Verden ifølge pressen

100 års pressefotografi 

Op igennem 1900­tallet blev pressefotografiet udviklet som genre. Fotografer skabte fortsat billeder af fælles begivenheder i politik og kulturliv, men der udviklede sig også fotoreportager, der var mere fri af nyhedsstrøm­men. I 1970erne kom der ekstra fokus på det nære liv, og fra 1980erne rejste fotograferne ud i verden for at dække krige og konflikter. I dag arbejder mange efter journalistikkens fem nyhedskriterier: aktualitet, væsentlighed, konflikt, identifikation og sensation, og nogle fotografier bliver ikoner for bestemte begivenheder eller følelser.

Katya Sander

Fodboldfans markerer gerne deres fælles begejstring i bølgebevægelser, der virker spontane, men kræver koordination og træning. Her holder de i stedet for et banner med teksten Begivenhet. Med værket tematiserer Sander organiseringen af fællesskaber og fælles handlinger som offentlige begivenheder. 

Kent Klich

I 2010 vandt Kent Klich 1. prisen i World Press Photo med billedet af et søn­derbombet hjem i Gaza. Familien var flygtet, men faderen omkom, da han hentede tøj i hjemmet. Billedet var del af en ny strømning i fotografiet, hvor man fotograferede sporene efter ødelæggelser og ikke lidende mennesker. 

Marinus (Jakob Kjeldgaard)

Jakob Kjeldgaard blev kendt under kunstnernavnet Marinus i 1930ernes Paris. Han var en sand mester i at lime pressefotografier sammen, at retouchere og genfotografere. Med sine montager skabte han en effektfuld nazismekritisk satire i det parisiske blad Marianne. Her er det uenigheden mellem Göring og Ribbentrop, der står for skud.

Sigrid Nygaards foto af spyttemanden og meme

Billedet af manden, der spytter, blev hurtigt genstand for digital manipulation. Journalisten Lasse Schøber satte en rød hjerteformet ballon ind og delte billedet. Andre svarede med en lang række memes, hvor manden spiller saxofon, blæser frøene af en mælkebøtte, kysser en fredsdue etc. På den måde blev en alvorlig situation vendt til noget kærligt og komisk på billedet, og her var det ikke kun en enkelt avantgardekunstners satire, men en ny tendens, som rigtig mange brugere på sociale medier deltog i. I dag er pressefotografiets bidrag til den offentlige samtale ikke forbeholdt de professionelle. På internettet blander borgere sig både med kommentarer og billeder i en lynhurtig global udveksling, og de billeder, vi ser, stammer mere og mere fra folk, der rapporterer fra deres hjørne af verden med deres egen mobiltelefon.

I dag bliver pressefotografier delt og indgår i den politiske debat på sociale medier. Nogle af dem bliver også manipulerede og lagt op som memes. Det skete for eksempel med Sigrid Nygaards billede af manden, der spyttede ned på flygtninge, der gik på motorvejen ved Rødby på vej til Sverige i 2015.

Pressehuset

Pressehuset blev etableret i 1953 som et billedbureau og leverede fotografier til blade og aviser i udlandet og Danmark. I 2003 overgik negativer, positiver og dias til Det Kgl. Bibliotek. Med donationen fulgte et omfattende kartotek med opgavekort. De har fungeret som arbejdsredskab for fotograferne og kontorpersonalet, der tog i mod opgaver. Kortene er ordnet efter emner og personer, så man også senere kunne finde billederne efter motiv. Hver fotograf havde egne mapper med kontaktark.