Kvindesag i rigsdag

I Dansk Kvindesamfund var der delte meninger om, hvilke mål foreningen skulle have. For nogen var det vigtigste at få anerkendt det arbejde, kvinder gjorde hjemme for mand og børn. For andre var uddannelse, økonomisk selvstændighed og stemmeret det vigtigste. Først i 1915 lykkedes det kvinderne at få valgret, og det var blandt andet Julie Laurbergs fortjeneste. Hun gik ind i kvindebevægelsen og kæmpede for stemmeret, ligesom hun kæmpede for at få flere kvindelige fotografer. 

Da det lykkedes at få stemmeretten i 1915, gik en samlet gruppe kvinder i valgretstog til Amalienborg, og der var mødt mange fotografer op for at dokumentere det. Julie Laurberg var der også, men hun nøjedes ikke med at fotografere. Hun optog også en film. Det vakte opsigt, for det var i filmens barndom. Fotografen Peter Elfelt skabte den første danske film i 1897, Nordisk Film var i gang med spillefilmsproduktion, men det var stadig usædvanligt at se en fotograf i gadebilledet og da særligt en kvinde.

Efter markeringen besluttede Dansk Kvindesamfund sig for at få optaget portrætter af vigtige kvindesagsforkæmpere og få dem hængt op på Rådhuset. Det blev til små ”Medailloner i Kulfotografi”, som Julie Laurberg udførte sammen med Franziska Gad og kunstmaleren Erik Struckmann. Laurberg og Gad har også i andre sammenhænge fotograferet danske kvindesagsforkæmpere.