdenens opfattelse og forståelse af transkønnede.
Det vakte skandale, da August Strindbergs (1849-1912) kone Siri von Essen (1850–1912) udviklede et nært forhold til den danske forfatter Marie Caroline David (1865-1897).
Livet igennem balancerede Bang mellem sit indre følelsesliv og kunstneriske virke. De to poler havde en positiv-negativ virkning på hinanden, der resulterede i store litterære værker og livskvaler.
Selvom Doris Pollas var blandt stifterne af Kredsen af 1948 (i dag kendt som LGBT Danmark), stod hun først for alvor frem i offentligheden 70 år senere i 2018.
En af de bevægelser, der fødtes ud af 1970'ernes aktivisme, var Lesbisk Bevægelse; nærmest i bevægelsens hjerte blev en lille pige også født. Hun fortæller sin historie i bogen "Et åbent…
Du kan finde meget viden om LGBTI+ i vores fysiske og digitale samlinger. Noget kan du få adgang til digitalt, andet kan du enten låne eller få adgang til, hvis du kommer på biblioteket.
I 1970 skete der noget helt nyt i Danmark. En række kvinder med tilknytning til ungdomsoprøret havde fået nok af at vaske sokker og meget andet af det, der blev forventet af dem.
I maj 2021 var det et år siden mordet på den 46-årige sorte amerikaner George Floyd. Vi tog i den anledning et kig på vores samlinger for at finde racismens rødder.