Nye værker i samlingerne i 2022

Fotografi fra Paul Fischers atelier

Maleren Paul Fischer (1860-1934) er særlig kendt for sine billeder af livet i København i slutningen af 1800-tallet, hvor byen var i en rivende udvikling. Han skildrer eminent menneskemylderet i storbyen med etageejendomme, trafik og gadeliv. Tidens kunst er inspireret af det stadig nye medium, fotografiet, og mange fotograferer selv. En genre, der bliver populær, er fotografierne fra kunstnernes atelierer. Det er små tableauer med værker og kunstner, og billedsamlingen var heldig at erhverve et fotografi fra Fischers atelier.

På billedet ser man Paul Fischer med hustruen Dagny. De betragter et maleri af Dagny sammen med ”tante Emma og onkel Svend”, som det er skrevet på billedet, samt en unavngiven mand.

Madame Nielsen/The Nielsen Movements arkiv

Madame Nielsen/The Nielsen Movements arkiv er kendt for sin undersøgelse af identiteter fra den tidlige undersøgelse af Andy Warhol figuren i 1990’erne til Claus Beck Nielsen og etableringen af Das Beckwerk på Gladsaxe Teater i 00’erne til sit omrejsende demokratiprojekt i bl.a. Mellemøsten. I donationen til teatersamlingen indgår materialer fra tidligere identiteter som Claus Nielsen, Claus Beck-Nielsen, Bin Nielsen samt materialer fra Das Beckwerk (2002-11) og The Nielsen Movement (2012- ). Donationen består primært af AV-dokumentation af scenekunstneriske og performative værker.

Overdragelsen er sket i forbindelse med forskningsprojektet Indsamling af flygtige scenekunstformer (KFU 2018-2022), der fokuserer på værker, der er grænsesprængende i deres form.

Knud Jeppesens brevsamling

Brevsamlingen fra komponist og professor i musikvidenskab Knud Jeppsen indeholder mange familiebreve fra perioden 1913-86, men også hilsener fra f.eks. Carl Nielsen og andre fremtrædende personer fra det danske musikliv. Udover brevsamlingen har Musiksamlingen modtaget en større samling arkivmateriale fra Knud Jeppesen, deriblandt en samling programmer, plakater, notesbøger, bl.a. Notitser fra Læsning påbegyndt i 1941, udklip, spolebånd etc. 

Arkitekturmodeller af Dokumentationscenter Hanstholm

Arkitektfirmaet Knud Fladeland Nielsen Arkitekter donerede i juni 2022 to arkitekturmodeller af Dokumentationscenter Hansholm. Modellerne stammer fra en arkitektkonkurrence fra 1995 om et nyt dokumentationscenter i Hanstholm om den såkaldte Atlantvold – det befæstningsanlæg, som Hitler lod opføre i 1942-44 langs Europas vestkyst fra Norge til Spanien.

Arkitekturmodellerne er et bud på, hvordan et formidlingscenter om Nordeuropas stærkeste fæstning under 2. Verdenskrig kunne se ud. Det var et andet arkitektfirma, Cubo, der vandt konkurrencen. På den måde fortæller modellerne en historie om det ikke byggede.   

Fotografiet er af en situationsmodel.

Saxos Danmarkshistorie, 1534

Saxos Danmarkshistorie er trykt i mange forskellige udgaver. Det Kgl. Biblioteks Boghistoriske Samlinger har erhvervet et eksemplar af udgaven af Saxos Danmarkshistorie trykt i Basel i 1534. Eksemplaret er indbundet sammen med en udgave af Widukind af Corveys Res gestae saxonicae fra 1532 i et smukt svineskindsbind på plader af træ. Bogen har tilsyneladende tilhørt humanisten Joan Indagine og har årstallet 1536 trykt på bindet. Af stempler i bogen fremgår det, at bogen siden har stået i Kirchenbibliothek zu St. Maria Magdalena i Wrocław.

Regine Olsens breve

Den danske verdensberømte filosof Søren Kierkegaard var som bekendt forlovet med Regine Olsen i 1840-41. Brevene fra ham til hende er bevaret i Kierkegaards arkiv, men brevene fra hende har hun formentlig selv destrueret efter Kierkegaards død. Det Kgl. Bibliotek har nu modtaget 100 breve som Regine Olsen, der var blevet ambassadørfrue og nu bar efternavnet Schlegel, skrev til sin søster fra Sct. Croix i årene 1855-1860.

Brevene har indtil nu været i familiens eje og blev først kendt for offentligheden, da de indgik i Joakim Garffs bog Regines gåde. Historien om Kierkegaards forlovede og Schlegels hustru (2013). Disse breve vil være interessante for mange studier, herunder sproghistoriske, kønspolitiske, grafologiske og kolonihistoriske.

Stella Spectra, 2020

Fotografi indtager en central plads i den danske kunstner Nanna Debois Buhls praksis. Det digitale, installatoriske værk Stella Spectra (2020) blev i 2022 erhvervet til Den Nationale Fotosamling. I værket arbejder Debois Buhl med fotografi som billede og som videnskab gennem et fokus på den britiske astronom Margaret Huggins (1848-1915) videnskabelige undersøgelser. I slutningen af 1800-tallet arbejdede Huggins med astro-fotografi og spektroskopi. Ved at analysere farvespektret af himmellegemers lys kunne Huggins for eksempel udforske en stjernes egenskaber og bevægelser. Huggins fotografiske pionerarbejde foldes på poetisk vis ud i Debois Buhls installation gennem filmprojektion og lyd.

Debois Buhl bruger spektroskopi som anledning til at reflektere ind i de mekanismer, der gør noget synlig/usynligt og glemt/erindret, samt hvilke roller teknologi spiller i forhold til menneskelig erkendelse.