J.P. Jacobsen mellem naturvidenskaben og skønlitteraturen

J.P. Jacobsen levede et liv præget af to store passioner: litteraturen og botanikken. Allerede som barn udtrykte han sin interesse ved at tegne og nedskrive observationer om de forskellige planter, han fandt i sin hjemby, Thisted. Da han som ung studerende rejste til København, fortsatte Jacobsen sit studium inden for botanik på universitetet, samtidig med at han nærede drømme om at blive forfatter. Han stod imidlertid over for udfordringer med at vælge mellem de to lidenskaber, og han endte med at forfølge begge veje, hvilket ikke var en let opgave.

En usikker karrierevej

Vejen til at blive både en anerkendt forfatter og naturvidenskabsmand var langt fra enkel. Selvom vi i dag måske ville anse studier inden for naturvidenskab som en relativt sikker karrierevej, var Jacobsens forældre, især hans far, skeptiske over for ideen om, at han skulle forfølge en karriere som videnskabsmand eller forfatter. Da Jacobsen som ung flyttede til København for at studere og manglede penge, forsøgte han at overtale sine forældre til at sende penge til et mikroskop. Desværre delte forældrene ikke hans entusiasme, og de anså mikroskop som en dårlig investering. Efter gentagne anmodninger sendte forældrene dog endelig penge til et mikroskop. Med mikroskopet i hånden begyndte Jacobsen at studere ferskvandsalger, og han kunne i 1872 aflevere sin guldmedaljeafhandling til universitetet.

Georg Brandes og Charles Darwin

Samtidig med sine naturvidenskabelige studier forsøgte Jacobsen at få udgivet sine første litterære værker, men han stødte først på afvisning fra forlag. Hans første møde med den betydningsfulde kritiker Georg Brandes var også en fiasko, da Brandes, på den dag de første gang mødtes, netop havde set et stykke skrevet af en anden Jacobsen, og han ikke var imponeret. Senere blev misforståelsen opklaret, og Brandes læste med stor begejstring Jacobsens værker.

I løbet af 1870’erne blev Jacobsen dybt optaget af Charles Darwins naturvidenskabelige værker, og han endte med at oversætte Darwins hovedværker, herunder ”On the Origin of Species” (1859) og ”The Descent of Man” (1871), til dansk. Ud over oversættelserne beskrev Jacobsen Darwins teorier om evolutionslære i en række populærvidenskabelige artikler. Disse artikler blev offentliggjort i tidsskriftet "Nyt dansk Maanedskrift" (1870-1874), redigeret af Jacobsens ven, litteraten Vilhelm Møller. Dette tidsskrift favnede en bred vifte af genrer og temaer, og det var også her, Jacobsen udgav novellen "Mogens," der udforsker forskellige former for kærlighed; fra ungdommelig drømmende kærlighed til en mere moden og realistisk tilgang i takt med hovedpersonens aldrende.

Videnskabelige værker og skønlitteratur

Som en moderne læser kan det virke bemærkelsesværdigt, at J.P. Jacobsen formåede at fordybe sig både i litteraturen og naturvidenskab. Men faktisk var Jacobsen ikke den eneste forfatter, der både beskæftigede sig med videnskab og litteraturen. Samtidige forfattere, som Carsten Hauch og Vilhelm Bergsøe, havde en naturvidenskabelig baggrund og skrev både naturvidenskabelige værker og skønlitteratur. Men ved at dykke ned i Jacobsens litterære værker opdager man, at han på stilistisk vis integrerer sine naturvidenskabelige evner. I åbningen af den historiske roman "Fru Marie Grubbe" (1876) fokuserer Jacobsen på beskrivelsen af luften, træerne og omgivelserne i stor detaljerigdom, før læseren bliver zoomet ind på en af karakternes læber:

Åbningen til "Fru Marie Grubbe" er fyldt med maleriske og detaljerede beskrivelser. Som læser skaber man automatisk mentale billeder af træerne, omgivelserne og til sidst personen, der bliver beskrevet. Jacobsens fokus på detaljer og objektive sprogbrug gør hans litterære værker unikke, og man fornemmer, at hans naturvidenskabelige observationsmetode ligger lige under overfladen.

Jacobsens arkiv

Når man kigger rundt i arkivalierne, som vi har efter Jacobsen, så får man indblik i, at sansen for observationer og detaljer er noget, der er med i både hans videnskabelige og litterære skriveprocesser. I Jacobsens arkivmaterialer finder man et væld af tegninger. Det er alt fra små kruseduller, der er tegnet i marginen af notesbøger til sider fulde med ansigter, små detaljer fra planter og alger, satiretegninger, fantasidyr og omhyggeligt tegnede scener, som kunne være taget ud af hans romaner.

Jacobsens arkiv er rigt på tegninger, og det er tydeligt, at han aktivt integrerede dem i den kreative proces omkring både hans naturvidenskabelige og litterære tekster. Han forestillede sig tydeligvis, hvordan hans romanfigurer så ud, inklusiv deres ansigtsudtryk, påklædning og lignende. I de mange portrætter man finder i hans notesbøger, ser man den naturalistiske stil, som han udtrykte i skrift. Ligeledes brugte han skitserne af alger, som han studerede til at opnå en dybere forståelse af deres strukturer og fællestræk. Et eksempel herpå er portrættet af Marie Grubbe i udkastet til romanen og tegningerne af alger.

Tegningerne virker til at være en ligeså vigtig del af hans værker som ordene. Men da tegningerne ikke har været udgivet, kan man i stedet nu bruge arkivet til at se nærmere på, hvordan det visuelle har haft betydning for Jacobsens litteratur og naturvidenskab.