Om Elfelt-samlingen

Samlingens fordeling

Hoveddelen er fordelt på følgende negativsamlinger 

• Visitkortfotografier (negativer til portrætter, hvor kopierne blev opklæbet på pap med fotografens navnetræk)
• Kabinetkortfotografier (negativer til portrætter, hvor kopierne blev opklæbet på pap (stor størrelse) med fotografens navnetræk)
• Diversesamlingen (negativer fra begivenheder, gademiljøer, forretninger, institutioner etc.) 
   

Hertil kommer et antal særsamlinger 

• Zachariae (negativer taget for manufakturhandler Francis James Zachariae)  
• Stereoskopfotografier (negativer i par til papirfotografier, som, hvis man så dem i en stereobetragter, gav en 3D virkning).  
• Skiltefotos (negativer af særligt berømte personer, som blev sat til salg i Elfelts udstillingsskab)  
• Sciopticon (dias anvendt ved foredrag)  
• Elfelt privat (negativer af Elfelt og familie)  
• Arkitektur og –byplan (negativer af bygninger og byrum)

Digitalisering af 170.000 glasnegativer

Det Kgl. Bibliotek begyndte at digitalisere samlingen i 2019. Digitalisering er en kompleks opgave, og Elfelts negativarkiv gav særlige udfordringer. Størstedelen af negativerne er af glas og meget skrøbelige. Nogle af plastnegativerne er nitratholdige og derfor brandfarlige. Derudover er protokollerne, hvor Elfelt skrev alle bestillinger ned, og som derfor indeholder vigtige informationer, svært læselige. Udfordringerne stod i kø, men efter tre års støt arbejde med ekspedition, materialebestemmelse, digitalisering og overførsel af informationer er samlingen tilgængelig og søgbar i Digitale samlinger.

De første negativer blev pakket i blå frysekasser og landede i Digitaliseringsafdelingen i december 2019. Her var der opstillet en række fotostande med et Canon spejlreflekskamera monteret over et lysbord. Negativet blev placeret på lysbordet, og så eksponerede man. Bagefter blev filen navngivet og redigeret i softwareprogrammet Capture One.

Samtidig foregik der et vigtigt arbejde med Elfelts bestillingsprotokoller. Man siger, at et billede siger mere end tusind ord, men det er nu godt med nogle navne, hvis man skal finde noget i de flere hundredetusind billeder. Informationerne var der i protokollerne, men det tog alt for lang tid at skrive dem ind. Biblioteket har derfor gennem længere tid arbejdet med automatisk tekstgenkendelse, og det blev også anvendt her. Det er imidlertid ikke så let, for protokollerne er håndskrevne og kræver en menneskelig indsats i programmet Transkribus. Et hold af studenter arbejdede derfor med at ”lære” computeren at læse protokollerne. Det er møjsommeligt arbejde, men det bidrager samtidig til at kunne løse fremtidige opgaver med læsning af håndskrift.

Digitale billedfiler og informationer føjes sammen i et forvaltningssystem, og når det hele igen er kvalitetstjekket og fejl rettet, så er samlingen klar til at blive publiceret i Digitale samlinger. Her ligger billederne imidlertid uden informationer om Peter Elfelt eller om den samtid, de er taget i og viser. Det kan du i stedet læse om her i temaet.

Vi har aldrig talt alle fotografierne i Elfelts samling. Derfor var det også spændende, hvor mange digitaliseringer, vi ville komme op på. Samlingen var anslået til ca. 450.000 fotografier, men vi endte med at lancere 170.000. Ganske vist står der forskellige småsamlinger og venter på at blive digitaliseret, men op over 200.000 det kommer vi ikke. Sådan er det, når man arbejder med big data i analog form.