Der kom mange forskellige mennesker i atelieret. De blev fotograferet på mørk eller lys baggrund.
Fotografiet blev opfundet i 1839, og det blev offentligt kendt i Danmark i 1840’erne, hvor de første daguerreotypister, som de blev kaldt, fremstillede unikaportrætter på metalplader. Fotografiet fik dog først et egentlig gennembrud med det såkaldte visitkortfotografi, små portrætter klistret op på papplader, som ikke var dyrere end, at de fleste mennesker havde råd til dem. Fra 1860’erne skabte det et enormt marked for fotografer, og over alt i landet blev der etableret atelierer.
Laurberg og Gads atelier lå på en fashionabel adresse i indre by. Det var ikke alle og enhver, der kunne blive portrætteret dér. Deres kunder var i de øverste socialklasser, og der gik både oberstinder og direktører ind gennem døren. De fotograferede også et stort antal kunstnere, forfattere og forskere.
fullscreen
Laurberg og Gad fotograferede kunstneren J.F. Willumsen i hans hjem.
Foto: Laurberg og Gad
1 / 17
Forfatteren Agnes Henningsen iført stort ego og ditto hat.
Foto: Laurberg og Gad
2 / 17
Maleren og keramikeren Svend Hammershøi kom til Kählers keramikværksted i 1893.
Foto: Laurberg og Gad
3 / 17
Forfatteren Karin Michaëlis fik i 1902 gennembrud med dagsbogsromanen ”Barnet”.
Foto: Laurberg og Gad
4 / 17
Juliette Willumsen var keramiker og udstillede fajancefigurer på Den frie udstilling i 1897.
Foto: Laurberg og Gad
5 / 17
Maleren Emilie Mundt fotograferet sammen med hendes brødre.
Foto: Laurberg og Gad
6 / 17
Maleren Johanne Frimodt, der udstillede på Kvindernes Udstilling i 1895.
Foto: Laurberg og Gad
7 / 17
Maleren Marie Luplau, der dannede par med Emilie Mundt.
Foto: Laurberg og Gad
8 / 17
Forfatteren Ellen Reumert.
Foto: Laurberg og Gad
9 / 17
Kunstnere og fotografer udstillede over hele verden. Maleren Elise Konstantin-Hansen var repræsenteret på Verdensudstillingen i Chicago i 1893.
Foto: Laurberg og Gad
10 / 17
Maleren Bertha Wegmann uddannede sig i Italien, Tyskland og Frankrig og bosatte sig først sent i Danmark.
Foto: Laurberg og Gad
11 / 17
Den mørke baggrund får billedhuggeren Anne Marie Carl-Nielsen i sin lyse arbejdsskjorte til at stå tydeligt frem.
Foto: Laurberg og Gad
12 / 17
Forfatteren Sophie Breum boede sammen med maleren Anna E. Munch. Parret blev kaldt ”Pen og pensel”
Foto: Laurberg og Gad
13 / 17
Nobelprisen i medicin gik i 1920 til fysiologen og zoologen August Krogh
Foto: Laurberg og Gad
14 / 17
En ung Niels Bohr, der allerede havde gjort sig bemærket inden for atomfysikken
Foto: Laurberg og Gad
15 / 17
I 1893 fik Danmark sin første kvindelige dr. phil., Anna Hude.
Foto: Laurberg og Gad
16 / 17
Alfred Lehmann var psykolog og med til at stifte Selskabet for Psykisk Forskning.
Foto: Laurberg og Gad
17 / 17
En del af de atelierer, der fandtes i byen, var nærmest indrettet som teatre. Den, der skulle fotograferes, stod på en lille scene med et bagtæppe med landskabsmaleri måske op ad en bænk eller et stakit i birk eller en sten af papmaché. Inde i det tætbebyggede København, kunne man sagtens blive foreviget ved en skovsø. Mange anså den slags kulisser for ”dårlig smag”, og Laurberg og Gad havde en mere minimalistisk stil.
fullscreen
Visitkortfotografiet blev, som navnet siger, givet til venner og bekendte.
Foto: Laurberg og Gad
1 / 8
Fru Narischime og søn.
Foto: Laurberg og Gad
2 / 8
Vekselereren Otto Ruben Henriques fotograferet på den karakteristiske mørke baggrund.
Foto: Laurberg og Gad
3 / 8
Kvinde på lys baggrund.
Foto: Laurberg og Gad
4 / 8
Hr. Gudme i arbejdstøj.
Foto: Laurberg og Gad
5 / 8
Oberstinde Muus poserer i pels med smykker ved kunstigt murværk, en sjældenhed på Laurberg og Gads portrætter.
Foto: Laurberg og Gad
6 / 8
Børn af familien Grevenkop-Castenskjold i udklædning.
Foto: Laurberg og Gad
7 / 8
Franziska Gad blev i samtiden berømmet for sine evner som børnefotograf. Her er det den store familien Westenholtz, som er blevet foreviget.
Foto: Laurberg og Gad
8 / 8
I negativarkivet er der to gennemgående typer portrætter, nogle med lys og andre med mørk baggrund. Den mørke baggrund changerer og afslører sig på dette billeder rent faktisk at være en overskyet himmel. Den giver en ro til ansigtet. Der er ikke så store kontraster i Laurberg og Gads fotografier som i den samtidige Peter Elfelts. Der er flere nuancer og derfor også et ”blødere udtryk”.
Det Kgl. Bibliotek har en samling på 4.400 negativer efter Julie Laurberg og Franziska Gad. Den er blevet digitaliseret og tilgængeliggjort i Digitale samlinger. Her kan man også finde mange papirbilleder, både portrætter og arkitekturbilleder, fra Laurberg og Gads atelier.