Hønsefarmeren fra Høsterkøb
Fra vinterbanen til første danske tourhelt. Vi følger i hjulene på Hans Edmund Andresen. Den første danske rytter der fuldførte Tour de France.
Udenfor Det Kgl. Biblioteks københavnske hovedlokation, Den Sorte Diamant, stryger Tour de France rytterne i sommeren 2022 forbi i jagten på den gule trøje.
Her får du fortællingen om en anden tids Tour de France, som vi har stykket sammen fra vores samlinger af bøger, aviser, billeder og meget mere. Det er en forunderlig historie med æglæggere, cykelløb i Ægyptens hede og en stille dansker, men først og fremmest er det altså historien om, hvordan en hønseavler blev den første dansker til at gennemføre Tour de France.
Danskere i Tour de France
- Første danske deltager: Christian Christensen, 1913
- Første danske deltager, der gennemførte: Hans E. Andresen, 1958
- Første danske etapevinder: Mogens Frey, 1970
- Første danske vinder, samlet: Bjarne Riis, 1996
- Første dansker i den gule førertrøje: Kim Andersen, 1983
- Første dansker i den prikkede bjergtrøje: Bjarne Riis, 1993
- Første dansker i den grønne pointtrøje: Søren Lilholt, 1988
- Første dansker i den hvide ungdomstrøje: Søren Kragh Andersen, 2018
- Første danske vinder af titlen som mest angrebsivrige rytter, Le prix de la combativité: Chris Anker Sørensen, 2012
For mig var det opvarmning til 6-dagesløbene.
”Vi sagde selvfølgelig ja med det samme uden at spekulere på, hvor hårdt det ville blive. For mig var det opvarmning til seksdagesløbene”, udtalte Hans Edmund Andresen i et interview til Ekstrabladet 9. juli 1995.
Han kommenterede på sin deltagelse i Tour de France i 1958. En begivenhed som igennem en mindre dansk monokel skulle blive historisk. Samtidig er han også eksemplet på et stykke dansk cykelhistorie, nemlig den københavnske vinterbane og ikke mindst seksdagesløbene i 1950’erne. De var en væsentlig del af hans liv som professionel cykelrytter. Det er også her, vi genfinder Hans Edmund Andresen mest i vores samlinger, for i den danske samtid fyldte seksdagesløbene langt mere end Tour de France.
Hans E. Andresen blev den første cykelrytter, der gennemførte den franske grand tour, men han var ikke den første, der deltog. Allerede i 1913 havde løbet haft sit første danske islæt. Christian Christensen. En dansk mejerist, der boede og arbejdede i Cherbourg i Normandiet med sin franske kone.
Christensen kom aldrig igennem strabadserne. Han kørte forkert på næstsidste etape af løbet, og nåede ikke i mål inden for tidsgrænsen. Det skal dog siges, at han i god sportsmanship alligevel kørte den sidste etape til Paris, selvom den ikke talte i resultatlisten.
Der skulle gå to verdenskrige, inden danskere igen forsøgte sig. Verden havde forandret sig, og cykelsporten begyndte for alvor at boome efter Anden Verdenskrig. Sport kom i det hele taget til at fylde mere og mere i mediebilledet, og der skulle snart komme TV til også.
Fransk TV havde allerede sendt live-transmissioner fra velodromen på Parc des Princes i Paris. Cykelbanen var det afsluttende mål for touren i mange år. I 1958 transmitterede man fra en bjergetape for første gang.
Hønsefarmeren i Forum
Hans E. Andresen blev den første dansker, der gennemførte Tour de France, men det begyndte langt mere beskedent.
”Vi havde købt et hus og fik tyve høns og en hane med i købet. Da Hans kom hjem fra Ægypten, byttede han transistorradioen for tyve høns og en hane mere, og så havde vi pludselig 2.000 kyllinger og 400 æglæggere,” fortalte fru Birgit Andresen til Ekstrabladet i 1995. Den byttede transistorradio blev vundet i løbet Ægypten Rundt.
Det var helt normalt, at amatørcykelryttere blev belønnet med materielle luksusgoder. Det kunne være en radio, eller det kunne være reservedele til cyklen. Men det mættede ikke familien, som Hans Andresen konstaterede. Han handlede gerne flere af sine præmier.
”Vi amatører måtte knap snakke med en professionel, før vi blev ekskluderet, og hvis de havde fundet ud af det, var jeg røget ud af klappen.”, kommenterede han i Ekstrabladet med henvisning til det skarpe skel, der herskede mellem amatørsporten, der i hjemligt regi stadig hyldede de rene olympiske idealer, som kontrast til de professionelle sportsudøvere.
Foto: Sven Türck
I 1956 fik Andresen sin professionelle licens, og det blev vinterbanerne, der blev hans sportslige indtægtskilde. Banecykling var på dette tidspunkt den eneste mulighed for at blive professionel cykelrytter i Danmark.
Vinterbanen i Forum i København var åbnet i 1951 og bød på en række forskellige arrangementer, oftest med prominente ryttere fra de store cykelsportsnationer som Holland, Belgien og Frankrig, ud over de store tilløbsstykker - 6-dages løbene. Andresen dannede eksempelvis par med den tredobbelte belgiske verdensmester og sprinterkonge fra landevejene, Rik van Steenbergen.
Med sig bragte han selv et generalieblad, der talte to olympiske deltagelser i 1948 og 1952, dansk mester på landevej og en 2. plads i amatørløbet ved VM i 1954.
Der var stemning og fest i Forum med tykke mure af tobaksrøg, og det blev speakeren ved 6-dagesløbet, der gav ham tilnavnet ”Hønsefarmeren”. I det hele tage blev det ved den københavnske vinterbane, at Andresen for alvor etablerede sin status som cykelrytter. Han formåede dog aldrig at vinde løbet i København eller blive en del af det legendariske par nummer 7, der blev en tradition i 1950erne.
Andresen var en af flere danske cykelryttere, som blev professionelle i disse år, og de begyndte mere og mere at søge mod udlandet for at prøve sig af. Selvom de i europæisk sammenhæng – og særligt i forhold til Tour de France-feltet – i bedste fald kunne betegnes som semi-professionelle.
De kunne tjene penge på deres sport, men det var håndører, og de måtte oftest også ernære sig med civile jobs ved siden af.
Hans E. Andresen
Født: 3. oktober 1927
Død: 7. februar 2014
Meritter:
- DM i landevejscykling 1950 og 1955
- Nordisk mester i landevejscykling for hold 1951
- Tour d'Egypte 1955
- Nr. 2 til VM i landevejscykling for amatører 1954
- Deltog ved OL i London 1948 og Helsinki 1952
- Tour de France: 1 deltagelse (samlet placering: 62)
Dengang med Touren 1958
Sammen med tre andre danskere (Kaj Allan Olsen, Fritz Ravn og vinterbanemakkeren Eluf Dalgaard) havde Hans E. Andresen kørt etapeløbet Schweiz Rundt i 1957. På et internationalt sammensat hold. De havde høstet pæne resultater undervejs, og Schweiz Rundt blev anset som en slags prøve og miniature-udgave af Tour de France.
Med hjælp fra vinterbanens leder Jørgen Beyerholm, og redaktør på magasinet "Cykle-Jul", og hans kontakter i de professionelle cykelryttermiljø, blev de fire danske ryttere året efter en del af det internationale hold i Touren.
Foto: Cykle-Jul, 1958
Holdet bestod også af portugisere, irere, østrigere og blandt andet også Brian Robinson, som snart skulle blive den første britiske etapevinder i Tour-historien. I 1958 kørte rytterne på nationale hold som udgangspunkt. Ikke i firma-sponsorerede hold som vi kender det i dag. Hvert hold bestod af 12 ryttere, i dag er det otte.
De fire danskere stillede op under beskedne kår. Kun et par ekstra cykler på en lastvogn. Andresen havde to cykler og brugte i modsætning til de andre ryttere det samme udstyr til både almindelige etaper og enkeltstarter. De fik en enkelt følgebil med en soigneur, hollænderen Piet van der Heyden, og en dansk træner, Henry Pedersen, med.
”Han fik en tilfældig plads i en servicevogn, men vi havde ikke radiokontakt, så det var ikke altid, han så mig. Derfor kørte jeg med en ring om halsen, så jeg selv kunne skifte dæk”, berettede Andresen i 1995.
Assistenten van der Heyden beskrev i en personlig beretning til magasinet Cykle-Jul (1958) de kvaler som ramte danskerne fra begyndelsen. Ud over at mangle rutine i denne type etapeløb, var de simpelthen i dårlig form, og virkede uforberedte på løbet. De hang med rumpetten fra begyndelsen.
På hjemmefronten var optimismen heller ikke overvældende. Aftenbladet (København), som var en af de aviser der dækkede touren tættest i 1958, udkom 26. juni med denne overskrift:
Det store spørgsmål er, hvor længe de fire danskere holder.
Ikke synderligt længe, genlød svaret straks fra det franske. Allerede på første etape (Bruxelles – Gent) måtte Fritz Ravn kapitulere. Han blev ramt af punkteringer og en defekt kæde, og blev overset af holdets servicebil.
Overladt til sig selv og sine eget lappegrej nåede han ikke i mål inden for tidsfristen.
På femte etape måtte Dalgaard kapitulere. ”Jeg har fået nok, jeg kan ikke mere!”, udtalte han til Aarhus Stiftstidende 1. juli 1958. Efter en etape der var blevet kørt i øsende regn og et vanvittigt tempo.
Foto: Cykle-løb, 1958
Dalgaard beskrev i samme åndedrag den forfatning, som de danske deltagere var i: ”Vi har ikke engang trænet til de hastigheder, feltet når op på, når udbryderne skal indhentes. Vi føler os omtrent som små turistvogne, der skal søge at holde følge med store racervogne.”
”Jeg føler mig ellers bedre tilpas i løbet end hidtil – men det går stadig for hurtigt for mig…”, supplerede startnummer 129, Hans E. Andresen, ærligt dagen efter i Aftenbladet.
Det går bedre og bedre
De to tilbageværende danskere stred sig videre. Forude lå Pyrenæerne. Ikke just kendt terræn for dem. Andresen var en lille tætbygget mand, 169 cm høj og 74 kg tung, en typisk sprinterstatur. Men til overraskelse for de fleste gik det ham bedre og bedre. Han hang i den tunge ende af feltet og turde knapt standse for at tisse, som avisen “France Soir” skrev. Men hvad han tabte på stigningerne, formåede han ofte at køre ind igen på nedkørslerne.
Kaj Allan Olsen kæmpede derimod med et beskadiget håndled efter et styrt. Da feltet for alvor ramte bjergene på 15. etape kapitulerede han og nåede ikke i mål inden for tidsgrænsen.
Hønsefarmeren, fra Forums vinterbane, stred ensomt videre i den franske sommer. Sidste tapre dansker tilbage, man kunne næsten høre ikoniske Gunnar Nu Hansens stemme fra 6-dagesløbene.
På 17. etape kulminerede det for Andresen. Han kom i mål på en 5. plads og blev opdaget af det store publikum, som fulgte løbet. Også på hjemmefronten voksede opmærksomheden betragteligt. Fra Danmark fik han opmuntrende telegrammer og hans svenske cykelsponsor udlovede en bonus på 1.500 kroner, hvis han fuldførte og nåede til Paris.
Tusinder opmuntrer den ensomme danske rytter.
Formodentlig en gevaldig opmuntring for Andresen. Efter at have overlevet bjergenkelstarten på det klassiske Mont Ventoux udtalte han spidsfindigt til Aftenbladet 14. juli 1958:
”De ville alle sammen give mig noget at drikke, men jeg turde ikke tage imod tilbudene. Jeg var bange for, at det skulle gøre mig blød i knæene, så jeg ventede med at stille tørsten til bagefter.”
Tour de France 1958 bestod af i alt 24 etaper. Rytterne fik ingen hviledage dengang. Løbet blev endelig afgjort i et voldsomt uvejr i Alperne. Med sne og hagl. Luxembourgeren, Charly Gaul, lavede et historisk comeback og vendte løbet på hovedet, da han hentede mere end otte minutter på sine nærmeste konkurrenter. Den store forhåndsfavorit, franske Jacques Anquetil, udgik med lungebetændelse undervejs.
Der er en ende på Paris
Foto: Sven Türck
21. juli kørte feltet med 78 ryttere, de startede 120, ind i Paris efter løbets sidste etape. Det endelige mål var velodromen på Parc des Princes.
”I starten kunne jeg ikke fordrage den franske rødvin, men efterhånden blev vi vant til den, og til sidst kunne jeg endda li' den. Maden var det, jeg glædede mig mest til hele dagen - du kan tro, man sover godt efter en etape og en liter rødvin oven på.”, grinte Andresen til Ekstrabladet i 1995 og understregede igen, at han slet ikke havde været forberedt på hårdheden af løbet. På 24 dage tabte han seks kg.
Andresen kørte ind på den gamle velodrome på Parc des Princes som nummer 62 i det endelige classement. 40.000 tilskuere modtog rytterne i Paris, og avisen ”France Soir” lavede sin egen hyldestartikel til den bedrøvede mand, "l’homme triste". Den første dansker der fuldførte Tour de France.
Du kan tro, man sover godt efter en etape og en liter rødvin oven på.
Franskmændene bemærkede, at Andresen havde meget svært ved at kommunikere med både de andre ryttere i feltet og journalisterne. På grund af manglende fransk-kundskaber. Den mindst talende rytter i feltet, noterede den franske avis. Indelukket i tavsheden kørte han til sidst med en eneste ambition: at fuldføre og komme hjem til familien.
Ambitionen lykkedes. Hønsefarmeren fra Høsterkøb blev et lille stykke dansk Tour de France-historie.
På hjemmefronten var bedriften heller ikke gået ubemærket hen. 8.000 tilskuere mødte frem på den gamle cykelbane i Ordrup for hylde den første, rigtige danske tour-helt.
Der skulle gå mere end 10 år, før en dansker igen gennemførte Tour de France.
Vil du vide mere
Det Kgl. Bibliotek og sikkert også dit lokale folkebibliotek er fyldt med bøger om cykelsport og Tour de France, men hvilken skal du vælge? Her er nogle af vores anbefalinger. Du kan bestille dem hos os ved at følge linket eller på dit nærmeste folkebibliotek ved at søge på bibliotek.dk
Den gule trøje i de høje bjerge, 1996 - Jørgen Leth, 1996
Medrivende beretninger og øjebliksbilleder af store opgør og profiler i Tour de France-historien, særligt 1990erne.
Overdådige fotografier fra Tour de France de sidste 20 år med kommentarer fra de største ryttere.
Landevejens galejslaver - Albert Londres, på dansk 2019
Legendariske reportager fra Tour de France 1924 af faderen til den journalistiske reportage. En betagende fortælling om umenneskelige lidelser, bedrifter og søvnløshed.
Riis - Bjarne Riis og Lars Steen Pedersen, 2010
Hudløst ærligt portræt af den eneste danske vinder af Tour de France. Om store sejre, sportslige og personlige bedrag og nederlag, om en stor karriere som både rytter og holdejer.
Tour de France - Verdens hårdeste cykelløb - Joakim Jakobsen, 2021
Omfattende overblik Tour de France gennem over 100 år med store illustrationer. Smukke og bemærkelsesværdige begivenheder kombineret med hårde facts om løbet år for år.