Audubons store livsværk

Audubons opvækst

John James Audubon (1785-1851) var søn af en fransk kaptajn og plantageejer, Jean Audubon, og allerede fra barnsben var naturen hans store interesse. I stedet for at gå i skole, ville Audubon uanset årstiden tilbringe sine dage udenfor på marker og i skove, hvor han samlede fuglereder, spiselige planter, fugleæg og lignede ting i sin lille kurv. Han begyndte at tegne de genstande, han fandt, og denne interesse skulle vise sig at følge ham hele livet.

I 1806, som 21-årig, blev Audubon sendt til sin fars ejendom, Mill Grove, nær Philadelphia i staten Pennsylvania, USA. Officielt for at lære engelsk, uofficielt for at undgå den franske værnepligt. Her fortsatte Audubon sit frie liv, og han blev ved med at interessere sig for – og aftegne – naturen. Det var specielt fugle, der fangede Audubons interesse.

Jagten på metoden

Den traditionelle metode, man på denne tid brugte til at aftegne fugle, var ved at tegne efter udstoppede fugle. Men den metode, mente Audubon, resulterede i livsløse billeder, og derfor ledte han efter sin egen måde at gøre tingene på. Først forsøgte han at tegne fuglene, mens han observerede dem ude i naturen, men fordi fuglene bevægede sig, nåede han blot at tegne udetaljerede skitser.

For at komme tæt nok på fuglene til at kunne tegne enhver detalje, var han nødt til at skyde dem. Dette var en nødvendighed, da kameraet endnu ikke fandtes. Derefter eksperimenterede han med forskellige metoder at montere fuglen, så han kunne tegne den mest livagtigt. Det indebar blandt andet at hænge fuglen op i snore som en marionetdukke. Til sidst erfarede Audubon, at han kunne montere fuglen i nøjagtigt den stilling, han ønskede og kendte fra naturen ved at udstyre den døde fugl med metaltråd. Metoden fungerede kun i hænderne på en, der kendte fuglenes bevægelsesmønstre – og det gjorde Audubon

Et stort trykkearbejde

I begyndelsen af 1820’erne besluttede Audubon sig for, at han ville udgive sine fugletegninger i USA. Men det skulle vise sig at blive svært. Én ting var, at der på dette tidspunkt var mange konkurrerende værker, men en anden ting var, at Audubon tegnede fuglene i deres naturlige størrelse, og trykkearbejdet ville derfor blive en stor udfordring. Det lykkedes ham ikke at finde en, der ville trykke hans tegninger i USA, og derfor pakkede han sin kuffert og vendte tilbage til Europa. Nærmere bestemt Edinburgh, hvor han fandt gravøren William Home Lizars, som indvilligede i at kaste sig ud i det store projekt. Han trykkede de første ti plancher, men han fik derefter store problemer, især med sine farvelæggere, hvorefter arbejdet blev flyttet til London.

Værket blev udgivet på abonnement med fem tegninger i hvert hæfte til en pris på to guineas. Dengang var det særdeles normalt at udgive tavleværker på abonnement. Dels fordi det var en betingelse for overhovedet at kunne trykke værket, dels fordi det var en betingelse for at kunne sælge eksemplarer, da kunden blot behøvede at betale små beløb ad gangen. Det lykkedes endda Audubon at få George IV, konge af Storbritannien til at tegne et abonnement.

I takt med at der blev flere og flere fuglearter, blev antallet af hæfter ligeledes øget. Slutresultatet blev 87 hæfter med i alt 435 tavler. Derudover udgav Audubon fem bind med ledsagende tekster til illustrationerne.

Se videoen nedenfor, hvor Torsten Schlichtkrull fortæller om værket, og få en fornemmelse af størrelsen af bogen i virkeligheden.

 

Et vigtigt videnskabeligt hjælpemiddel

Der er blevet udgivet illustrerede naturhistoriske værker omtrent lige siden bogtrykkerkunsten blev opfundet, men på trods af det, er der hverken før eller siden set et værk af så enestående kvalitet. Værker som dette var vigtige for biblioteker og forskere over hele verden, fordi man dengang ikke kunne rejse på tværs af kontinenter på samme måde, som man kan i dag. Derfor betragtede man udstoppede dyr og illustrationer af dem som vigtige videnskabelige hjælpemidler, og igennem det meste af 1900-tallet har indholdet af Birds of America - billederne så vel som teksterne - været værdifulde for forskere. Selvom værket i dag ikke længere er af synderlig naturvidenskabelig værdi, er det i sandhed et imponerende og enestående værk i både størrelsen og den kunstneriske udførelse, og det er stadig af stor litteraturhistorisk værdi.

Det har været svært at sætte et præcist tal på, hvor mange komplette eksemplarer af Birds of America, der er blevet trykt. Men det antages, at der er trykt mellem 200 og 225 komplette eksemplarer. Desværre er det ikke alle eksemplarer, der eksisterer i dag. Nogle eksemplarer er brændt eller har fået vandskade, nogle er blevet slagtet og tavlerne solgt enkeltvis, og andre har været udsat for tyveri.

I dag ved man, at der er bevaret 119 komplette eksemplarer, der spredt ud over hele verden. Ét af de eksemplarer befinder sig, som det eneste i Skandinavien, i vores samlinger i København, og her har det været siden 1858.