Franziska Gad, Julie Laurberg og en medarbejder i atelieret på øverste etage i Magasin de Nord
Franziska Gad, Julie Laurberg og en medarbejder i atelieret på øverste etage i Magasin de Nord.

Foto: Andrew Danemans samling

I atelieret på Kgs. Nytorv

Laurberg og Gad var blandt de mange kvinder, der etablerede sig som fotografer i slutningen af 1800-tallet.

Laurberg åbnede atelier i 1895 i Magasin du Nords bygning på Kgs. Nytorv. Firmaet reklamerede med, at der var mulighed for at blive transporteret derop, for bygningen havde et helt nyt fænomen, en elevator, installeret. Atelieret havde som andre atelierer et modtagelsesværelse, rum til optagelse, mørkekammer og til bearbejdning af negativer og positiver.

Mand i fotostudie
Datidens atelierer lå på øverste etage. Negativets lysfølsomhed var lille, og der skulle meget lys til, når man fotograferede indendørs. 

Foto: Andrew Danemans samling

Tæt på en fjerdedel af alle fotografer i perioden 1860-1900 var kvinder. I København var antallet højere, faktisk var der 43% kvinder i fotograffaget i år 1900. Det var et nyt fag uden konservative laugstraditioner, så det var nemmere for kvinder at etablere sig og få arbejde. Man talte også om, at kvinders æstetiske sans og deres særlige kontakt med børn var det, der trak dem ind i fotografifaget. I virkeligheden spillede deres forretningstalent og for mange af dem deres særlige tekniske kunnen nok en større rolle i den succes, de fik.

I de 43% indgik også alle de ”usynlige” ansatte i atelieret. Hos Laurberg og Gad var der i 1920 seksten kvinder beskæftiget med fremkaldelse af negativer, retouchering, fremkaldelse af papirbilleder og retouchering af dem. Der var nok også nogle af de ansatte, der betjente kameraerne og fotograferede, ligesom Laurberg og Gad var med i hele processen fra optagelse til færdigt billede.

Alle ansatte fik et lille firkløver i gave, da firmaet fyldte 25 år.

Foto: Andrew Danemans samling

1 / 2
Laurberg og Gad ansatte hovedsagelig kvinder, deriblandt Mary Willumsen, som siden blev berømt for sine pikante fotografier fra Helgoland badeanstalt.

Foto: Andrew Danemans samling

2 / 2