Bibliotekets hemmelige samling

Under tyskernes besættelse 1940-1945 modtog Det Kgl. Bibliotek i al hemmelighed en stor del af den illegale presses tryksager. Men en aften i 1944 bliver den hemmelige samling afsløret.

Danskerne fik under krigen nyheder fra radio og aviser, men begge medier var under tyskernes censur. Det betød dog ikke, at de ucensurerede aviser ikke fandt vej til danskerne. I det skjulte opstod den illegale presse, der under besættelsestiden voksede sig kæmpe stor. Bagerst i trykkerier og i folks kældre og loftsrum trykte man illegale aviser, blade, pamfletter og løbesedler. Hemmelige netværk stod bag distributionen af materialet og for at få fingrene i det, krævede det, at man kendte nogen, der kendte nogen. Hvis du var heldig, kunne et eksemplar også komme blafrende i vinden. Men man måtte ikke beholde det. Enhver, der havde læst det, havde pligt til at give det videre, så budskaberne ville nå ud i alle Danmarks kroge.

Billede af den illigale avis De Frie Danske, der samles i kælder i Bredgade, København, Januar 1945 — Her samles den illegale avis De Frie Danske i en kælder i Bredgade, København i januar 1945.
Foto: Erik Hansen

Det Kgl. Bibliotek stod på de illegale avisers redaktioners hemmelige modtagerliste. I lyssky pakker adresseret til Historikeren og med enten ingen eller et falsk navn som afsender, modtog Det Kgl. Bibliotek utallige illegale aviser. Eftersigende var der blot tre ansatte, som kendte til dette. Biblioteksdirektør, Svend Dahl, leder af den danske samling, Richard Paulli og bibliotekaren, Albert Fabritius. I en skrivebordsskuffe bag lås og slå blev pakkerne gemt, og når skuffen var fyldt op, blev pakkerne samlet og fragtet over til arkivet, hvor de fik plads under i magasin E: Henlagte sager.

Afhøringen

Fotografi af et illegalt trykkeri indefra. — Foto: Ukendt ophav

Ud på de sene timer en nat i 1944 blev Bibliotekar Albert Fabritius og hans gravide kone vækket af Gestapo-folk, der stod udenfor deres dør på fjerde sal. Gestapo-folkene gav det ængstelige ægtepar ordre på følge med. I nattens mulm og mørke blev de fragtet til Gestapos hovedkontor, Shellhuset, hvor Fabritius blev afhørt. Gestapo havde nemlig opsnappet, at illegal post adresseret til Det Kgl. Bibliotek. Fabritius svarede sandfærdigt på afhøringsspørgsmålene og bekræftede, at biblioteket modtog illegal post.

Gestapo tog Fabritius med til Det Kgl. Bibliotek og tvang ham til at udlevere samlingen. Der manglede dengang elektrisk lys på bibliotekets magasin. Og i lommelygternes skær tvang Gestapo Fabritius til at udlevere ti pakker med illegal post, der lå nærmest døren.

En af tyskerne interesserede sig særligt for en række ensartede pakker i rummet, men da Fabritius sandfærdigt forklarede, at de rummede skattelister fra Københavns Kommune, som skulle ligge urørt i 100 år, blev manden grebet af ærefrygt og opgav den videre eftersøgning.

Tyskerne opdagede aldrig, at de ti pakker blot var en brøkdel af den hemmelige samlings indhold.

Efter flere afhøringer og et kort besøg i Vestre Fængsels celle 352 blev Fabritius løsladt. Han blev tvunget til at love, at han stoppede med at indsamle de illegale aviser – men sådan gik det ikke. Fabritius og Svend Dahl fortsatte med at gemme den illegale post, men i stedet for at opbevare det i skrivebordsskuffen og i arkivets magasin E, stoppede de i stedet posten ind bag reolerne, hvor besættelsesmagten næppe ville finde det i en ny razzia.

Men en ny razzia fandt aldrig sted, for seks måneder efter lød befrielsesbudskabet.

En del af historiefortællingen

Kort efter Danmarks befrielse begyndte danskerne at fortælle om, hvem vi var og hvad der egentligt skete i Danmark under besættelsen. Her spillede de illegale aviser, der var Danmarks frie stemme under besættelsen, en betydelig rolle som dokumentation. Allerede sommeren 1945 blev den hemmelige samling udstillet i udstillingen Danmark under besættelsen.

Samlingen af de dengang illegale tryksager er fortsat en del af Det Kgl. Biblioteks samlinger. Du kan finde dem ved at søge i vores bibliotekssystem.