Amerikanske præsidentvalg
5. november 2024 skal amerikanerne til valg for 60. gang. Vi har taget et dyk i samlingerne og set på, hvordan valget er blevet dækket i Danmark gennem tiden.
Siden 1788 har der, med få undtagelser, været præsidentvalg i USA hvert fjerde år, og 5. november 2024 bliver USA’s præsident valgt for 60. gang. For amerikanerne står valget mellem den demokratiske Kamala Harris og republikanske Donald Trump.
I Danmark kan man følge valget gennem fjernsyn, radio, avis og sociale medier - man kan få informationer alle dage, døgnet rundt. Men hvordan er valgene blevet dækket i Danmark, både da det eneste nyhedsmedie var avisen, og før internettet sådan rigtigt slog igennem?
Den første kvindelige præsidentkandidat
Hvis Kamala Harris vinder præsidentvalget 5. november, vil hun blive landets første kvindelige præsident, men hun er langt fra den første kvinde, som har søgt præsidentembedet.
Allerede i 1872 stillede den første kvinde op i kampen om at blive USA's præsident, hendes navn var Victoria Woodhull. Hun fik en meget lille del af stemmerne, og information om hende i de danske aviser er sparsom. I en artikel om kvindeforkæmpere skriver avisen "Fædrelandet" 22. maj 1872 således:
”Man bør altsaa ingenlunde se alle den Slags Frihedsbestræbelser i et latterligt Lys; men ved Siden af disse Exempler kan der nævnes mange, hvor Daarskaben og Taabeligheden ere saa overvejende, at den kvindelige emancipation kun bliver en Naragtighed og Humbug. Og blandt dem er da det mest fremtædende Victoria Woodhull, der træder op som Kandidatinde til Præsidentskabet over de forenede Stater (…)”
Debatten i dag er en del mere nuanceret, men i 1872, hvor Woodhull stillede op, havde kvinder endnu ikke stemmeret i USA. Desuden ville Victoria Woodhull ikke kunne indtage embedet, hvis hun havde vundet, fordi hun kun var 33 og dermed for ung til at blive præsident, hvor aldersgrænsen er på 35.
Live-blog eller morgenavis
Det var svært at undgå nyheden om, at der var blevet skudt mod Donald Trump ved et vælgermøde i Pennsylvania. Nyhedssider blev oversvømmet med live-blogs og billeder, som kunne dokumentere sekunderne før og efter skuddene. Hvis man var vågen om natten, da attentatforsøget fandt sted dansk tid, kunne man have fulgt begivenhederne i realtid.
Men Trump er ikke den første præsidentkandidat, der er blevet forsøgt skudt. Før ham har en lang række af amerikanske præsidenter og præsidentkandidater været ofre for attentatforsøg.
14. oktober 1912 udviklede et vælgermøde sig også til at blive en meget dramatisk begivenhed. Den republikanske præsident Theodore Roosevelt var taget til Milwaukee for at afholde vælgermøde og tog en tur gennem byen, inden han skulle afholde en tale.
Stående i åben bil for at hilse på det fremmødte publikum, blev den gode stemning afbrudt. Pludselig fløj en kugle gennem luften og ramte Roosevelt i brystet, panikken spredte sig i folkemængden, men mordforsøget stoppede ikke præsidentkandidaten.
Kuglen havde boret sig gennem Roosevelts brilleetui af metal og den 50-siders tale, han skulle holde senere, hvilket havde bremset den noget. Alligevel havde projektilet sat sig fast i Roosevelts bryst. I stedet for at afbryde kampagnen steg Roosevelt op på podiet og leverede sin forberedte tale, som varede i næsten en time.
Roosevelt var lidt af en machomand, som både havde haft en kvægranch i det vilde vesten og ledet det frivillige kavaleri-regiment Rough Riders i den Spansk-amerikanske krig. Han vurderede, at eftersom han ikke hostede blod, måtte kuglen været gået forbi lungerne.
To dage senere, 16. oktober, havde nyheden ramt de danske aviser. Avisen ”Riget” berettede, at kuglen sad i den ene side af brystet, men havde undveget lungen, og at Roosevelt senere var blevet bragt til hospitalet. Om gerningsmanden skrev de: ”Han er, efter alt at dømme, sindssyg”. Desuden skrev avisen, at gerningsmanden besad notitser, hvori han protesterede mod Roosevelts kandidatur.
Ifølge Holbæk Amts Venstreblad havde Theodore Roosevelts modstander, Woodrow Wilson, været favoritten længe, men attentatforsøget mod Roosevelt havde eftersigende forbedret Roosevelts vinderchancer. I sidste ende var det dog demokraten Woodrow Wilson, der løb med sejren.
Tæt løb og utydelige valgresultater
I 2024 er internettet fyldt med billede-reportager fra vælgermøder, indblik i præsidentkandidaternes liv og daglige analyser af valgets mulige udfald. Uanset mængden af analyser er det umuligt med 100% sikkerhed at forudse valgets udfald, sådan har det altid været, men selv efter valgets afslutning kan det være svært helt at tyde resultatet.
For 24 år siden blev valget også dækket online, og begivenheden havde endda også sin egen sektion på DR’s hjemmeside og er bevaret i Det Kgl. Biblioteks netarkiv. Online kunne man læse om valgets dramatiske udvikling, se præsidentkandidaternes taler efter valget eller quizze om, hvorvidt man var demokrat eller republikaner.
I 2000, hvor valget stod mellem den republikanske George W. Bush og demokratiske Al Gore, var det selv efter valget uklart, hvem der skulle overtage stolen i det hvide hus. Valget blev afgjort efter en omtælling i staten Florida, hvor Bush fik 537 personlige stemmer mere end Gore og dermed vandt staten og titlen som USA's præsident. Bush vandt endda med kun fem valgmandsstemmer, imens Al Gore fik flest personlige stemmer.
I USA handler det nemlig ikke om at få flest personlige stemmer, som det gør i Danmark. I det amerikanske valgsystem er det kandidaten med flest valgmandsstemmer, der vinder valget. Hver af USA's 50 stater har fået tildelt et bestemt antal valgmænd afhængigt af statens størrelse. Så hvis en kandidat får flest personlige stemmer i eksempelvis Californien, får kandidaten dermed alle valgmandsstemmerne i denne stat.
For at kunne indtage pladsen som USA's præsident kræves det derfor, at man har flertallet af valgmandsstemmerne. Præsidentkandidaterne kæmper om 538 valgmandsstemmer, og der kræves derfor 270 for at vinde valget.
Der er ingen tvivl om, at den danske dækning af amerikanske valg har ændret sig meget siden landet valgte sin første leder. Fra avisartikler og korte analyser til omfattende reportager med farverige billeder. Hvem, der vinder valget, ved vi ikke, men vi ved, at det nok ikke bliver svært at holde sig opdateret.