Nyt i samlingerne 2023

Ritt Bjerregaards fotoalbums 

Det Kgl. Bibliotek indsamler ikke blot billeder taget af professionelle fotografer. Biblioteket har også en stor samling af privatbilleder. Siden amatørfotografiets udbredelse i 1890’erne har fotografiet været en del af hverdagslivet og forandret vores forhold til livshistorie og erindring. Kameraet har været med til fødsler og højtider og fastholdt øjeblikke, hvor alt bliver til, gror og fejres. Med tiden bliver billederne så memento mori over alt det, der var. 

Privatfotografiet fortæller samtidig om samfundshistorien og giver et andet blik på offentlige personers liv. Det gælder for eksempel fotografier efter den socialdemokratiske politiker, Ritt Bjerregaard, der gik bort i januar 2023. Biblioteket fik overdraget hendes albums fra barndom og ungdom i 1940’erne og 50’erne i Vesterbros arbejderkvarterer, men også billeder fra voksenlivet. Fra hverdagen med historikeren Søren Mørch, fra rejser i embeds medfør og fra samværet med venner, deriblandt kvinderne i hendes netværk. 

Fotografiet er taget til Ritt Bjerregaards konfirmation, der kunne holdes hjemme, fordi familien havde været heldig at få en større lejlighed. På væggene hænger portrætter taget hos firmaet Kehlet Stella Nova, der tilbød årlig fotografering af børnene til en forholdsvis billig penge. 

Fotografiske værker af Nicolai Howalt 

Det Kgl. Bibliotek erhvervede en lang række værker af Nicolai Howalt. Howalts tidlige dokumentariske oeuvre var allerede repræsenteret i samlingen, men den rummede ingen af de mere abstrakt betonede værker fra perioden 2011 til 2022. Værkudvalget er sammensat af serierne A Journey: The Near Future, 2022, Light Break, 2015 og Endings, 2011. Serierne kædes tematisk sammen af Howalts interesse i materialitet, tid, videnskab, teknologi og historie.

Ligesom fotografierne i Light Break er også billederne i Endings umiddelbart abstrakte. De store fotografier i serien ligner ved første øjekast udsnit fra stjernehimlen, og den association er da også et væsentligt element i serien. Når en stjerne slukkes, svulmer den op og bliver rød, inden den til sidst eksploderer. Ved eksplosionen sendes en mængde stjernestøv ud i universet, der bliver kimen til dannelsen af nye stjerner eller nye planeter. 

I Endings arbejder Howalt med denne cykliske livsforståelse. Han peger på, hvordan kosmisk støv har været essentiel for, at mennesket overhovedet findes i universet. I serien har Howalt fotograferet aske fra krematorier, det vil sige livets afslutning. Men det er ikke døden som et personligt anliggende, der optager ham i værkerne. Det er snarere det mulige kredsløb, som den døde krop kan indgå i. Et kredsløb, der potentielt kan give næring til nyt liv. 

Erhvervelsen er muliggjort gennem en generøs bevilling Ny Carlsbergfondet.

Materiale knyttet til Herman Bang og Benny Andersen 

I Det Kgl. Biblioteks historie har samlere gennem tiden haft en vigtig rolle, for at materiale tilfaldt biblioteket, typisk ved testamentariske gaver. I dag er manuskriptsamlere ikke så hyppige, men bog- og manuskriptsamleren Poul Sandberg (1932-2022) var en af dem. Hans samling var ikke resultatet af en stor økonomi, men af syv årtiers opsøgende arbejde og utrættelig interesse fra Sandbergs side.

Biblioteket har indlemmet et mindre antal bøger og manuskripter fra hans samling. Heriblandt originalkladderne til Benny Andersens digtsamling Her i reservatet, 1971. Kladderne var en gave fra forfatteren til Sandberg og hustruen Tóra i 1977. 

I et følgebrev skriver Andersen, at han ikke ”sådan går og rutter med mine gamle kladder”, men har gjort en undtagelse, fordi Sandberg-parret ”er nogle af mine mest trofaste og opmærksomme læsere”. Brevet slutter med følgende ord: ”Jeg må selvfølgelig forbeholde mig ret til at kunne henvise til Dem, hvis en forsker engang skulle få brug for at undersøge noget i manuskriptet til videnskabeligt brug, men selve manuskriptet er Deres ejendom.” Med foræringen af manuskriptet til Det Kgl. Bibliotek er der tale om et fint supplement til de manuskripter og breve, som Benny Andersen selv afleverede til biblioteket i sin levetid. Her får man et direkte indblik i digterens arbejdsmetode.

Størstedelen af det øvrige materiale, der i 2023 blev del af bibliotekets samling, knytter sig til Herman Bang: Det drejer sig blandt andet om originalmanuskriptet til Ord, flere af Bangs egne instruktionseksemplarer til tidens skuespil, Bang-bøger med dedikation og fotografier af Bang.

Eksemplar af hovedværk om geomagnetisme modtaget fra DMI

Det Kgl. Bibliotek har fra Danmarks Meteorologiske Institut (DMI), modtaget et eksemplar af William Gilbert: De magnete, magneticisque corporibus, et de magno magnete tellure physiologia nova, plurimis & argumentis, & experimentis demonstrata (London: Peter Short, 1600). Værket er skrevet af den engelske læge og naturfilosof William Gilbert (1544-1603) og er et hovedværk inden for geomagnetismen. Titlen betyder ”En ny naturlære om magnetjernsten, magnetiske legemer og den store magnet jorden, påvist ved mange argumenter og eksperimenter”. Værket inspirerede Johannes Kepler og Galileo Galilei.

Bogen blev overdraget til biblioteket  i forbindelse med DMI's flytning fra Lyngbyvej til Skt. Kjelds Plads. Den er indbundet i pergamentbind og bærer et stempel fra Det Danske meteorologiske institut. Bogen er formentlig kommet til DMI som en gave til Dan la Cour (1876-1942), som var direktør for DMI fra 1923 til sin død i 1942.

Det Kgl. Bibliotek ejer i forvejen et eksemplar af udgaven, der har tilhørt Peter Scavenius og dermed oprindelig har været en del af Frederik 3.’s Kongelige Bibliotek. Eksemplaret fra DMI har sin egen historie og bidrager samtidig til at fortælle historien om de offentlige bogsamlinger i Danmark.

Stor nodesamling fra Valdemars Slot - mere end 200 år gammel

Musikarkivet fra Valdemars Slot på Tåsinge går helt tilbage til omkring 1790 og udgør et af de meget få bevarede nodearkiver i Danmark fra den tid. Her har vi de egentlige manuskripter og tryk, som musikerne har benyttet. Nogle gange står der endda på de enkelte stemmer, hvem der har udført dem.

Samlingen består af en masse afskrifter. Det er både partiturer og stemmer, ikke mindst af tidens vokalmusik som for eksempel Mozarts operaer. Derudover afspejler samlingen også en musikvirksomhed på slottet i 18- og 1900-tallet med både hjemlig klavermusik og musik for for eksempel blæseorkester.

Samlingen er interessant som helhed af flere grunde. Dens noget uensartede præg vidner om ejeren Frederik Juels (1761-1827, ejer af slottet fra 1781) enorme interesse for musik, og han satte sit tydelige præg på hele det fynske musikliv i 1790’erne ved sine mange forbindelser. Repertoiret var særlig præget af dramatisk vokalmusik, og de nyeste noder blev bestilt direkte fra Tyskland, således at Fyn kunne præstere lige så aktuelt et musikliv som København.

Musiklivet på Fyn indtil cirka 1850 er meget velbeskrevet i Sybille Reventlows bog Musik på Fyn 1770-1850, 1983.

Det Lille Teater og Marionetteatrets arkiv 

Der sker i øjeblikket et generationsskift i dansk børneteater, og det betyder, at en række arkiver de seneste år er blevet overdraget til Det Kgl. Bibliotek. Dansk børneteater har spillet en helt central rolle både nationalt og internationalt fra 1970’erne og frem til i dag. Ikke blot var børneteatre frontløbere i forhold til etablering af gruppeteater dvs. teater, der gjorde op med selve processen omkring tilblivelse af en forestilling, men også i forhold til kunstneriske eksperimenter og et arbejde med at sikre at alle har adgang til scenekunst.

Vi modtog i 2023 Det Lille Teaters arkiv og Marionetteatrets arkiv 1966-2018. Begge teatre blev stiftet i København i 1966 og fusionerede i 2013. Det Lille Teater var landets første permanente børneteaterscene og indtil 2014 et kollektivt ledet teater. Arkivet består af manuskripter, fotografier, AV-dokumentation, mødereferater, plakater og programmer. Når arkivet er ordnet, vil det blive tilgængeligt for alle interesserede på bibliotekets læsesal i Diamanten.

Arkivet supplerer de øvrige børneteaterarkiver som Det Kgl. Bibliotek har modtaget igennem tiden fra blandt andet Jytte Abildstrøms teater, Paraplyteatret, Artibus og Banden ligesom Assitej og Børneteatersammenslutningens arkiv er bevaret. Dansk Skolescenens arkiv, som mange af grupperne blev stiftet i opposition til, er også bevaret.

Arkivmateriale fra arkitekt Jean Poul Arno Fehmerling (1912-1978) 

Arkitekten Jean Poul Arno Fehmerling (1912-1978) satte sit præg på arkitekturen i København med ikoniske byggerier som Skodsborgparken (1960-63), kædehusene Christiansgave i Rungsted (1953-55) og Skottegården på Amager (1953-55). Ikke desto mindre er han stort set fraværende i dansk arkitekturhistorie. Donationen består blandt andet af Fehmerlings afgangsopgave fra Arkitektskolen i København og af hans egne scrapbøger. Fehmerling kom til Danmark fra Tyskland i 1933 og dimitterede i 1941 fra Arkitektskolen. Fra 1939 havde han egen tegnestue. 

Med flere af Fehmerlings byggerier viste han sig som visionær: Da han med Skottegården og Kastrup Midtpunkt i 1950’erne opførte, hvad der senere er blevet kendt som Danmarks første butikscenter, og da han med byggeriet af kædehusene Christiansgave sandsynligvis skabte et af de tidligste eksempler i Danmark på det tæt-lav byggeri, der fra 1970’erne skulle blive så fremtrædende. 

Lydoptagelse af afdødekontakt med folkemindesamler

En forårsdag i 2023 besøgte romanforfatter Charlotte Weitze den clairvoyante Birgitte Christensen for at få kontakt med den afdøde folkemindesamler Evald Tang Kristensen. Charlotte Weitze var i gang med research til en roman, der byggede på folkemindesamlerens liv og virke.

Den clairvoyante fik kontakt, og den afdøde folkemindesamler talte gennem hende. Han kommenterede Weitzes idéer til indhold og udformning af den kommende roman. De talte om Tang Kristensens bryske, men bagvedliggende sårbare personlighed, hans ægteskaber, hans møder med fortællerne og hans livslange projekt med folkeminderne. Weitze spurgte også til Tang Kristensens holdning til internettet og moderne underholdning.

Sessionen varer en time og blev optaget på Weitzes mobiltelefon. Lydfilen har hun siden doneret til Det Kgl. Bibliotek og den findes nu i folkemindesamlingen. Optagelsen indfanger en autentisk session mellem en clairvoyant og hendes klient, som ikke på optagelsestidspunktet er bevidste om, at de er ved at skabe et kulturarvsmateriale, som bevares for eftertiden i et arkiv. Den giver indblik i forestillinger om afdødekontakt og livet efter døden.

Romanforfatterens researchproces er en kreativ leg, hvor hun spinder brudstykker af gamle overleveringer og folketro sammen og digter videre til en ny fortælling. Folkeminder har altid været en inspiration for digtningen, og her ses den digteriske interesse i en ny form.