Befrielsesbudskabet
Midt i den sædvanlige nyhedsudsendelse 4. maj klokken 20.35 lyder budskabet, som danskerne har ventet på. Nemlig at de tyske topper har trukket sig, og Danmark atter er fri efter 5 års mørke.
Befrielsesbudskabet lyder 4. maj 1945
Det begyndte som en helt almindelig udsendelse fra BBC. En af dem som tusindvis af danskere i løbet af krigen har vænnet sig til at skrue ind på for at få nyheder, der ikke har været en tur gennem den tyske censur. Johannes G. Sørensen læser nyhederne op på den danske redaktion i BBC's lokaler i London. Men seks minutter inde i udsendelsen, mens mikrofonen et øjeblik er slukket, stikker kollegaen Flemming Barfoed hovedet ind til Johannes G. Sørensen og fortæller ham, at nu har de tyske tropper i Danmark endeligt overgivet sig. Sørensen tænder for mikrofonen, og så kommer det. Budskabet, som mange danskere kender:
Det var forbudt at lytte til BBC, men det stoppede ikke en euforisk stemning i at brede sig i hele landet. Folket væltede ud på gaderne, hvor mørklægningsgardinerne blev brugt til at bygge bål.
De mørke år var slut. Nu kom sommeren og friheden.
I samlingen af lyd og musik har vi forskellige varianter af befrielsesbudskabet. Nogle indeholder kun øjeblikkene, efter Sørensen tændte mikrofonen igen, mens andre videregiver hele nyhedsudsendelsen, som den blev sendt 4. maj 1945 kl. 20.30. Vi bringer den fulde udsendelse. Du kan høre de befriende ord ca. fire minutter inde i optagelsen.
Danskerne fik nyheder under krigen fra radio og aviser. Begge medier var under censur, men stort set alle husstande havde radio og et abonnement på et dagblad. Efterhånden som tyskerne strammede grebet om radioens nyhedsudsendelser, og Radioavisen blev rent tysk i 1944, gik mange danskere over til at lytte til BBC og Sveriges Radio, der ikke var underlagt den tyske censur. Det var grunden til, at så mange danskere sad med ørerne til radioapparatet, da Johannes G. Sørensen kunne fortælle, at Danmark atter var frit.