Hvor kommer vores påsketraditioner fra?

Vi forbinder først og fremmest påsken med fejringen af Jesus og forårets komme. Men ved du, hvorfor vi også sender gækkebreve i påsken, eller hvor påskeharen kommer fra? Eller at påsken oprindeligt faktisk slet ikke er en kristen fest? 

Påsken er oprindeligt en jødisk fejring

Påsken er den ældste kristne fest. Men jøderne fejrede også påske før Jesu tid. I Det Gamle Testamente kan man læse, at påsken markerede israelitternes udfrielse af Egypten.

Jesu død og opstandelse skete så netop under den jødiske påskefest. For de kristne er påskens helligdage efterfølgende kommet til at fremstå som en markering af begivenhederne i afslutningen af Jesu liv. Det man kalder Jesu lidelseshistorie.

Selve påskeugen begynder Palmesøndag, som var den dag, Jesus red ind i Jerusalem på et æsel og blev modtaget med glædesråb af folkeskarer, der strøede palmegrene på hans vej (deraf dagens navn).

Betegnelsen Skærtorsdag henviser formentlig til, at Jesus denne dag vaskede disciplenes fødder (skær = ren). Det var ligeledes den dag, hvor Jesus om aftenen spiste sit sidste måltid sammen med disciplene, og hvor han om brødet og vinen udtalte, at det var hans legeme og blod. I den kristne kirke fejrer man derfor nadverens indstiftelse på denne dag.

Langfredag led Jesus døden på korset, hvorefter han om aftenen lagdes i graven. Følger man de danske flagregler, skal Dannebrog denne dag være på halv stang.

Søndag morgen, Påskedag, blev Jesu grav fundet tom, hvorfor man i kristne lande denne dag mindes Jesu opstandelse.

Gækkebreve stammer fra 1600-tallets bindebreve

En påsketradition, der også benyttes nu til dags, er gækkebreve. At sende gækkebreve er en skik, der er opstået i Danmark. Gækkebrevenes forgængere er de såkaldte bindebreve, der går helt tilbage til 1600-tallets Danmark. 

Modtageren af et bindebrev skulle gætte afsenderens identitet eller løse en gåde, som lå i brevet. Lykkedes det, måtte afsenderen bøde med et lille gilde, et kys eller en ønsket gave.

Bindebrevsskikkens ide med at give noget til afsenderen er dog først langt senere blevet blandet sammen med gækkebrevsskikken. Oprindeligt fungerede gækkebreve som en forårsbebuder. De handlede også om at drive gæk, altså at narre nogen.

Narreriet bestod i at få nogen til at røre gækken. For at få sit offer til det, kunne man gemme vintergækken i vedkommendes mad, lægge den i hans ellers hendes lomme eller lignende. Alle midler gjaldt.

Blev man på den måde gækket, måtte man så forsøge at gække tilbage igen. Det kunne man selvsagt kun, hvis man vidste, hvem der havde gækket én selv, eller hvis man kunne narre den anden til også at berøre vintergækken.

Derved blev bindebrevet taget i brug, når der skulle "gækkes", og gåden blev et ekstra hint i forhold til at finde ud af, hvem der drev gæk med én.

Påskeharen kom til Danmark fra Tyskland

Påskeharen har vi fået fra Tyskland. Indtil 1920’erne ses den da også næsten kun i Sønderjylland samt på Langeland og de omkringliggende øer.

Da den dukkede op i begyndelsen af det 20. århundrede, var det primært som dekoration på pappåskeæg eller på påskekort importeret sydfra. I dag ses påskeharen oftest i en chokoladeudgave pakket ind i farvestrålende stanniol.

For mange sønderjyske børn har påskeharen været en figur på linje med julemanden. Påskeharen kom påskelørdag med fine dekorerede æg, som den gemte forskellige steder i haven. Påskemorgen gik børnene så på skattejagt for at finde harens reder fulde af de flotte æg. Haren selv fandt de ikke, for den lod sig let skræmme og var derfor for længst væk. Skikken har nu bredt sig til flere dele af landet.