Halli Halli Hallo – vi vinder i Mexico

En god idé

Hvorfor sendte taxachaufførens hilsen Reimar afsted til kontoret? Jo, inden han var taget afsted, havde han været i studiet. Han var blevet lokket af en af sine gamle musikervenner, Knud Thormod. Knud så, ligesom mange andre, gode muligheder for at tjene en skilling på den fodboldeufori, landet havde været i siden kvalifikationen til VM i Mexico en måned tidligere. Thormod havde flere pladeselskaber og musikforlag, hans bror, Svend Christiansen, havde et studie, og Reimar stemmen og profilen til en god gang fodboldpartystemning, så det var lige til højrebenet.

Sammen med tekstforfatteren Fini Jaworski, som var ret velbevandret i alverdens musikalske afkroge fra sit job i Danmarks Radios diskotek, gik de på jagt efter en gammel mexicansk melodi, de kunne bruge. Valget faldt på ”La Raspa”, som var en af de mest kendte af slagsen. Den var af ukendt oprindelse, og det var en klar fordel. For ved at skrive sig selv på som arrangør, fik Reimar komponistandelen, og musikforlaget resten. Han gjorde da også en ekstra indsats, for verset mellem Halli Hallo’erne var hans egen opfindelse. Da de til lejligheden besluttede sig for at starte et nyt selskab med både plademærke og musikforlag under navnet Eldorado APS, beholdt de selv det hele.

”Halli Halli Hallo” blev indspillet i starten af november 1985 i Svend Christiansens ”Sun Studio”. Det var en klassisk Johnny Reimar Party-produktion. Det lød, som var Reimar i spidsen for et stort partyorkester foran et syngende og hujende publikum. I praksis var det et lille seksmandsorkester, og koret en enkelt kvinde og to mand, herunder Thormod selv. Det var Reimars og brødreparrets speciale at fyre godt op for rumklangen og lade hver person indsynge på forskellige spor, så det hele lød som en million. Sådan havde de gjort i årevis, så det var en nem omgang.

7. november blev der bestilt 1.000 plader på pladefabrikken i Hønefoss i Norge, og ifølge bestillingssedlen måtte de gerne skynde sig lidt, da det var en ”fodboldsingle”. Der var endnu ikke sådan nogle på markedet, for kvalifikationen til VM var trods alt ret ny. Og Thormod vidste, at det gjaldt om at komme først. Og så tog Reimar til Thailand.

15.25 Fodbold: Irland-Danmark

De vidste begge to et og andet om at lave hits. Første skridt er den gode idé. Andet skridt er den rigtige produktion, og det tredje den rette lancering. Thormod mente, at han allerede var i mål med de to første skridt, og så skulle han bare finde en god måde at få sangen ud til folket. Og midt i al planlægningen fik han pludselig en vanvittig idé.

Selvom det danske landshold allerede havde kvalificeret sig til VM, manglede de en enkelt gruppekamp. Den skulle spilles onsdag 13. november i Dublin. Som altid blev kampen sendt live på DR TV.

Når der var store nationale begivenheder som fodboldlandskampe, var seertallene skyhøje. Det var det, Knud Thormod havde for øje, da han i dagene op til kampen startede bilen og kørte mod TV-Byen. Hvordan han fandt frem til sportsredaktionen og fik dem overtalt til at spille ”Halli Halli Hallo” fortoner sig i tidens tåger, men det lykkedes. Sangen blev spillet både før og efter kampen. Indslaget var noget med en dukke, der viftede med det danske flag i takt til musikken. Det var det hele.

”Fodboldsangen fra TV”

Knud Thormod var lykkelig, da han slukkede sit fjernsyn hjemme i Havnsø efter kampen. Han var sikker på, at han havde ramt jackpot. Og ganske rigtigt.

De følgende dage fik han i den grad travlt. Der var en del mystik om, hvem der stod bag, for det var ikke blevet nævnt i tv. Men ifølge Reimar havde i hvert fald taxachaufføren i lufthavnen regnet det ud. Og da det gik op for Reimar skulle der handles.

Allerede om mandagen efter hjemkomsten var han i fuld sving. B.T. havde fået et stort interview, hvori han deklarerede, at det her var hans største hit siden ”Du burde købe dig en tyrolerhat” i 1969. Den havde ifølge Reimar solgt i 50.000 eksemplarer, og Reimar selv mente, at ”Halli Halli Hallo” så ud til at slå den rekord. Det var ret flot set, i betragtning af, at der endnu ikke var solgt en eneste plade eller kassettebånd, men der var ingen grund til at undersælge sig selv. Og han fik også ret.

Pladen gik direkte ind på 5. pladsen på den officielle danske singleliste, som blev præsenteret i B.T. fredag 6. december. Pladen solgte efterfølgende strygende op mod jul, og nytårsaften fik den endnu en gang en kæmpe hjælpende hånd af Danmarks Radio. Sangen lukkede simpelthen dette års nytårsshow, som Reimars gode ven, Jørgen de Mylius, stod i spidsen for. Hele publikummet var blevet instrueret i en koreografi, der var roligans og musikere klædt ud som mexicanere, og man havde sågar fået Frank Arnesen, Søren Busk, Klaus Berggreen og Morten Olsen fra herrelandsholdet til at synge med i en lille filmet sekvens. Finere hjælp på vejen mod toppen kunne man ikke ønske sig.

Da hitlisten dengang var baseret på tal for den forrige uge, kunne effekten først aflæses et stykke inde i januar 1986, men så var der til gengæld også bingo. ”Halli Halli Hallo” nåede førstepladsen midt på måneden, og B.T. kunne interviewe en stolt Reimar, som annoncerede, at sangen også var nået til udlandet. Han fortalte, at han var blevet kontaktet af det vesttyske fodboldforbund, som gerne ville gøre sangen til deres officielle VM-sang. Han sagde dog pænt nej tak af patriotiske årsager, forklarede han.

På grund af Walter & Carlo og deres ”Op på fars hat” fik sangen godt nok kun to uger på førstepladsen, men grundlæggende var missionen lykkedes. Selvom der kom mange konkurrerende Mexico-sange frem mod VM i juni 1986, tilhørte det halve år ”Halli Halli Hallo” og Reimar, som nu også var Danmarks fodboldkonge. I radioen, fjernsynet, B.T., i Anders And bladet, rundt omkring i landet med sit nye roligankoncept, og, da det endelig blev tid til selve verdensmesterskaberne, også rundt omkring i Mexico. Her var hans Mexico-slagsang for længst blevet udkonkurreret effektivt af ”Re-Seppten”, som udkom lige op til mesterskaberne. Men indtil da var det Reimars VM.

Lanceringen af ”Halli Halli Hallo” er et skoleeksempel i, hvordan man skabte et hit i 1985. Ingen mestrede den kunst bedre end Johnny Reimar. Han havde erfaringerne, netværket og frækheden til at gennemføre et stunt som dette. At han og Thormod så kun nåede halvvejs mod de 50.000 plader og bånd har de sikkert været bedøvende ligeglade med. De fik hittet, og det var det eneste vigtige.

"La Raspa"

Melodien til “Halli Halli Hallo” er en gammel mexicansk folkesang. Hvor gammel er der ikke rigtigt nogen, der ved. Der er til gengæld ingen tvivl om, hvornår den for alvor blev kendt. Det var nemlig i 1947.

På det tidspunkt var biograffilm både med farver og lyd, og det helt store var musicalfilmene. I årene efter Anden Verdenskrigs afslutning var der verden over stor efterspørgsel efter eksotiske indslag fra varmere himmelstrøg, og i 1947 var turen kommet til Mexico. I Hollywoodfilmen “Fiesta” kunne man se den mexicanske skuespiller Ricardo Montalbán i hovedrollen som tyrefægteren Mario Morales, der hellere vil være musiker. Det hele ender godt, og undervejs bliver man underholdt med masser af mexicansk musik. Heriblandt en central scene hvor hovedpersonen spiller op til mexicansk folkedans med et orkester. Midt i dansescenen hører man ”La Raspa”, som sangen oprindeligt hed.

Filmens betydning for sangens udbredelse var monumental. Inden var der, så vidt vides, en enkelt indspilning af sangen på verdensplan. Få år efter var den et verdenshit. I Danmark havde filmen premiere i maj 1948. I den anledning arrangerede filmselskabet bag, Metro-Goldwyn-Mayer (dem med den brølende løve), sammen med Danse-Ringen en stor opvisning i Tivoli, hvor man kunne lære at danse “La Raspa”. I de efterfølgende uger og måneder gled “La Raspa” ind i repertoiret rundt omkring hos landets danseorkestre.

Første gang, den blev spillet i radioen, var netop i forbindelse med en livetransmission fra en danserestaurant, og derfra gik det slag i slag. I 1949 blev “La Raspa” sågar udgivet på node med dansk tekst af Georg Otto, et af Otto Leisners dæknavne. I praksis var det en nærmest ordret oversættelse af den svenske udgave, som legendariske Povel Ramel havde skrevet teksten til og selv indspillet.

“La Raspa” blev indspillet i tonsvis af versioner i de år, og de følgende årtier blev den opfrisket stort set hver gang, der opstod nye musikalske moder. Den findes derfor blandt andet i rock’n’roll-udgaver, i twist-versioner og naturligvis også et væld af disco-indspilninger. Den blev spillet i radioen, hver gang der skete noget, der havde med Mexico at gøre, blandt andet da der var Ol i Mexico City i 1968. Så det var meget nærliggende, at det var den, der blev fundet frem, da Johnny Reimar og co. besluttede sig for at lave en fodboldslagsang.