Da H.C. Andersen søgte job på kongens bibliotek

I november 1834 har H.C. Andersen store pengeproblemer. Hans eventyr er endnu kun skitser i hans notesbøger, og hans færd som Danmarks mest kendte digter og forfatter er ubetrådt.

Hvor går man hen i 1800-tallets Danmark, når man har en kraftigt spirende forfatter i maven og mangler kongens mønt? Man skriver naturligvis en jobansøgning til kongens bibliotek.

Vi er så heldige, at ansøgningen ikke blevet smidt væk, men i stedet gemt i bibliotekets eget arkiv.

Ansøgningen vidner om H.C. Andersens desperate situation. Han skriver, at han håber at kunne "befries for det tunge Lod, at maatte skrive for kunde at leve".

Så selvom vi gerne ville have kunnet prale af at have haft så fin en kollega, ja, så var det nok held i uheld, at ansættelsen på "Hans Majestæts store Bibliothek" ikke blev til noget.

Hvad H.C. Andersen ikke kunne vide var, at gennembruddet ventede allerede året efter med romanen Improvisatoren og ikke mindst det undseelige hæfte Eventyr, fortalte for Børn, som kom til at ændre H.C. Andersens liv og dansk kulturhistorie for altid.

Ansøgningen er i øvrigt tilføjet en varm anbefaling af fysiker og kemiker H.C. Ørsted, som allerede på dette tidspunkt profetisk havde udtalt, at Improvisatoren ville gøre Andersen berømt, men at eventyrene ville gøre ham udødelig.