Introduktion
Vi trænger nok alle til at blive genforenet med familie og kollegaer. For 100 år siden blev Sønderjylland og Danmark genforenet. Vi fortæller og viser frem fra vores samlinger.
I år er det 100 år siden, at Sønderjylland ”kom hjem” til Danmark. Ja, det er sådan, vi plejer at sige. Men hvad betød det egentlig?
Det betød, at grænsepælene mellem Tyskland og Danmark blev flyttet fra Kongeåen til Flensborg Fjord. Det handlede også om, at en befolkning fik lov til selv at tage en beslutning om deres nationale tilhørsforhold. Er vi tyske, eller er vi danske?
For mange var spørgsmålet dog slet ikke så enkelt. Det betød nemlig også noget, om man var havnearbejder, grosserer eller landmand, om man var mand eller kvinde, om man talte synnejysk derhjemme eller havde mistet sin mand i 1. Verdenskrigs skyttegrave. Det var vigtigt, om man læste digte af Johannes V. Jensen eller hellere satte Wagner på fonografen.
Men i sidste ende kan sindelag måske slet ikke sættes på formel. Måske kan man godt holde af Wagner, tale plattysk derhjemme og stemme dansk?
Samtidig betød genforeningen også meget for dem, der ikke fik lov at stemme. I hele Danmark betød flytningen af grænsen, at man løftede hagen en anelse. Fra Skagen til Gedser blev der rejst mindesmærker, holdt fester, der blev lejet dampere, så folket kunne komme på besøg i det genvundne land og deltage i festlighederne.
Måske var det i virkeligheden Danmark, der kom hjem til Sønderjylland?