Historien om Statens Avissamling
Aviserne har været en del af bibliotekets historie siden 1800-tallet, men den officielle oprettelse af Statens Avissamling skete først i 1916.
De besværlige aviser
Biblioteker og arkiver har ikke altid betragtet aviserne med venlighed. De blev nemlig anset for at være upålidelige kilder. Alligevel blev aviser omfattet af pligtaflevering ved en forordning i 1781. I slutningen af 1700-tallet havde aviser - eller avislignende udgivelser – dog været almindelige i over 100 år, så derfor er der blandt de ældste aviser store mangler i samlingen. Fra omkring 1800 og frem mangler kun enkelte bind eller årgange i bibliotekets samling.
Fra midt i 1800-tallet og frem til begyndelsen af 1900-tallet steg antallet af avisudgivelser voldsomt (i 1849: 42 titler, i 1914: 263 titler), selv mindre købstæder kunne have fire forskellige aviser. Det lagde pres på Det Kongelige Bibliotek, Københavns Universitetsbibliotek, Statsbiblioteket i Aarhus og landsarkiverne, som efter loven skulle modtage og bevare dem.
Efter Statsbibliotekets start i 1902 blev Det Kongelige Biblioteks dubletter fra perioden ca. 1820-1902 overført til Aarhus, og her voldte de store mængder problemer. Tilmed kom nye aviser til i en stadig strøm. De fyldte meget, skulle helst indbindes og var kort sagt besværlige og dyre at have med at gøre. I løbet af det første årti stod man med så store plads- og håndteringsproblemer, at overbibliotekar ved Statsbiblioteket Vilhelm Grundtvig i 1910 foreslog, at der blev oprettet et 'avisdepot' som løsning. Det kunne - sammen med en forenkling af pligtafleveringen af aviser – tillige løse landsarkivernes problem med deres avispukkel.
Oprettelse af Statens Avissamling
Der gik mange år med forhandlinger, inden Statens Avissamling blev oprettet ved lov 17. maj 1916, og det blev besluttet, at samlingen skulle ligge i Aarhus. Præcis to år senere i 1918 trådte den første låner ind på avislæsesalen indrettet i den tidligere kaserne i Høegh-Guldbergs Gade. Her var der indrettet otte læsepladser til studiebrug. Nye aviser kunne man ikke læse i, for pligtaflevering skete kun to gange om året, hvorefter aviserne blev indbundet. I det omfang der var tid til det, foretog personalet informationssøgninger i aviserne og lavede afskrifter. Det kostede 1,50 kr. pr. time.
Statens Avissamling blev oprettet som en selvstændig institution, men med overbibliotekaren ved Statsbiblioteket som øverste ansvarlige. I 1964 blev Statens Avissamling flyttet til Statsbibliotekets nye bygning i Universitetsparken. Samlingen var i mange år vokset jævnt med over 600 bind om året. I 1977 blev aviserne flyttet igen - denne gang til et nyt underjordisk magasin i tilknytning til bibliotekets eksisterende kældre. På magasinets 1.300 kvadratmeter blev der opstillet 20 km hylder i kompaktreoler, så der var plads til de ca. 64.000 bind.
På plads i avismagasin i Skejby, Aarhus
I 2007 flyttede samlingen ind i en ny magasinbygning i Skejby med forbedrede bevaringsforhold. Her er dagblade og distriktsblade samlet på et sted. Brugerne har her mulighed for at læse i de aviser, der ikke er på mikrofilm eller i mediestream.dk, idet der er indrettet læsepladser i samme bygning som magasinet. Det mindsker slitagen på de ofte skrøbelige aviser, at de ikke skal transporteres ud af huset.