Carl og Anne Marie

Ude foran Den Sorte Diamant i København, lige ved havnekanten, står en havfrueskulptur. Det er ikke Den lille havfrue ved Langelinje, som turisterne flokkes om. Den her lever et lidt mere stille liv. Hvad mange ikke ved er, at den er lavet af kunstneren Anne Marie Carl-Nielsen (1863-1945), som var gift med komponisten Carl Nielsen (1865-1931). På sin egen stille måde så fortæller den også lidt om et drama, der gemmer sig bag Diamantens mure. For i Det Kgl. Biblioteks magasiner står arkivet efter ægteparret. 

Deres ægteskab var både stormfuldt og givende for dem begge. De var ambitiøse kunstnere på hver deres felt, og Anne Marie var på mange måder en ”moderne” kvinde, der ikke så nogen grund til, at hendes karriere skulle vige for hendes mands. Blandt de mange breve og notater i arkivet finder man for eksempel Anne Maries for/imod-liste, som hun skrev, da hun overvejede at forlade Carl, ligesom de mange breve de skrev til hinanden. Men først og fremmest dokumenterer arkivet to af periodens væsentligste danske kunstnere.

At vi har arkivet i dag, kan vi blandt andet takke Carl Nielsens venner for. En kreds af hans nærmeste venner og bekendte tog allerede få år efter hans død i 1935, da han ville være fyldt 70 år, initiativ til ”at hædre hans Personlighed og Kunst ved at grunde et Carl Nielsen-Arkiv.”

Det var Carl Nielsens elev, komponisten Knud Jeppesen, der var midtpunkt for indsamlingen. Han henvendte sig til dem, der havde kendt og været i kontakt med Carl Nielsen, og opfordrede dem til at indlevere, hvad de måtte have af musikmanuskripter, breve og lignende fra hans hånd. Det betyder også, at Carl Nielsens arkiv adskiller sig fra mange af de andre arkiver, da vi ikke kun har de breve som Carl Nielsen modtog, men også rigtig mange af dem, som han sendte til andre.

Resten af arkivet, der dækker både Anne Marie og Carl Nielsen, har biblioteket modtaget efter komponistens død og senere fra Anne Marie Carl-Nielsens arvinger efter hendes død.