De danske TV-julekalendere på hitlisten

Vinterbyøster, ja Vinterbyøster – det’ der jeg er post

Sådan lyder første linje i sangen ”Vinterbyøster” fra julekalenderen af samme navn. Den blev vist på DR for første gang i 1973 og kan i år fejre 50 års jubilæum. Vinterbyøster handlede om dukkefamilien Caramella fra Cirkus Caramella, som hvert år kom til stationsbyen Vinterbyøster. 

”I 1968 oprettede Danmark Radio deres Børne- og Ungdomsafdeling, og de havde gode erfaringer med at bruge dukker og sange i børne-tv. Dukkerne havde de allerede bragt med ind i TV-julekalenderen år før, og også sange kom til at fylde meget mere i TV-julekalenderen i 1973. Her satsede man stort på musikken og sangene, og der blev udgivet et soundtrack til julekalenderen”, fortæller Henrik Smith-Sivertsen. 

Både dukkerne og julesangene i Vinterbyøster viste sig at blive en stor succes. Soundtracket strøg ind på hitlisten i december måned, mens julekalenderen rullede over skærmen, og det blev på hitlisten helt ind i marts måned, hvor julen for længst var overstået.

Jullerup Færgeby

Året efter, i 1974, viste DR julekalenderen Jullerup Færgeby. Mange kan nynne med på melodien fra sangen ”Fire Strømper Uden Fod” fra julekalenderen, hvor det første vers lyder: 

”Fire strømper uden fod, 
en tomat så rød som blod 
og en gammel gulerod 
ka’ du få for en krone”.

Sangen blev skrevet af Asger Pedersen og komponeret af Niels Jørgen Steen, og den strøg, ligesom julehittet fra julekalenderen året før, ind på den danske hitliste i december måned. 

”Man vidste fra andet børne-tv, at tilbagevendende sange fungerede godt. Det var derfor ikke kun titelmelodien, der gik igen i hvert afsnit. Når for eksempel en bestemt karakter kom på skærmen, gav det også anledning til at bryde ud i sang. De tilbagevendende sange satte sig fast hos både børn og voksne og blev nynnet hele julen”, fortæller Henrik Smith-Sivertsen. 

Et finurligt eksempel på en af de mange tilbagevendende sange er fra DR’s julekalender Kikkebakke Boligby, der blev sendt i 1977 og var skrevet af Ole Lund Kirkegaard (1940-1979). Heri var hovedpersonens far så begejstret for at vaske op, at han hver gang måtte bryde ud i ”Opvaskesangen”. Sangen kom muligvis som reaktion på, at Jullerup Færgeby havde mødt kritik fra medlemmer af rødstrømpebevægelsen. De mente, at julekalenderen var kvindeundertrykkende blandt andet fordi, at det altid var moren i julekalenderen, der vaskede op og lappede revnede bukser. Kritikken blev taget op til efterretning og ud af det kom ”Opvaskesangen”.

En rigtig julekalender

I december 1979 kom julekalenderen Jul i Gammelby, som for alvor revolutionerede formatet for traditionelle TV-julekalendere. Blandt andet fordi, at dukkerne blev byttet ud med virkelige skuespillere. 

”Jul i Gammelby var den hidtil største produktion af TV-julekalendere i Danmark. Den kom samme år, som DR viste anden sæson af deres enormt succesfulde serie Matador, og lighederne mellem de to serier var til at få øje på. Og så blev der selvfølgelig også lavet et soundtrack, som seerne kunne synge med på”, fortæller Henrik Smith-Sivertsen og fortsætter: 

”Derudover havde den trykte version af julekalenderen og pladecoveret samme billede. Det var ret smart tænkt, fordi først skulle børnene have den trykte version af julekalenderen, om aftenen kunne de se billedet fra dagens lågen udspille sig som underholdningen i fjernsynet, og så kunne forældrene gå ned i grammofonbutikken og købe pladen med soundtracket som julegave. Jul i Gammelby var overalt”.

Kampen om førstepladsen

Tager man et kig på de sidste mange års hitlister i december måned, er det dog hverken julesangene fra Vinterbyøster, Jullerup Færgeby eller Jul i Gammelby, der er at finde på hitlisten. Derimod er det julehits fra TV-julekalenderne fra de sene 90’ere og op efter. Gengangere er eksempelvis ”Jesus og Josefine” af Julie Berthelsen og Martin Brygmann fra julekalenderen af sammen navn, der blev sendt på TV2 i 2003, og ”I En Stjerneregn Af Sne” af Mads Langer fra julekalenderen Tvillingerne og Julemanden, der rullede over skærmen på TV2 i 2013. 

”Tidligere var sangene til TV-julekalenderne skrevet, så de passede til handlingen og temaet i netop den julekalender, de var blevet produceret til. Men i 1990’erne begyndte sangene at lyde mere som den mainstream popmusik, der ellers var at finde på hitlisterne. Det kan skyldes, at CD’en fik sit gennembrud i 80’erne, og det ændrede den måde, vi hørte musik på. Nu var det pludseligt meget nemmere at skifte sang – og man skulle ikke vende pladen efter 6 sange! I 1990’erne begyndte man så at lave juleopsamlinger, som var CD’er, hvor man samlede forskellige julehits på én CD, og det kom til at ændre måden man producerede julemusikken”, fortæller Henrik Smith-Sivertsen. 

Fælles for julesangene, der fik en plads på tracklisten, var nemlig, at de mindede om hinanden og passede ind i repertoiret. CD’erne udkom år efter år med mere eller mindre den samme trackliste, og hvis man havde fået sin julesang der på, var der en god sandsynlighed for, at det ville blive en, som danskerne ville synge med på hele julen igennem. Holdene bag TV-julekalenderne var naturligvis også med i kapløbet om at få en plads på juleopsamlingens trackliste og lave årets nye julehit, og derfor begyndte julesangene i TV-julekalenderne at lyde mere og mere som den traditionelle og mainstream julemusik. I dag er juleopsamlingerne blevet byttet ud med playlister på diverse online musiktjenester, men konkurrencen om førstepladsen fortsætter stadig. 

At det er de samme juleklassikere, der de sidste mange år har braget ind på hitlisten i december måned, kan helt simpelt skyldes, at julen i den grad er traditionernes tid – og ligesom med vores julepynt, så finder vi hvert år de gamle juleklassikere, vi kender og elsker, frem igen.