Weyses samling

Weyse var den første komponist, der testamenterede sin nodesamling til Det Kgl. Bibliotek. Donationen dannede præcedens og er en grundsten i bibliotekets samlinger.

Da C.E.F. Weyse døde i 1842, havde han testamenteret hele sin nodesamling til Det Kgl. Bibliotek. Det var stort set ikke set før, da biblioteket i princippet ikke havde en egentlig nodesamling. Men Weyse kom til at danne præcedens for, at Danmarks store komponister gennem årene afleverede deres samlinger til Det Kgl. Bibliotek. Dermed skal man ofte kun gå ét sted hen for at finde hovedparten af disse komponisters samlede produktion og også ofte arkivalier. Det gælder for eksempel Niels W. Gade, J.P.E. Hartmann, Carl Nielsen og en lang række 1900-tals komponister.

litografi af professor i filologi og arkæologi samt direktør for Det kongelige Mønt- og Medaillekabinet: P.O. Brøndsted — P.O. Brøndsted (1780-1842) var professor i filologi og arkæologi samt direktør for Det kongelige Mønt- og Medaillekabinet, og spillede altså - hvis man spurgte Weyse - skrækkeligt klaver.
Foto: Louis Dupré

Men hvad var det for en nodesamling, Weyse afleverede?

C.E.F. Weyse har givetvis sat pris på at have en stor node- og bogsamling om musik hjemme både til praktisk brug og inspiration. Her spiller hans gode ven, juristen og musikelskeren Peter Grønland, en stor rolle. Hans store nodesamling har nok inspireret Weyse, for han skrev i sin selvbiografi: ”Ogsaa ordnede Grønland min Læsning, og jeg begyndte nu snart at faae Smag paa videnskabelige Værker. Jeg læste Dag og Nat”. Det er da også muligt, at en del af Grønlands ting ved dennes død i 1825 er blevet overtaget af Weyse, hvad samlingens stærke fokus på musik fra 1700-tallet og endnu tidligere vidner om.

Vi kan få et lille indblik i, hvordan noget af samlingen er blevet til. Weyse korresponderede med musikhandleren Georg Pölchau, der tilbød afskrifter og salg af nodemanuskripter, og Weyse har især i 1820’erne sandsynligvis bestilt værker hos ham. Blandt andet har han nok bedt om en afskrift af renæssancemesteren G.P. da Palestrinas fremtrædende værk Missa Papae Marcelli – det er en af de noder, vi også i dag finder i hans samling. Det lykkedes nemlig Pölchau at sende ham en afskrift af dette værk efter et manuskript i Paris.

Fakta: Weyses samling

Generelt kan man opdele samlingen i nogle grupper, så man også får et indtryk af omfanget:

106 bind bøger om musik.
129 trykte kompositioner af danske og udenlandske komponister.
74 større og mindre kompositioner af Weyse skrevet af ham selv.
78 andre manuskripter, heraf 16 af danske og 62 af udenlandske komponister.

Gruppen med Weyses egne manuskripter er ret omfattende og rummer alle hans symfonier, en række dramatiske værker, kantater og korsatser, men ikke mange sange.

Det viser sig også, at der i Weyses samling er en del noder, der oprindeligt har tilhørt arkæologen Peter Oluf Brøndsted, som især i årene 1832 til sin pludselige død i 1842 var aktiv i det københavnske selskabsliv. Brøndsted efterlod sig også en nodesamling, hvoraf flere eksemplarer endte hos Weyse.

Brøndsted og Weyse kendte hinanden fra selskabslivet. En dag improviserede Weyse for ham på sit klaver, og Brøndsted blev så interesseret, at han bad om at måtte komme igen en anden gang ”for atter at høre mig [Weyse] fantasere; men saa ogsaa spille lidt for mig, for at overbevise mig om, at han ei var gaaet tilbage. ’Det skal splintemig! aldrig skee’ svor jeg i mit stille Sind, thi han skal spille ganske skrekkeliget.”

Weyses samling kommer ind på biblioteket

Det er muligvis også efter inspiration fra Peter Grønland, at Weyse besluttede at testamentere sin samling til Det Kgl. Bibliotek. Grønlands enke havde i flere omgange i 1820’erne og 30’erne foræret noder og bøger til biblioteket, og Weyses materialer ville derfor indgå i en allerede etableret – om end meget lille – nodesamling.

I bibliotekets arkiv ligger en genpart af Weyses testamente, dateret 19. marts 1841, hvor han skriver, at samlingen skal tilfalde biblioteket, og at ”De trykte Værker kunde da udlaanes paa de sædvanlige Vilkaar; Manuscripterne maae ikke udlaanes, men kun benyttes i Læsesalsalen”.

Generelt har samlingen et konservativt præg med 1700-tallet som fokus. Samtidige komponister som Beethoven, Schubert og Rossini er stort set fraværende.

Node af komponisten Francesco Durante fra Weyses samling. — Vi kan se, at Weyse har bestilt denne node af komponisten Francesco Durante som en afskrift fra konservatoriet i Paris: ”Für Herrn Weyse – Copenhagen”, ”Nach der Handschrift in der Sammlung des Pariser Conservatoirs.”
Foto: Det Kgl. Bibliotek

Weyses samling – også i dag

Weyses samling holdes stadig samlet på biblioteket – i hvert fald for nodernes vedkommende. Samlingen har i nyere tid dannet medvirkende grundlag for udgivelsen af Weyses symfonier, sange og klaverværker og jo også for den forskning, der foregår i Weyse som person og kunstner.

Det havde uhyre stor værdi for biblioteket at modtage en sådan gave fra Weyse, som var en meget indflydelsesrig komponist, og man kan sige, at det kom til at danne præcedens i en lang årrække. De fremmeste danske komponister (og deres efterkommere) overlod som regel værkerne – ikke mindst nodemanuskripterne – til biblioteket.