Anna Bro: Undersøgelse af samtiden

Dramatik kan sætte nutidens store spørgsmål under debat. Dramatiker Anna Bro fortæller om værker, der stiller skarpt på vores nutid.

Anna Bro

Foto: William Vest Lillesoe

Teater til diskussionslystne unge

Anna Bro har udvalgt dramatiske værker, som tager aktuelle problematikker op. 

Anna Bro fremhæver stykket "Mit navn er Greta" skrevet af William Lippert. Stykket handler om miljøforkæmperen Greta Thunberg, og flere klimapolitiske holdninger bliver udfoldet undervejs. Anna Bro mener, at man med fordel kan bruge stykket for eksempel i undervisningssammenhænge. 

I et dramatisk stykke kan mange forskellige - selv modsatrettede - holdninger blive præsenteret. Det kan lærere og elever bruge i undervisningen til at lege og påtage sig forskellige holdninger. Derved bliver politiske problemstillinger præsenteret på en ny måde.  

Dramatik som rammegivende for samfundsdebat

Dramatiker Anna Bro fortæller om en række helt nye dramatiske værker, og hvordan man kan bruge dramatiske værker som baggrund til at diskutere for eksempel klimapolitik.

Anna Bro anbefaler

  1. Mit navn er Greta af William Lippert
  2. Jeg hører stemmer af Zaki Youssef
  3. Bo Bedre af Line Mørkeby m.fl.
  4. Ugens Rapport af Andreas Garfield
Anna Bros egne værker

Om Anna Bro

Anna Bro er uddannet ved Dramatikeruddannelsen i Aarhus. Hun har modtaget en række priser for sin dramatik, blandt andet en Reumert for værket "Forstad" (sammen med Martin Lyngbo) (2005) og "Varmestuen" (2014). Blandt hendes nyeste værker er "Rædsel" (2020). Hun skriver dramatik for både scene, TV og radio.