Modefotografiets drøm
Modefotografiet er ikke kun billeder af tøj. De sælger drømme og er med til at forme vores billede af, hvad der er smukt.
Drømmefabrikkens fiktioner
Modefotografi er mere end billeder af tøj. De får os til at drømme om at være en anden, at ligne en fotomodel og bo i et glamourøst univers med det nyeste nye. Det har modefotografiet gjort, siden genren blev født for hundrede år siden.
I dag kan modefotografiet også ironisere over sig selv, mime hverdagen eller ligefrem vise skyggesider frem.
Men konventionerne for skønhed er stadig snævre. Det er stort set kun unge, tynde, hvide kroppe, der sælger moden til os.
Modefoto på tryk
Modefotografiet blev skabt til at blive masseproduceret på tryk. Først blev billederne brugt i ydmyge varekataloger, men senere rykkede de ind på dagbladenes modesider og ikke mindst i de glittede magasiner. Selvom moden i stigende grad markedsføres online og af influencers, bruger modeindustrien stadig store summer på produktionen af modefotografi, for det er billederne, der gør tøjet moderne.
Fotomodellen som fænomen
Fotomodellen blev for alvor et professionelt erhverv i 1930erne. Danske Sven Türck var en af de fotografer, der opfangede tendensen og forfinede modelfotografiet. Hans fotoagentur solgte situationsbilleder til reklame og anden brug. Det er det, vi i dag ville kalde stock photos, og i hans katalog var der billeder af kvindelige modeller, der så ideelle ud og gav udtryk for mange forskellige følelser.
Glamour og statue-poses
Hollywoodfilmenes glamour inspirerede omkring 2. Verdenskrig tidens modefotografi. Modellerne optrådte som perfekte og uopnåelige i deres eftertragtede skønhed. I Danmark mestrede portrætfotograferne Th. Weg og Rie Nissen begge det dramatiske lys, der kunne få modellerne til at fremstå smukke som statuer.
Richard Avedon
Amerikanske Richard Avedon fotograferede modellerne i bevægelse og pustede dermed helt nyt liv ind i genren i efterkrigsårene. Han arbejdede ofte ude af studiets kontrollerede rum og skabte livfulde og moderne iscenesættelser.
Jørn Freddie
I 1960erne og 1970erne fik dansk mode for alvor vind i sejlene, og der var brug for dygtige modefotografer. Perioden fokuserede særligt på luksus og livsglæde, men Jørn Freddie havde et særligt kunstnerisk blik, der forlenede hans billeder med mere end skønhedsdyrkelse.
Per Morten Abrahamsen
Stramme kropsidealer og en dyrkelse af det næsten sygeligt tynde look prægede modeverdenen i 1980erne og 1990erne. Heroin chic blev et nyt ideal – altså modeller, der så så udsultede ud som en stofmisbruger. Tendensen blev mødt af stigende kritik, og samtidig begyndte fotograferne også at skabe fortællinger med mere dystre temaer. Som her hvor Per Morten Abrahamsen iscenesatte en serie, der handler om en fotomodels tomme og uhyggelige liv, der ender i selvmord.
Fryd Frydendahl
De senere år er en ny type modefotografi kommet frem, som dyrker det hverdagslige mere end at bidrage til fortidens drømmefabrik. Ofte blandes det hverdagslige med et blik for det skæve og syrede,og skellene mellem kunst og mode nedbrydes. Det ses eksempelvis hos kunstfotografen Fryd Frydendahl. I serien til magasinet DANSK er der både surrealistiske elementer, referencer til kunsthistoriske motiver og populærkulturen.