Arctic Imagination - samtaler om en verden i klimaforandring
Hvis du forestiller dig Arktis, ser du sikkert sne, is og frost for dig. Men den mytiske region smelter. Vi sætter fokus på det høje nord i selskab med forfattere, videnskabsfolk og kunstnere.
I 2017-2018 gennemførte vi projektet Arctic Imagination, hvor du kunne opleve forfattere, videnskabsfolk og kunstnere forholde sig til Arktis. Nu kører vi Arctic Imagination 2.0, og i den anledning har vi samlet optagelser af arrangementerne fra dengang til dig.
Fakta: Artic Imagination 2017-2018
Arctic Imagination 2.0 følger op på den første udgave af Arctic Imagination, der blev afholdt i perioden 2017-2018.
Nationalbiblioteker i New York, Nuuk, København, Stockholm og Oslo gik dengang sammen om en samlet platform, hvor verdens mest presserende tema blev diskuteret i samtaler mellem kunstnere. Med udgangspunkt i fotos, kort og håndskrifter fra Nationalbibliotekernes arkiver, talte de internationale optrædende om forestillingen om Arktis fremtid.
Arktis er under en dramatisk transformation. Fra nådesløst, tilfrosset og øde til et geopolitisk brændpunkt. I dag er regionen ramt af stigende vandmasser og accelererende klimaforandringer. Forandringen påvirker ikke blot vores planet i fysisk forstand, men vil også påvirke vores kunstneriske og intellektuelle forståelse af verden. For hvad sker der med vores kultur og civilisation, når Arktis smelter og ikke længere repræsenterer en metaforisk ydre grænse? Og hvilken fremtid kan vi forestille os i et varmere Norden?
Gennem tiderne er Arktis blevet et symbol på det ubesejrede og mystiske og har tiltrukket talrige opdagelsesrejsende, kunstnere og videnskabsfolk. Med den nysgerrighed og tværfaglighed vil Arctic Imagination kaste lys på regionens fysiske og symbolske transformation med en række samtaler om den forsvindende is og de stigende temperaturer.
Arctic Imagination er et bibliotekssamarbejde på tværs af Atlanten, hvor bibliotekernes omfattende arktiske arkiver og samlinger fungerer som klangbund for samtaler på bibliotekernes scener.
Arctic Imagination 2.0 udspringer af de nordiske kulturministres arrangementsbaserede kulturudvekslingsindsats med Canada,
Arctic Imagination 2022
Lyt til podcasts fra dette års Arctic Imaginations talkserie:
Arctic Imagination, 2017
Se videoerne fra 2017, da Arctic Imagination blev afholdt for første gang:
Livestream vores arrangementer
Du kan følge med hjemmefra, når vores Arctic Imagination 2.0 arrangementer løber af stablen. Find de enkelte arrangementer herunder.