Lav din egen plantepresse
I kan nemt lave en kreativ workshop hjemme ved køkkenbordet - se hvordan her.

Foto: Det Kgl. Bibliotek
Lad os se nærmere på det smukke botaniske værk Flora Danica. Vi skal lave vores egen plantepresse, så vi kan tørre blomster. Først skal vi en tur i haven eller skoven og plukke blomster. Derefter bygger vi blomsterpressen. Når blomsterne er tørrede i pressen, kan man lave flotte plancher inspireret af plancherne i Flora Danica.
Blomster

Foto: Det Kgl. Bibliotek

Foto: Det Kgl. Bibliotek
Det skal I bruge
- En avis eller en reklame i avispapir
- Et stykke pap
- En limstift eller anden lim
- En saks
- Bagepapir eller mellemlægspapir/madpakkepapir
- Elastikker
- Blomster
Sådan gør I
Lav et bogomslag til den lille avisbog.

Foto: Det Kgl. Bibliotek
Klip to stykker pap til, så de passer til avisbogen. Lim papstykkerne på forsiden og bagsiden af avisbogen.

Foto: Det Kgl. Bibliotek
Klip mellemlægspapir til, så det passer til avisbogen. Læg mellemlægspapir mellem siderne i avisbogen.

Foto: Det Kgl. Bibliotek
Nu kan I lægge blomster mellem siderne og til sidst lukke avisbogen med elastikker.

Foto: Det Kgl. Bibliotek
Efter et par uger kan I tage blomsterne ud, lime dem på papir og lave flotte plancher.
Del jeres kunstværker
Vi vil meget gerne se jeres kunstværker. Hvis I vil dele dem med os og andre, så tag et billede af dem og post dem på Instagram med #detkreativebibliotek og #detkglbibliotek.