Halloween og andre traditioner
Mange steder står græskarlygterne og skinner, men hvor kommer vores traditioner egentlig fra? Og hvad skal der til for, at vi tager dem til os.
Halloween står for døren. Måske har du pyntet huset, måske virker kombinationen af græskar, spindelvæv og børn med hugtænder som noget taget ud af en amerikansk film? Men der er faktisk ikke noget ualmindeligt ved, at vi skeler til udlandet, når vi skal skabe traditioner. Vi har kikket på, hvor traditioner som halloween egentlig kommer fra.
Behov for traditioner
Skikke og traditioner bliver som regel taget i brug, når der er behov for dem. Vores skikke og traditioner er derfor blevet relevante på forskellige tidspunkter og af forskellige årsager.
Nogle traditioner er mere end tusind år gamle, og nogle er helt nye. Mange traditioner har ændret sig undervejs, mens andre er næsten uændrede. Nogle har i perioder været glemt, men er blevet fundet frem igen. De tilpasser sig den tid, de lever i.
De fleste skikke er importerede
Det er kun meget få skikke, der oprindeligt er danske. De fleste skikke deler vi med andre landes befolkninger.
Måske er traditionerne kommet her til landet for hundreder af år siden. Så har de typisk forandret sig, så de i Danmark er lidt anderledes end i andre lande, og på den måde er de efterhånden blevet danske.
Før i tiden kom hovedparten af nye skikke til Danmark sydfra. Det var adelen og borgerskabet, der først tog nye traditioner til sig. Senere blev de spredt til hele befolkningen. I nogle dele af landet spredte traditionerne sig hurtigt, i andre egne tog det længere tid.
Derfor kunne og kan der være forskel på, hvordan den samme skik kommer til udtryk i for eksempel Nordjylland og på Fyn.
Nye traditioner
I de senere år finder mange skikke vej til Danmark fra USA. I dag spredes nye traditioner hurtigt ved hjælp af aviser, film og TV. Halloween og Valentinsdag er nogle af de nyere traditioner, som er kommet hertil fra Amerika.
Det drejer sig ikke kun om penge
Mange mener, at de nye traditioner er indført af butikker, for at de kan tjene flere penge. Det er da også rigtigt, at mange traditioner indebærer, at man skal købe noget, og at forretninger har medvirket til at indføre nye skikke.
Men der skal mere til, for at vi tager en ny tradition til os. Vi skal have lyst, overskud og råd til den, og vi skal kunne bruge en ny skik til noget. Ellers bliver den aldrig så populær, at den kan overleve.
Vi bestemmer selv
Når nogle af de gamle skikke bliver for gammeldags eller ikke passer til tiden, vi lever i, får vi behov for nye. Sådan har det altid været. Tidligere gik traditioner mest i arv fra generation til generation.
Når vi i dag indfører skikke i vores dagligdag, har vi måske fået inspirationen fra børnehaven, fra naboerne, på arbejdspladsen eller fra TV. Vi vælger nye og gamle skikke til og fra, så de passer til vores hverdag og vores liv.
Fællesskab og tryghed
I vores travle hverdag er det rart at have nogle mærkedage at se frem til. Ved højtider som jul og påske, og på mærkedage, er der særlige traditioner og ritualer, som vi kan samles om. Det styrker fællesskabet med familie og venner.
I en tid, hvor alting går stærkt, og verden er uoverskuelig, er skikke og traditioner med til at gøre os trygge.
Traditioner ændres og tilpasses
Det er ikke til at sige, om Halloween, Valentinsdag og andre nye skikke får lov at overleve som traditioner her i Danmark. Men hvis de gør, vil de sikkert ændre sig lidt, efterhånden som nye generationer vokser op.
Om 10 år er der måske ingen, der tænker på, at Halloween og Valentinsdag ikke altid har været her. Slet ikke de børn, der er vokset op med de nye skikke. De fleste voksne tænker heller ikke over, at adventskransen ikke er dansk. Den er en importeret tradition fra Tyskland.