Tidslinje

Juli 1864 – Danmark mister hertugdømmerne Slesvig, Holsten og Lauenborg. Preussen overtager styringen af Slesvig, mens Østrig kontrollerer Holsten. Særligt i Nordslesvig taler mange slesvigere dansk.

23. august 1866 - Freden i Prag afslutter en krig mellem Preussen og Østrig. Østrig taber. Fredstraktatens §5 får en central rolle for de dansksindede slesvigere. Den siger nemlig, at Slesvig og Holsten som udgangspunkt skal forvaltes af Preussen, men at de nordlige distrikter af Slesvig skal genforenes med Danmark, hvis befolkningen i disse områder ønsker det i en fri afstemning. Forhandlingerne om en sådan afstemning strander imidlertid allerede i 1868 - og i 1878 ophæver Tyskland paragraffen.

1871 - Det nordtyske forbund under Preussens ledelse nedkæmper Frankrig i den fransk-preussiske krig. Et nyt kejserrige etableres herefter under navnet Tyskland. Det nordslesvigske område kommer dermed til at indgå i Det Tyske Kejserrige.

1880 - Den danske bevægelse i Slesvig opstår. Der bliver oprettet foreninger, hvor man kan dyrke dansk sprog og kultur. Bevægelsen forgrener sig i de næste årtier i Sprogforeningen, Vælgerforeningen og Skoleforeningen. Den danske bevægelse er upopulær hos de tyske myndigheder i tiden op mod 1. Verdenskrig. Chikane og restriktioner bliver en del af hverdagen, men er netop med til at styrke fællesskabet.

1. august 1914 - 1. Verdenskrig bryder ud, efter den østrig-ungarske tronfølger Ferdinand og hans hustru bliver myrdet i Sarajevo

23. oktober 1918 - Krigen er endnu ikke officielt afsluttet, men det tyske nederlag er åbenlyst for enhver. Folketinget og Landstinget diskuterer i et lukket fællesmøde mulighederne for en genforening.

H.P. Hanssen, de facto leder af det danske mindretal og medlem af den tyske rigsdag (1906-1919) får allerede i begyndelsen af oktober 1918 nys om, at en løsning på det nordslesvigske spørgsmål er inden for rækkevidde. 23. oktober foreslår han derfor med henvisning til Pragerfredens §5 og folkenes selvbestemmelsesret, at Nordslesvig indlemmes i Danmark.

11. november 1918 - 1. Verdenskrig slut. Tyskland taber krigen.

14. november 1918 - Den tyske udenrigsminister giver H.P. Hanssen et tilsagn om en nyordning af Nordslesvigs tilhørsforhold. I de følgende dage udarbejder lederne af det danske mindretal den såkaldte Aabenraa-resolution, der kræver en folkeafstemning for Nordslesvig som helhed nord for en linje stort set svarende til den nuværende dansk-tyske grænse.

17. november 1918 - En skare på godt 3.000 dansksindede slesvigere forsamlet foran Folkehjem i Aabenraa bryder ud i jubel, da H.P. Hanssen meddeler, at de får mulighed for at stemme sig hjem til Danmark.

28. juni 1919 - Fredstraktaten underskrives i Versailles, Frankrig, men den træder først i kraft i januar 1920.

10. februar 1920 - Afstemning i zone 1, Nordslesvig. Her gælder afstemningen hele det nuværende Sønderjylland. Afstemningen kan således ikke dele zonen, hvis underdistrikter stemmer sig til Tyskland. Det får betydning, for selvom 74,2 procent stemmer for Danmark og kun 24,9 procent for Tyskland, så er der tysk flertal i købstæderne Aabenraa, Sønderborg og Tønder, der kun kommer med til Danmark som følge af reglen.

14. marts 1920 - Afstemning i zone 2, fra Flensborg og sydpå til en linje Flensborg-Tønning. Her er afstemningen distriktsvis, men intet distrikt har dansk flertal. Afstemningen viser i det hele taget et overvældende tysk flertal. Kun ca. 20 procent stemmer for Danmark.

15. juni 1920 - Fra denne dato er Sønderjylland igen en del af Danmark. Det er den officielle Genforeningsdag.

10. juli 1920 - Kong Christian X rider over den gamle grænse fra 1864 ved Frederikshøj, Christiansfeld, for at byde sønderjyderne velkommen.

11. juli 1920 - Kongefamilien deltager i den officielle Genforeningsfest på Dybbøl med over 50.000 deltagere.