Gutenbergbiblen

Den tyske bogtrykker og opfinder Johann Gutenbergs bibel fra 1454-1455 er den første bog trykt med løse bogstaver i Europa. Den nye teknologi blev starten på en medierevolution. I stedet for at kopiere bøger i hånden kunne man nu massefremstille dem. Bøger blev markant billigere, og viden blev med tiden tilgængelig for større og større dele af befolkningen. Grundstenen til den moderne informationskultur var lagt. Selvom Gutenbergs i alt 180 bibler var mekanisk fremstillet, videreførte han alligevel en række traditioner fra de håndskrevne bibler, bl.a. farvelægning og udsmykning af begyndelsesbogstaver.

Inden 1454-55 havde Gutenberg allerede udgivet mindre skrifter, blandt andet en tekst om verdensretten (1452-53) og et skrift rettet mod tyrkerne Eyn manung der cristenheit widder die durken (1454), men i udgaven af Biblen fra 1454-55 viste han os alt, hvad trykkekunsten kunne i midten af 1400-tallet. Bogen blev præsenteret ved markedet i Frankfurt, hvor Aeneas Silvius Piccolomini (senere Pave Pius II) så den og begejstret berettede om den i et brev dateret 12. marts 1455.

Gutenberg endte med at trykke 150 eksemplarer på papir og ca. 30 på pergament. Der er i dag bevaret 49 eksemplarer, og vi har altså det ene.

De løse typer

Der havde tidligere både i Europa og Asien været trykt såkaldte blokbøger, hvor teksten er skåret ud på en træplade. Det revolutionerende i Gutenbergs opfindelse var de løse typer, hvor hvert enkelt bogstav var skåret ud for sig, så man forholdsvist hurtigt kunne gøre en ny side klar til tryk. Man havde tidligere brugt løse typer i Kina og Korea, men her bestod alfabetet af så mange tegn, at der skulle bruges 3-4.000 forskellige typer til en almindelig bog.

De illuminerede bogstaver

Nok er Gutenbergs trykte bibel den første store bog sat med løse typer og dermed starten på en medierevolution, men forbindelsen bagud til middelalderens håndskriftproduktion er dog lige så tydelig som forbindelsen frem mod moderne bogproduktion. Således forudsatte Gutenberg for eksempel, at bogstavet ved begyndelsen af hver bog blev illumineret separat og i hånden. Der var derfor et tomt område med kun et lille bogstav til angivelse af, hvilket bogstav illuminatoren skulle tegne fra grunden i stort format. Bogstavet kunne være mere eller mindre festligt og farverigt dekoreret – afhængigt af opdragsgiverens pengepung og smag. Hvert eksemplar af den trykte bog var altså individuelt udformet og unikt, akkurat ligesom de håndskrevne bibler. Kun den trykte tekst er den samme i alle eksemplarer.

De mange forkortelser

I forhold til den moderne bog adskiller Gutenbergbiblen sig også ved sine mange forkortelser, som allerede fandtes i håndskriftkulturen. Mange af disse overførte Gutenberg til den trykte bog, men det betød, at sætterens udvalg af typer skulle være så meget desto større. I den trykte bibel benyttede Gutenberg sig af 299 forskellige typer til forkortelser, men i senere udgaver har trykkerne reduceret antallet af forkortelser.

Hvordan fik biblioteket sin bibel?

I løbet af 1600-tallet opbyggede hertugerne på Gottorp Slot ved Slesvig et fornemt bibliotek. Det var særlig berømt for sine ca. 350 middelalderlige håndskrifter, men rummede desuden mere end 10.000 trykte bøger. Hele biblioteket blev dansk krigsbytte i 1713 under den Store Nordiske Krig, og midt i 1700-tallet blev samlingen indlemmet i Det Kgl. Bibliotek (dengang Det Kongelige Bibliotek). Fra Gottorp stammer bl.a. bibliotekets eksemplar (bind 2) af den berømte Gutenbergbibel. På bindet bærer den exlibris’et for Christian Albrecht (1641-1694), hertug af Slesvig-Holsten-Gottorp, biskop af Lübeck.