Gud bevare Danmark – Nytårstalernes historie

Den første nytårstale som blev radiotransmitteret blev sendt 1. januar 1941. Christian 10. mente, at det i lyset af den tyske besættelse af Danmark var af særlig vigtighed, at talen kom bredt ud og kunne være en samlende begivenhed for nationen i en mørk tid. Siden 1958 er nytårstalerne blevet sendt i fjernsynet. Således har nytårstalen udviklet sig fra at være forbeholdt særlig udvalgt gruppe til at være for alle. 

Talernes indhold 

Før i tiden tog regenter stilling til politiske spørgsmål, eksempelvis i 1909 hvor Frederik 8. talte om behovet for at styrke det danske forsvar:

 ” (…) maa finde en Løsning, saa min Regering og Folket vil enes om en Ordning saaledes, at hvis engang Fædrelandet angribes, hvad Gud forbyde, de Mænd, der da skal føre Danmarks Sønner til Kamp, man finde et Værn, som de kan modtage, med Tillid og Fortrøstning, yde et Forsvar, kraftigt til at hævde vor Neutralitet og værne om Danmarks Frihed og Selvstændighed” 

 

I dag foregår debatten om Danmarks forsvar på Christiansborg uden regentens indblanding, fordi Kongehuset i dag holder sig uden for politiske spørgsmål, så hvis Kong Frederik skulle mene noget om "forsvarssagen" anno 2025, så vil han nok gå mere rund om grøden end hans oldefar gjorde. 

Nutidens nytårstale har til formål at samle danskerne, og særligt Frederik 9. og Margrethe 2. har brugt tid på at sætte ord på Danmarks placering i verden. Samtidig benyttes nytårstalen til at se tilbage på det forgangne år og fremhæve danske værdier, eksempelvis i 1989, året for murens fald: 

”Når vi også ved dette årsskifte i taknemmelighed glæder os over at leve i et samfund og et land, hvor frygt og lukkethed ikke er vilkårene, bliver glæden så meget dybere, fordi vi ved, at mange flere nu går ind i det nye år med samme følelser som vore. For os er det en selvfølgelighed - andre steder er det et helt nyt lys, der tændes” 

Selvom regenterne ikke direkte blander sig i politiske gøremål, har betændte emner alligevel sneget sig ind i nyere tids nytårstaler. Dronningens nytårstale i 2023 huskes nok bedst for Dronning Magrethes abdikation, men faktisk berørte dronningen også politiske emner. Ud over klimakrisen og kunstig intelligens kom dronningen også med en opfordring til at behandle hinanden med respekt på baggrund af Israel-Palæstina-konflikten: 

”Krigen får antisemitismen til igen at brede sig. Det er ulykkeligt og skændigt. Jeg vil i aften komme med en utvetydig opfordring til, at vi alle i Danmark behandler hinanden med respekt. Vi skal træde tættere på hinanden, ikke fjerne os fra hinanden. Vi skal huske, at vi alle er mennesker. Det gælder såvel jøder som palæstinensere.” 

Den nytårstale, vi kender i dag, er en forholdsvis ny tradition. Måske har indholdet ofte synet ens, men alligevel har talen over tid tjent forskellige formål og er blevet tvunget til at følge udviklingen både hvad angår medier og i den danske kultur som den taler ind i. Oven i købet har de forhenværende regenter tilføjet deres eget personlige præg, det samme kommer højst sandsynligt også til at gøre sig gældende for Kong Frederik 10.