Kvinders kamp for medborgerskab

For over 150 år siden så Danmarks første kvindeorganisation dagens lys. Det skete 24. februar 1871, da ægteparret Mathilde og Fredrik Bajer sammen med en håndfuld kvinder tog initiativ til at stifte Dansk Kvindesamfund. Det blev starten på en lang og sej kamp for et kvindeligt medborgerskab, der gav ugifte såvel som gifte kvinder borgerlige rettigheder på lige fod med mændene. En kamp for ligestilling mellem kønnene, som stadigvæk – her over 150 år efter – fortsat er i fuld gang.

Der findes ikke mange bøger og artikler om den danske kvindebevægelse, selv om dens historie er fyldt med interessante og spændende kampe. Det forsøger vi at råde bod på her ved at fortælle en række historier om nogle af de kampe, som Dansk Kvindesamfund og andre kvindeorganisationer har stillet sig i spidsen for.

Vi lægger ud med historien om Dansk Kvindesamfunds stiftelse og den betydning, den har haft og fortsat har i dag.

Derudover kan du blandt andet læse om stemmeretskampen, kvindelige præster, stem på en kvinde-kampagnerne til folketingsvalgene, kvindebevægelsen som bygherre og gifte kvinders krav om at blive beskattet af egen indtægt.

Du kan også få et overblik over de vigtigste milepæle i den danske ligestillingshistorie og få tips til, hvor du kan finde mere viden.

Danmarks første kvindeorganisation

Danmarks første kvindeorganisation

I 1871 blev Dansk Kvindesamfund stiftet og en organiseret kamp for at forbedre kvinders rettigheder var begyndt.

Politisk medborgerskab

Politisk medborgerskab

Kampen for stemmeretten blev en folkesag i løbet af 1900’erne, og sejren i 1915 blev markeret med et demonstrationstog gennem København.

Kampen om de kvindelige præster

Kampen om de kvindelige præster

I 1921 fik kvinder ved en lovændring adgang til alle offentlige embeder – undtagen i kirken og militæret! Herefter blev kvindelige præster et af kvindebevægelsens vigtigste krav.

Flere kvinder på Rigsdagen, tak!

Flere kvinder på Rigsdagen, tak!

Siden 1918 havde andelen af kvindelige politikere i Folketinget ligget på 2-5%. I 1943 slap kvindebevægelsens tålmodighed op, og den første ”Stem på en kvinde”-kampagne blev lanceret.

Et eget kvindehus

Et eget kvindehus

Kvindebevægelsen fik efter 40 års intenst arbejde endelig sit eget hus og mødested i 1936, da Kvindernes Bygning i København stod færdig.

Da gifte kvinder blev skatteborgere

Da gifte kvinder blev skatteborgere

Først i 1970 blev skattelovgivningen ændret, så gifte kvinder nu fik ret til at betale skat af egen indtægt. Inden da var ægtemændene blevet beskattet af deres hustruers indtægt.

Kvindepolitiske milepæle

Kvindepolitiske milepæle

Kvindebevægelsens kamp for at skaffe kvinder de samme formelle rettigheder som mænd tog det meste af 100 år. Her følger en oversigt over de vigtigste sejre.

Hvis du vil vide mere

Hvis du vil vide mere

Har du fået lyst til at fordybe dig yderligere i feminismens historie i Danmark? Så peger vi her på en række centrale værker – de fleste med direkte digital adgang.