Eventyrforfatteren H.C. Andersen

H.C. Andersen (1805-75) er kendt verden over for sine eventyr. De udgør dog kun en lille del af det omfattende forfatterskab, der også indeholder digte, romaner, rejsebøger m.m. Han var meget omhyggelig med at bevare sine breve, dagbøger, noter, udkast og manuskripter, og langt den største del af dem befinder sig nu på Det Kgl. Bibliotek.

Fra debuten i 1835 til 1872 udgav H.C. Andersen mere end 150 eventyr og historier. I årene 1835-42 udkom de første seks hæfter med titlen Eventyr, fortalte for Børn. Dernæst udkom i 1844 det første hæfte af Nye Eventyr, som ud over ’Den grimme Ælling’ indeholdt de tre eventyr ’Engelen’, ’Nattergalen’ og ’Kjærestefolkene’. Samlingen kom i to oplag samme år, hvilket H.C. Andersen naturligt nok oplevede som en stor succes.

Fyrtøjet

’Fyrtøiet’, der er blandt de mest kendte af hans eventyr, var med i den første eventyrsamling under titlen Eventyr, fortalte for Børn, der udkom i årene 1835-42.

Eventyret om den skrupelløse og egensindige soldat bygger på et gammel dansk folkeeventyr, og det var ikke kun ros, H.C. Andersen fik for skriverierne. Bl.a. skrev digterkollegaen Carsten Hauch følgende om den amoralske soldat:

I den første Fortælling er det derimod stødende, at Soldaten saa aldeles uden Samvittighed og Taknemmelighed dræber den gamle Kone til Gjengjeld for hendes Tjeneste, lad være, at hun ogsaa har viist ham denne af Egennytte. De vil sige, at Børn ikke tænke ved Sligt, at den barnlige Naivetet hopper let herover. Men de Voxne, der ogsaa bør kunne læse slige Fortællinger med Fornøielse, tænke derved, og et klogt Barn behøver ei at være meget stort, før det gjør det Samme.

Den grimme ælling

På mange måder kan man spejle H.C. Andersens liv og karriere i eventyret ’Den grimme ælling’, hvor ællingen skal gå så meget igennem, før den selv og omgivelserne finder ud af, at den er en svane, og den af hjertet kan udbryde:

saa megen Lykke drømte jeg ikke om, da jeg var den grimme Ælling!

Historien er da også ofte blevet opfattet som selvbiografisk.