Påskeæggets symbolik

Traditionen med at spise og dekorere æg til påske kendes i hele Europa. I fasten (tiden lige før påske) var det ikke tilladt at spise æg, og når fasten sluttede Påskedag, fejrede man det bl.a. med at spise æg – gerne mange flere, end man ellers var vant til.

Som det ofte er tilfældet med gamle traditioner fra bondesamfundet, var der også en mere jordnær årsag til, at netop æg var en foretrukket spise til påske. Æglægning er afhængig af lys, som der ikke var meget af i løbet af en dansk vinter uden elektricitet. Gennem hele vinteren lagde hønsene kun ganske få eller oftest slet ingen æg.

Foråret betød således en ny ægproduktion efter en lang vinter uden friske æg.

Hvad symboliserer et æg?

Ægget er blevet opfattet som et symbol på nyt liv; som noget der har en særlig livskraft i sig. Mange tillagde også ægget en magisk kraft, som man forsøgte at overføre til andre dyr og til mennesker.

Som et frugtbarhedssymbol kunne ægget knyttes sammen med kærligheden og blev på den baggrund brugt som et orakel: Hvis en forlovet pige ønskede at vide, om hendes kæreste ville forblive hende tro, kunne hun gemme et æg. Hvis det stadig var friskt efter et år, ville hendes forhåbninger gå i opfyldelse!

Æg i gave

Før i tiden modtog både præster, degne og tjenestefolk en del af deres løn som naturalier. I påsken fik de ofte æg, ligesom æg blev brugt som en særlig gave til familie og venner. Hvor mange æg, man fik, afhang af ens rang på gården.

Flere steder i Danmark var det i 1800-tallet sædvane, at især fattige børn ved påsketid gik fra gård til gård med en medbragt kurv. Så ”sang de for æg” ved dørene. Måske citerede de også lidt fra Bibelen.

I bibliotekets folkemindesamling findes beretninger om, at tjenestefolkene fik farvede æg, som de stillede i vindueskarmen ved langbordet, hvor de spiste. Så var æggene nemt tilgængelige, når måltidet inkluderede denne lækkerbisken. 

Dekorering af påskeæg

Man har farvet æg i Danmark helt tilbage fra 1600-tallet. Chr. 4’s datter, Leonora Christine, har i sine erindringer, ”Jammersminde”, skrevet, at hun i 1667 udvekslede malede påskeæg med en anden fange, da hun sad i Blåtårn.

Man farvede med løgskaller og rødbedesaft og ikke mindst plantematerialer, for eksempel blade og blomster fra påskeliljer, rødder og blade fra nælder, skarntyde og kørvel samt mos fra træer. Senere brugte man også kaffegrums og teblade, da disse drikke blev indført. Selv hø og stenlav kunne bruges.

I anden halvdel af 1800-tallet begyndte man at bruge anilinfarver, og efter industrialiseringen var det muligt at købe pulverblandinger eller forsøge sig med blæk, frugtfarve, tusch, vandfarve eller farvet silkepapir.

Først i det 20. århundrede begynder man at puste æggene tomme og derefter dekorere dem, for eksempel med papmache. Fra 1920’erne ses halve skaller pyntet med kogler eller lignende, der skulle forestille kyllinger, og efter besættelsen har indholdet i de halve skaller ofte været karse eller forårsblomster.

Kunsten at trille æg

I arkiverne i bibliotekets folkemindesamling fortælles det, at bondesamfundets tjenestefolk ”trillede æg i Paaskedagene”. Udover æggenes funktion som en særlig del af lønnen og som gave, har de altså også været brugt til at lege med.

Ægtrilning kunne være en indendørs leg, men foregik sædvanligvis udenfor. Mange steder trillede man de hårdkogte æg ned af en bakke eller skrænt, indtil skallen var meget krakeleret, hvorefter man spiste dem.

Legen kunne udvides, så man forsøgte at ramme hinandens æg. Lykkedes det at ramme en andens æg, måtte man så få det. Et andet konkurrenceelement kunne være at trille sit æg længst eller at kaste til måls med de hårdkogte æg.

At trille æg er en af de skikke, der stadig lever i bedste velgående blandt især børnefamilier.