Overvåget og genkendt
Politiet brugte tidligt fotografier i deres arbejde. I dag bliver vi alle sammen fotograferet dagligt af overvågningskameraer.
Vi bliver fotograferet af overvågningskameraer mange gange på en dag. Samtidig udvikler firmaer software til ansigtsgenkendelse, der kan identificere os på billeder.
Politiet var først til at udvikle legitimationsfotografi for kriminelle. Nogen udviklede endda teorier om, at der var særlig kriminelle ansigtstræk og forsøgte med fotografiet at bevise det.
I dag har vi lovgivning, der sikrer, at vi ikke bliver sporet overalt. Mange forholder sig i dag skeptisk til overvågning og registrering, og flere fotokunstværker sætter den omfattende fotografering af os til debat.
Politiet indfører identifikationsfotografi i 1860erne
I Danmark begyndte politiet at optage portrætter af kriminelle i 1860erne. I begyndelsen blev billederne taget i portrætfotografernes atelierer og lignede samtidens visitkortportrætter i helfigur. Så indførte man close ups en face og i profil med inspiration fra politichef Alphonse Bertillon i Paris. Fotografierne her er endt i bibliotekets samlinger, fordi de er blevet overdraget af Landsarkivet og Kriminalmuseet.
1800-tallets teorier om kriminelle ansigtstræk
I England udviklede Sir Francis Galton i 1800-tallet, som en del af sin arvelighedslære, en teori om at kriminelle havde særlige ansigtstræk. Han brugte den fotografiske teknik til at forsøge at bevise det. Ved at eksponere negativer af forskellige personer ned på det samme stykke papir mente han, at han kunne illustrere, at for eksempel en bred kæbe var typisk for kriminelle.
Foto: Anders Sune Berg
Foto som legitimation i pas og anden ID
I 1920erne begyndte man at have fotos i pas. Fotografiet skulle gøre det muligt at identificere en person og styre folks trafik over landegrænser. Fotografer tjente penge på at optage mange små portrætter, og man kunne også blive fotograferet i en fotoautomat. I dag anvender man fortsat fotografi til identifikation. I lufthavnen sker det automatisk med ansigtsgenkendelse, og fotografiet anvendes sammen med irisscanning og fingeraftryk.
Thomas Ruff
Mens han gik på kunstakademiet i Düsseldorf fotograferede Thomas Ruff mennesker, der så udtryksløst ind i kameraet. Portrætterne mindede om legitimationsfotografier og satte portrætfotografiet som en genre, der skulle udtrykke følelser og personlighed, i perspektiv. Samtidig var der en relation til politiets registrering. Ruff pegede på tysk politis aktivitet i perioden med Rote Arme Fraktion i 1970erne som konkret forbindelse.
Charlotte Haslund-Christensen
I Danmark var homoseksualitet ulovligt frem til 1933, i hvert fald for mænd, der kunne blive anholdt og registreret af politiet. Det var baggrunden for Charlotte Haslund Christensen, der under World Outgames i 2009 inviterede LGBT+ personer til at blive fotograferet i Politigården i København. De skulle tage smykker af og fik taget deres fingeraftryk. De fik på den måde en personlig oplevelse af, hvad man kunne komme ud for i fortidens Danmark eller i nogle af de lande, hvor det fortsat regnes for kriminelt at være LGBT+.
Peter Funch
Gennem ni år fra 2007 til 2016 fotograferede Peter Funch på det samme gadehjørne i New York. I serierne optræder de samme mennesker flere gange. Man kommer til at tænke på overvågningskameraerne automatiske registreringer på offentlige steder, også på grund af titlerne, der angiver sted og tid for hvert enkelt fotografi. Men til forskel fra overvågningskameraernes pixelerede billeder, er Funchs knivskarpe, og når de udstilles giver de os et billede af, hvordan vi bevæger os gennem byen, mange indadvendte med høretelefoner og en kaffekop i hånden.
