Levende lys i vinduet
Under besættelsen havde mørklægningsgardiner efterladt gaderne i mørke, men da befrielsesbuskabet lød, kom lyset igen. Vi er gået i samlingerne og undersøger traditionen med lys i vinduet 4. maj.
Foto: Erik Betting
Da den tyske besættelsesmagt 9. april 1940 besatte Danmark, blev det pålagt danskerne, at mørklægge deres vinduer og begrænse alt udendørs belysning. Også gadebelysningen blev afskærmet, så lyset ikke kunne ses oppefra, og alle køretøjers lygter havde blot smalle lyssprækker at lyse igennem. For at gøre det muligt at færdes på gaderne om aftenen og natten, malede man blandt andet kantsten og bagskærmen på cykler hvide, så de kunne ses i mørket. Grunden til mørklægningen var at gøre det vanskeligt for ”fjendelige” flyvemaskiner at navigere over landet.
Da befrielsesbudskabet 4. maj lød i radioen, kunne danskerne drage et lettelsens suk. Mørket, der havde hærget landet i fem år, var nu forbi. Folk flåede de forhadte mørklægningsgardiner ned og lod lyset skinne ud gennem alle vinduer. Nogle steder brændte man i glædesrusen mørklægningsgardinerne i gaden.
Nogle år efter krigens afslutning blev det igen muligt at købe stearinlys, og man begyndte at sætte levende lys i vindueskarmen om aftenen 4. maj. Den tradition har år efter år gentaget sig i de danske hjem, og i dag sætter næsten halvdelen af danskerne levende lys i vinduet for at markere Danmarks befrielse og lysets tilbagevenden.
Det er langt fra den eneste lysskik, vi har i Danmark. Hør seniorforsker Caroline Nyvang fortælle om traditionen med de levende lys 4. maj, og om hvilke andre lysskikke, vi har i Danmark.