Den største bog

John James Audubon (1785-1851) var søn af en fransk kaptajn og plantageejer, Jean Audubon, og han havde allerede fra sin barndom en stærk interesse for naturen. En interesse som endte med at følge ham hele livet. Han begyndte tidligt at tegne, og især fuglene i landskabet fangede hans blik.

I 1806 blev han sendt til sin fars ejendom, Mill Grove, nær Philadelphia i staten Pennsylvania, USA. Officielt for at lære engelsk, uofficielt for at undgå den franske værnepligt. Her fortsatte Audubon sit frie liv, og han blev ved med at interessere sig for – og aftegne – naturen.

Det var særligt fugle, som Audubon tegnede, og da det var vanskeligt at tegne dem på en naturtro måde, eksperimenterede han med forskellige metoder til opstilling af de fugle, han ville tegne. Den traditionelle metode var at udstoppe fuglen og så tegne den, men det gav ofte et livløst billede, og det var ikke, hvad Audubon ønskede.

Han fandt frem til, at det var bedre at tegne den nyskudte fugl. At skyde fuglen var en simpel nødvendighed, fotografiapparater fandtes ikke. Efter forskellige forsøg erfarede Audubon, at løsningen var at udstyre den skudte fugl med metaltråd. Det gav ham mulighed for at montere fuglen i nøjagtig den stilling, han ønskede, og resultaterne var gode. Så gode, at de er blevet beskrevet som det bedste, man hidtil havde opnået.

I begyndelsen af 1820erne besluttede han at udgive sine fugletegninger, og efter forgæves at have forsøgt at få sit værk udgivet i USA, forsøgte han sig i Storbritannien. I første omgang fandt han en gravør, Lizars, i Edinburgh. Han trykte de første 10 plancher, men fik store problemer, især med sine farvelæggere, hvorefter arbejdet blev flyttet til London. Her blev de resterende 425 plancher trykt og koloreret hos Robert Havell & Son. Udgivelsen varede fra 1827-1838.