Bent Petersen, kameraet og kunsten
Bent Petersens enorme interesse for kunst resulterede i en samling på ca. 63.000 lysbilleder. Dyk ned i skildringen af ferniseringer, happenings og udstillinger i 70’- og 80’erne.
På et tidspunkt, hvor de færreste tænkte på at dokumentere kunstlivet i Danmark, fotograferede Bent Petersen (1939-2011) nærmest alt, hvad han så af kunst. Hans enestående diassamling giver derfor et uvurderligt indblik i især dansk kunst. Han samlede også på kunst, og så grundlagde han kunsttidsskriftet North.
Det stod dog ikke skrevet i stjernerne, at det var et liv dedikeret til kunsten, som Bent Petersen skulle komme til at leve. Han kom fra et hjem, hvor kunst og kultur ikke fyldte meget. Senere læste han fysik, kemi og matematik og siden psykologi ved Københavns Universitet. Han sprang dog fra studierne og blev i stedet lærer og underviste i ca. 10 år, inden han i 1982 forlod sit job for at hellige sig sin kunstinteresse. Det var især arbejdet med at drive og producere kunsttidsskriftet North, som han havde stiftet i 1976 sammen med kollegaen Poul Henning Petersen og kunstneren Henrik Have, som tog tid. Formidlingen af kunst var blevet hans livsmission.
Hvad er et dias?
Et dias er et gennemsigtigt fotografi (i farve eller sort/hvid), der kan betragtes direkte eller projiceres på en skærm. Et andet ord for dias er lysbillede. Ordet dias er en kortform af diapositiv, som kommer af det engelske ord diapositive (sammensat af det græske ord dia-, der betyder ”gennem” og det latinske positivus, der betyder ”opstillet”). Et diapositiv optages på en filmrulle med et kamera. Efter fremkaldelse kan man klippe de enkelte billeder ud og montere dem i en ramme. På den måde kan man bedre håndtere det enkelte billede og eksempelvis sætte det ned i en lysbilledfremviser, så man kan projicere billedet op på en skærm. Lysbilleder og lysbilledfremvisere havde deres storhedstid fra 1960’erne og frem til midt 1990’erne. Herefter gik de af mode, da digitalkameraet vandt frem.
Kunstchokket i Tyskland
Ideen til kunsttidstidsskriftet North og de mange aflæggere, som udsprang af det: North-information, North-art magazine, North-calendar, blev født under en rejse til Tyskland. Bent Petersen har i interviews fortalt, at det var hans møde med 70’ernes internationale avantgardekunst, der blev startskuddet for hans egen kunstpassion.
I Köln og Düsseldorf i midten af 70’erne oplevede han værker af bl.a. Joseph Beuys, Allan Kaprow og Dieter Roth. Bent Petersen var overvældet. Det gik op for ham, at samtidens kunst i Norden levede en skyggetilværelse og ofte blev forbigået af både museumsfolk og kritikere. Selvom der blev skabt eksperimenterende kunst i Danmark af bl.a. kunstnerne fra Eks-Skolen og Fluxus, så var det ikke kunst, der var almindelig og bredt kendt. Et livsprojekt var dermed lagt i støbeskeen: Den progressive kunst i Norden skulle formidles og have en platform.
Kunstmagasinet North blev på mange måder den platform. For hjemvendt fra kunstchokket i Tyskland satte Bent Petersen sig for, sammen med Poul Henning Petersen og Henrik Have, at etablere kunsttidsskriftet North. Det første nummer udkom i 1976 og omhandlede kunstnerne Stig Brøgger, Carl-Erik Ström, Mogens Møller, Jytte Rex, Hein Heinsen og Steen Høyer. I midten af 1990’erne åbnede Bent Petersen også udstillingsstedet North, der holdt til i Nørregade i København sammen med tidsskriftet. Efter knap fem år i 2001 måtte udstillingsstedet dog lukke. Det var ikke uden økonomiske omkostninger at drive et kunstmagasin og et udstillingssted, og samtidig være amatørfotograf og kunstsamler. En truende konkurs blev i 1985 afværget ved, at Bent Petersen solgte store dele af sin kunstsamling til Statens Museum for Kunst. I 1990’erne overdrog han så sin omfattende diassamling til Kunstakademiets Bibliotek – der i dag indgår i Det Kgl. Bibliotek.
Diassamlingen og digitaliseringen
Bent Petersens diassamling indeholder ca. 63.000 dias. Det er primært billeder af enkelte værker, udstillingsophængninger, snapshots af situationer, performances og happenings. Alle billederne er sat i rammer og kasser og er registreret i flere ringbind.
Bent Petersen var grundig, når han drog afsted med kameraet. Nogle udstillinger besøgte han flere gange. Man kan forestille sig, hvordan han hjemvendt fra et udstillingsbesøg fik filmrullen fremkaldt, klippede strimlen op og monterede billederne i små diasrammer for derefter minutiøst at notere sig detaljer om udstillingen, dens titel, værker, varighed og sted. Eksempelvis besøgte Bent Petersen Kvindeudstillingen på Charlottenborg i København i 1976 ad flere omgange, mens udstillingen stod på. Hans billeder af begivenheden er i dag en af vigtigste kildedokumentationer af udstillingen.
Foto: Det Kgl. Bibliotek
Fra 2023-2024 digitaliserede Det Kgl. Bibliotek Bent Petersens diassamling. På den måde sikrer vi, at samlingen ikke forgår og gør den mere tilgængelig. Bent Petersen var ikke professionel fotograf. Han fotograferede ud af kærlighed til kunsten og fortrinsvist til eget brug og som dokumentation. Originalerne, som Det Kgl. Bibliotek har digitaliseret, er derfor ofte uskarpe og skæve. Det har vi med vilje ikke rettet op på, fordi vi altid digitaliserer materiale så tæt som muligt på udgangspunktet. Bent Petersens begejstring for kunsten og enorme arbejde med at dokumentere samtidens kunst på et tidspunkt, hvor den ikke blev givet opmærksomhed, betyder, at vi i dag kan dokumentere i det mindste noget af den historie.
Gå på opdagelse i Bent Petersens diassamling
I Digitale samlinger kan du dykke ned i Bent Petersens diassamling. Samlingen består af ca. 63.000 dias primært af dansk kunst og kunstliv fra begyndelsen af 1970’erne til slutningen af 1980’erne.