Anna Lawaetz: Dansk dramatiks begyndelse

Adgang til dansk dramatik er historisk

I Danmark er der historisk set ikke en stærk tradition for at udgive dramatik modsat i lande som England og Tyskland. Derfor tog en kreds af teater-/ film- og radiofolk i 1939 initiativ til at skabe teatersamlingen (tidligere Dramatisk Bibliotek) for at sikre, at dansk dramatik blev bevaret, og at der var adgang til den. Derudover ville man sikre indkøb af udenlandsk dramatik.

Initiativtagerne sørgede for, at branchen selv finansierede løn til en ansat, der skulle varetage opgaven med at indsamle og betjene brugere. Det er således en samling med en meget stærk tilknytning til scenekunstmiljøet og radio- og tv-teatret. Samlingen havde de første mange år til huse i Universitetsbiblioteket i Fiolstræde.

I 1989 blev samlingen overdraget til Det Kgl. Bibliotek. Samlingen består nu af ca. 30.000 skuespil i manuskriptform og ca. 20.000 udenlandske skuespil. Teatrene afleverer løbende deres opførte dramatik til samlingen. Hidtil har samlingen kun været tilgængelig ved fysisk fremmøde på læsesal i Den Sorte Diamant i København.

Den nye aftale med Danske Dramatikere via Copydan Tekst & Node giver digital adgang til dramatik for alle. Dermed er samlingen ført ind i det 21. århundrede. 

Dansk dramatiks begyndelse

Det professionelle dansksprogede teater begynder med franskmanden René Magnon de Montaigu (1661-1737). Han etablerede Lille Grønnegade teatret i 1722, hvor Ludvig Holberg (1684-1754) som åbningsforestilling fordanskede Molieres (1622-1673) "Gnieren". Efterfølgende debuterede Holberg på teatret med sit eget stykke "Den politiske kandestøber".

Tidligere havde franske og tyske gæstetrupper stået for det professionelle teater i Danmark. I ansøgningen om at få bevilling til teaterdrift fra 1722, der var skrevet på fransk til kong Frederik IV, var det centralt, at det nye teater skulle spille på dansk (bevillingen og ansøgningen ligger i Rigsarkivet). Holberg sikrede, at der var dramatik på dansk. I perioden 1722-1727 skrev han 27 komedier, hvoraf en del stadig er i teatrenes repertoire.

Lille Grønnegade teatret eksisterede kun i seks år frem til 1728. Danmark fik fra 1730-1746 Christian VI til konge, der ikke brød sig om teater. Men da Frederik V kom til magten, gav han tilladelse til at bygge Komediehuset. Det stod færdigt i 1748 og er i dag kendt som Det Kongelige Teater.

Det Kongelige Teaters sufflørarkiv

I Det Kgl. Biblioteks samling findes Det Kongelige Teaters sufflørarkiv med nogle af de ældste danske opførte upublicerede dramatiske værker, der dækker perioden 1750-1927. I alt 971 sufflørbøger.

En sufflørbog bruges af sufflører til at hjælpe skuespillere på scenen videre, hvis de er gået i stå i fremførelsen. Sufflørens bog indeholder hele skuespilteksten med samtlige replikker, tekstrettelser og nogle gange skuespillets arrangement. Skuespillerne fik nemlig blot udleveret deres egne replikker i rollehæfter. Det skyldtes, at en del er skrevet i hånden. Det var derfor tidskrævende og dyrt, hvis skuespillere skulle have det fulde manuskript.

I forbindelse med en særbevilling er manuskripter fra Sufflørarkivet frem til 1800 blevet digitaliseret. Titlerne giver et interessant indblik i den internationale orientering, man havde - særligt imod Frankrig. Halvdelen af de bevarede titler frem til 1800 er således oversatte franske stykker, men også Tyskland spillede en central rolle.

Kigger man i Arthur Aumont og Edgar Collins "Det danske Nationalteater 1748-1889" (1896), der er en repertoireoversigt fra Det Kongelige Teater, blev der spillet andet, end hvad der er bevaret i Sufflørarkivet. Særligt Holbergs komedier indtog en helt central rolle i etableringen af Den Danske Skueplads.

add

Om Anna Lawaetz

Anna Lawaetz er forskningsbibliotekar, ph.d. og ansvarlig for Det Kgl. Biblioteks teatersamling. Hun har ledet forhandlingerne i samarbejde med bibliotekets jurister om aftalelicensen for opført upubliceret dramatik med Danske Dramatikere og Copydan Tekst & Node. Anna Lawaetz er uddannet dramaturg.