Hvordan digitaliserer man 200.000 fotografier?
Kom med bag om digitaliseringen af kongelig hoffotograf Peter Elfelts fotografier og bliv klogere på vores arbejdsprocesser, når næsten 100 år gamle billeder bliver digitale.
I 2020 startede Det Kgl. Bibliotek digitaliseringen af "Peter Elfelts negativsamling fra 1890-1931". Negativerne dokumenterer den tidlige udvikling af velfærdssamfundet, industrialiseringen og urbaniseringen i Danmark.
Ekspeditionen af negativerne i Elfelt-samlingen er ekstra ressourcetungt, da materialet er skrøbeligt, og nitratnegativerne kræver særlige sikkerhedsforanstaltninger, da de er brandfarlige.
Skrøbeligt glas og brandfarlige negativer
Der skal digitaliseres i alt 200.000 negativer fra Elfelt samlingen. Indtil videre er der digitaliseret 170.000, så nu er opgaven at digitalisere de resterende 30.000. Selve digitaliseringen står projektleder Martha Haarløv og hendes kollegaer i bibliotekets digitaliseringsafdeling for.
”Vi digitaliserer både nitratnegativer og glaspladenegativer. Ekspeditionen af negativerne i Elfelt-samlingen er ekstra ressourcetungt, da materialet er skrøbeligt, og nitratnegativerne kræver særlige sikkerhedsforanstaltninger, da de er brandfarlige,” fortæller Martha Haarløv.
Foto: Det Kgl. Bibliotek
Et workflow med blå frysekasser
Der er udarbejdet et særligt workflow, hvor digitaliseringsafdelingen modtager negativerne i blå frysekasser fra kølemagasinet, og når de er afklimatiseret, kan de pakkes ud og sættes på hylder. Først herefter kan den egentlige digitalisering gå i gang.
”Vi bruger en fast fotostand med et Canon spejlreflekskamera monteret over et lysbord. På lysbordet placeres negativet, der skal affotograferes, så optager vi negativet. Når det er optaget, redigerer vi det i softwareprogrammet Capture One, hvor også digital fremkaldelse og navngivning foregår,” forklarer Martha Haarløv.
Fakta: Elfelt-projektet
Det Kgl. Bibliotek ejer Peter Elfelt samlingen i fællesskab med Københavns Museum, og begge institutioner glæder sig over at kunne digitalisere den. Fotografierne er fri af ophavsret, så der bliver fri adgang til dem, når de er online.
Elfelt-projektet løber fra 2019-2024. Det, at få de mange billeder online, er en omfattende proces, der også kræver bevaring og metadatering. Det er en opgave som bevaringsafdelingen, digitaliseringsafdelingen og specialsamlinger, der har det daglige ansvar for Elfelt samlingen, samarbejder om.
Kvalitetscheck og metadata
I næste trin bliver alle de nye billedfiler kvalitetschecket. Senere bliver billederne uploadet til en af bibliotekets interne databaser og får tilføjet beskrivende metadata, og til slut bliver de mange billeder offentliggjort på kb.dk.
Den beskrivende metadata stammer fra Peter Elfelts egne protokoller, hvor der udførligt er nedskrevet oplysninger som for eksempel negativnumre, optagelsesdatoer og bestillerens navn.