Fællesskaber

Walker Evans

Walker Evans fotograferede sine medpassagerer i subwayen med sit kamera skjult under jakken. Det blev til hudløse portrætter af mennesker, der afvæbnet og uvidende om fotografen sidder fordybet i samtaler, er tabt i egne tanker eller observerer et eller andet opmærksomt. Billederne giver os et smugkig på, hvordan vi opfører os i byrummet, når vi ikke poserer for fotografen.

August Sander

August Sander fotograferede tyske borgere fra alle dele af samfundet på tværs af geografi, klasse og alder. Fra landmanden til arkitekten, studenten til lægen. Fotografens mål var at tegne et billede af det 20. århundredes menneske, ikke på baggrund af race eller nationalitet, men gennem profession. Bogen Anlitz der Zeit (Tidens ansigt) med 60 af hans portrætter udkom i 1929 som en slags encyklopædi over menneskelige typer. Den viser et menneskeligt fællesskab på trods af forskellighed.

Tove Kurtzweil

I 1981 havde Tove Kurtzweil atelier i Kattesundet i København, hvor en del punkere hang ud på det tidspunkt. I serien portrætterer Kurtzweil nøgternt og dog følsomt de unge mennesker som del af en særlig gruppe. Der er en ungdommelig skrøbelighed, og dog er portrætterne stiliseret, så punkerne kommer til at fremstå som typer. Tøjet, håret, piercingerne og attituden binder dem sammen som repræsentanter for punkbevægelsens oprør mod det etablerede samfunds normer.

Krass Clement

Den 24. august 1991 vendte Krass Clement kameraet mod en række mennesker, der stod stille i Krasnaja Presnja parken i Moskva. De så på begravelsesfølget for tre ofre for et fejlslagent statskup. Clement var udsendt for Weekendavisen, men hans billeder er ikke en reportage i sædvanlig forstand. I stedet for at rette kameraet mod optoget, tog Clement billeder af de russere, der var tilskuere i et historisk øjeblik – nogle med blikket rettet mod optoget, andre med opmærksomheden vendt mod kameraet.

Trine Søndergaard

Trine Søndergaards serie Strude portrætterer kvinder og piger i historiske klædedragter. Den upersonlige fremstilling af de udklædte kvinder og piger som typer skaber distance og fremmedhed. Denne effekt forstærkes af de stofmasker, som nogle af de portrætterede kvinder bærer. Masken blev kaldt strude, og den blev brugt af kvinderne på Fanø under markarbejdet for at beskytte ansigtet mod vind og vejr. Omkring år 1900 gik masken af brug, og de gamle klædedragter endte efterhånden som festlig folklore.

Pia Arke

I Pia Arkes selvportræt med kamik på hovedet er det ikke blot kamikken, men også begreberne, der vendes på hovedet. Kunstneren leger med de fordomme, hun som halvt grønlænder ofte bliver mødt med. Fordomme som ofte er forbundet med ”etnografiske” rekvisitter som kamik eller kajak. Med kamikken på hovedet parodierer hun de etnografiske registreringer og stereotype fremstillinger af grønlændere i fotografier fra 1900-tallets start.

Jeannette Ehlers

I Jeanette Ehlers’ videoinstallation skiftes der langsomt mellem billeder af forskellige kvinder, så de flyder over i hinanden, og der nærmest skabes en fælles krop. På væggen hænger et fotografi fra Det Kgl. Biblioteks samling af billeder fra den tidligere koloni Dansk Vestindien. Det forestiller Sarah, som var i huset hos en dansk apoteker. I videoens lydspor reciterer digteren Lesley Ann Brown en tekst henvendt til Sarah: ”You are a possible me in the past, I am a possible you in the present … with a sea of time between us.” Gennem ordene skabes et fællesskab om oplevelsen af racisme mellem kvinderne i nutiden og Sarah i fortiden.

Arvida Byström

Svenske Arvida Byströms foretrukne medium er Instagram. I sine værker tager hun livtag med selfiekulturen og måden køn, krop og identitet bliver fremstillet på på de sociale medier. Det digitale fotografi og mobilkameraet spiller en gennemtrængende rolle i internettets betydning for vores liv i dag. Det er udgangspunktet, når Byström humoristisk og kritisk hudfletter de dominerende skønheds- og kropsidealer på internettet - med hår på benene og under armene.

Nicolai Howalt

Nicolai Howalts serie Boxers består af dobbeltportrætter af unge drenge før og efter deres første boksekamp. Drengene er fotograferet lige på og står i samme positur på begge billeder. Det gør den forandringen, der er sket, meget tydelig. Alt det, der er sket i minutterne fra første til andet billede blev taget, står frem. De kan samtidig ses som et billede på den udvikling, der foregår fra dreng til ung mand.