Ulla Kallenbach: Kvinders rolle i dansk dramatik
Teaterforsker Ulla Kallenbach fortæller om de kvindelige dramatikere, der i 1800- og begyndelsen af 1900-tallet gav koblingen imellem det offentlige og det private rum i teatret en ny stemme.
Foto: SDU
Det Kgl. Biblioteks samlinger indeholder en stor del dramatik, der ikke er udgivet. Når noget ikke bliver spillet på scenen, går det hurtigt i glemmebogen. I slutningen af det 19. århundrede piblede det frem med kvindelige dramatikere. De kan være svære at genfinde, fordi en del af dem skrev under pseudonym, men teaterforsker Ulla Kallenbach peger på en række kvindelige dramatikere, der er værd at genopdage.
Der har faktisk været en del kvindelige dramatikere, og deres værker er blevet spillet og har også haft relativ stor succes, men der er faktisk ikke nogen af dem, som stadig er på repertoiret i dag [...] Så det er på høje tid, at vi får lidt mere at vide om disse kvinder.
De lette genre
Kvindelige dramatikere i særligt 1800-tallet skrev primært i det, der er blevet kaldt ”de lette genrer”. Det vil sige vaudeviller og komedier. Johanne Louise Heiberg skrev for eksempel en række vaudeviller. Denne tendens ser man også internationalt, fortæller Ulla Kallenbach, der i øjeblikket leder et stort forskningsprojekt om, hvordan Det Kongelige Teater historisk er blevet påvirket af internationale teatertendenser.
Indtil 1889 havde Det Kongelige Teater monopol på det seriøse drama. Men selvom man ikke nødvendigvis kunne få sit stykke sat op på nationalscenen, kunne man som kvindelig dramatiker få sine værker opført på for eksempel Casino Teatret, Dagmar Teatret, Nørrebro Teater eller Folketeatret, der alle havde repertoire i de lette genrer.
Forbindelsen imellem det offentlige og private rum
Dramatik er lavet til at opleves i det offentlige rum. Men ofte tager de dramatiske værker udgangspunkt i det private. Dermed forbinder de det offentlige med det private, forklarer Ulla Kallenbach. Derfor er det interessant at læse de dramatiske værker med en opmærksomhed omkring, hvad de kvindelige dramatikere fokuserer på i hjemmet: ægteskab, kvindens rolle i samfundet, samfundsmæssige problemer. Perioden fra 1880 til 1930 er særlig interessant, fordi kvinderne i 1915 fik valgret i Danmark.
Når et stykke ikke spilles længere, og hvis det ikke er udgivet, er der en tendens til, at det falder ud af historien. Som det er sket med nogle af de kvindelige dramatikeres stykker fra 1800- og 1900-tallet. Den nye aftalelicens vil ifølge Ulla Kallenbach få betydning for den måde, vi kan arbejde med teaterhistorien på ved at synliggøre nye sammenhænge og genfinde glemte stemmer.
Ulla Kallenbach
Ulla Kallenbach er lektor, ph.d. ved Teaterstudier på Bergen Universitet. Hun leder forskningsprojektet Artistic Exchanges: The Royal Danish Theatre and Europe ved Aarhus Universitet. Hun har blandt andet udgivet "The Theatre of Imagining" (Palgrave 2018), den første større undersøgelse af fantasiens kulturhistorie i teater-og dramahistorisk perspektiv.
Ulla Kallenbach anbefaler
- Genklang af Emma Gad
- Charlotte Corday af Athalia Schwartz
- Moder af Karen Bramson
- Diktator af Karen Bramson
- Hendes søn af Herdis Bergstrøm
- Viljen af Olga Ott
- De evige glæder af Edith Rode
- Dansen på de blå violer af Thit Jensen